Ikke mere EU – og et NEJ d. 1. juni

– Se bare på eurostats egne tal. Ifølge den lever 117 millioner mennesker i Europa nu i reel fattigdom alene på baggrund af jagten på profit til de få. Det svarer til 23% af Europas befolkning. Det er altså tæt på hver fjerde europæer og det sker samtidig i en tid hvor militære budgetter er de eneste der kan få tilført flere midler.

Emil Olsens tale til demonstration mod EU’s mindsteløn, Esbjerg d. 18.5.22

Kære kammerater

Først og fremmest vil jeg godt sige tak for at I har ment at en menig murersvend skulle bidrage til jeres gode og vigtige initiativer her i Esbjerg i dag.

Da Brian ude fra havnen ringede om det kunne lykkedes med en murertale, der spurgte jeg om hvad han ønskede, han sagde ordet er frit, men vi holder da en demo for at vise modstand mod EU’s planer om at indføre mindsteløn. Jeg skyndte mig at bide mærke i det første, det er jeg glad for han sagde for jeg vil sådan set godt starte et andet sted.

Solidaritet med Palæstina

Jeg vil godt starte med at citere en kendt sydafrikansk menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu. Han sagde hvis du er neutral i situationer med uretfærdighed, så står du på undertrykkerens side, citat slut. Jeg så i sidste uge en uretfærdighed kære venner og jeg ønsker ikke at være neutral.

Kære venner den danske arbejderbevægelse har altid haft et solidarisk udsyn og vores brødre og søstre i Palæstina har lidt længe nok. Vi bliver nødt til at gøre det samme i Israel som den danske arbejderbevægelse gjorde mod amerikanerne under Vietnam krigen. Vi bliver nødt til at gøre det samme som man gjorde imod apartheid i Sydafrika. Vi bliver nødt til at genfinde den danske arbejderklasses ånd. Forbrydelserne som den kriminelle stat Israel udøver mod den palæstinensiske befolkning, det er ikke længere et anliggende kun for palæstinenserne, det er et internationalt spørgsmål som vi alle må svare på og vi bliver nødt til i de sociale bevægelser vi er i og handle. Ikke mere statsvold mod vores brødre og søstre i Palæstina og stop apartheid Israel.

Det er særlig også derfor at Jeg er glad for at være inviteret med her i dag for her i Esbjerg der har man sine holdningers mod. Man er ikke neutrale, det er en stolt arbejderby, hvor arbejdernes holdninger og meninger kompromisløst spirer både historisk og i dag.

Kære kammerater

Der er nok at tage fat på, hvor end vi som socialklasse i samfundet, nemlig arbejderklassen, kigger hen så er der noget der må gøres, veje der må vises og her svigter Esbjerg ikke. Heller ikke selv om det er upopulært. I dag har I sat EU på dagsordenen det skal i have tak for. Det er rigtig hårdt brug for i dansk fagbevægelse at man tager et ideelt faktatjek på den Union.

Faktatjek på ulighed i EU

Vi hører i skåltaler at det handler om samhandel, at vi skal være solidariske, vi skal stå sammen om Europa og al den slags ævl. Virkeligheden er bare den, at vi har at gøre med en politisk Union der vil skide på Europa, der vil skide på befolkningen der lever i Europa fordi det alene handler om at sikre kapitalen stadig mere profit.

Se bare på eurostats egne tal. Ifølge den så lever 117 millioner mennesker i Europa nu i reel fattigdom alene på baggrund af jagten på profit til de få. Det svarer til 23% af Europas befolkning. Det er altså tæt på hver fjerde europæer og det sker samtidig i en tid hvor militære budgetter er de eneste der kan få tilført flere midler.

Ungdommen betaler den største pris

Vi hører både i kantinerne og ude i skurvognene, at der er tendens til at man kalder vores unge generation for den ligeglade generation eller de forkælede. Det skal hverken vi eller de finde os i. Vi må tage skeen i den anden hånd.

Hvem var det der kunne få en læreplads? Det kan de ikke.

Hvem var det der kunne få efterløn? Det kan vi ikke.

Hvem var det der kunne få dagpenge i op til 7 år? Det kan vi ikke.

Og hvem var det som kunne træde ud af arbejdslivet i ordentlig tid? Det kommer vi ikke til.

Det smuldrer i det vi har muret og det har vi selv forvoldt. Sådan lyder det fra Carl Scharnberg, og han har desværre ret. Siden systemkrisen også kaldet finanskrisen satte ind i 2008 har EU’s medlemslande indført over 400 reformer, hvis eneste formål er at gøre arbejdsudbuddet større, tvinge mere fleksibilitet ind på arbejdsmarkedet og ikke mindst for at arbejde kaster sultne og undertrykte til gavn for profitjægerens umættelige jagt på mere profit.

Den unge generation er den generation som i hele Europa angribes hårdest under de nuværende betingelser og under kapitalens systemkrise som banker på døren er der et generaliseret angreb på arbejderklassens rettigheder og de historiske bedrifter som arbejderklassen har opnået. Og det kommer specielt til at gå ud over den unge generation.

Kapitalen kræver den nye generation af arbejdere skal være fleksibel, den skal være billig, og den skal være undertrykt. De udnytter arbejdsløshed, den svage organisering, og manglende erfaring, kig bare på Wolt og alle de andre platformsvirksomheder. Man er altså i gang med at forme den fremtidige generation til at være underkuede stakler som blot er til gavn for profitmagerne. Vi mærker det på erhvervsskolerne, bemærker det på universiteterne på den måde at uddannelsesinstitutioner bliver omformet til et sted hvor man ikke får dannelse i menneskenes og samfundets behov, men alene skal danne sig til at være til gavn for profitmagerne, så man bliver hurtigere og bedre til at gavne erhvervslivets umættelige jagt på profit.

Det kalder i høj grad på et kollektivt svar om organisering. Fedtspilleriet går ikke længere, vi må melde os ind i fagforeningerne og tage aktiv del i kampen og skubbe til dem som sidder i vejen for kollektiv handling.

Kære kammerater

Nødderne knækker vi selv, sådan lød det fra den daværende LO formand Thomas Nielsen tilbage i 1972 da man skulle have arbejdere til at acceptere Danmarks indtræden i EF, det som vi i dag kender som EU. I dag må det stå lysende klart for selv de døve og for de blinde, at de nødder vi kunne knække, er knækket for længst og tænk på det når vi her den 1. juli skal stemme… NEJ.

Profitjagten bestemmer EU’s politik

Når vi skal diskutere EU mindsteløn med hinanden så vi nødt til at gøre os den ulejlighed at forstå hvad det er vi har med at gøre. Det er som der skal betales til jagt på stadig mere profit og dermed opgør med nationalstatens rammer, hvor arbejderklassens rettigheder og de sociale landvindinger er opnået. Dermed sagt vi bliver simpelthen nødt til at forstå hvad EU er for en størrelse.

EU er ikke et råd af borgerlige demokratier som har sat sig som mål at gyde mælk og honning ud i alle afkroge af Europa. EU var og EU er et redskab for Europas multinationale selskaber, et redskab for kapitalen i Europa som en modpol til de daværende socialistiske lande og et værktøj til at slå arbejderklassens fremskridt tilbage.

Kapitalismen er en aggressiv størrelse som hele tiden er nødt til ekspandere for at overleve, når ikke kapitalismen kan ekspandere, altså når produktionen bliver større end behovet, så er det vi oplever systemkriser som vi så i 2008.

Det er med de øjne vi bliver nødt til at forholde os til spørgsmålet om EU mindstelønnen, som jo ikke er et forslag fra et politisk parti, der er et forslag fra EU-kommissionen hvis opgave er at stille de store multinationale selskabers sult efter profit og altså ikke befolkningernes levevilkår.

Vi har set række eksempler i nyere tid der bekræfter udviklingen. Vi så det med Patentdomstolen det handlede ikke som vi sagde om at sikre de små iværksætteres opfindelser, men derimod om at sikre de store selskabers monopol på profitmuligheder. Og vi så det igen i 2014, hvor kommissionen havde fået den fremragende idé at man skulle afbureaukratisere og skabe bedre vilkår for virksomhederne. Udvalget anbefalede i en rapport at 90% af alle virksomheder i EU kunne undtages for arbejdsmiljølovgivning, sundhed, og forbrugersikkerhed fordi man så det som en byrde for virksomhedernes jagt på profit, og nu igen med den her EU mindsteløn eller rettere lav løn i EU, som det i betyder.

Fagtoppen i EU taler mod bedre vidende

Det er løgn de socialdemokratiske fagforeninger i den europæiske faglige sammenslutning siger, at det er et sikkerhedsnet mod ekstrem fattigdom og hævder at det vil hjælpe de mindre heldige, de fattige arbejdere i Europa. For bag dette åbner de op for angrebet hvor alle arbejdere skal presses ned i retningen af EU mindstelønnen og derimod underminerer alle lønninger og de kollektive ordninger der er i landene. Det er jo ikke fordi de store multinationale selskaber i EU har fået den sympatiske ide, at nu skal lønnen hæves for de lavest lønnede i hele Europa. Nej, det handler om et opgør med nationalstaternes rammer, hvor fagforeningers kollektive muligheder for at forhandle overenskomster jo reelt ligger. Altså man ser det som forhindring og en byrde i jagten på mere profit og ønsker derfor det sammenlignelige arbejdsmarked i hele EU, så det er lettere operere for virksomhederne. Konsekvensen bliver derfor at lønnen vil blive presset ned mod den EU fastsatte mindsteløn og på sigt afmontere den kollektive overenskomst model vi kender i medlemslandene.

Så det kan ikke være mere forkert når folk forsøger at fortælle os at det her ikke handler om for eller imod EU, det er nemlig lige præcis sagens kerne. Det er EU’s eksistensgrundlag at være et redskab der kan tromle hen over nationale demokratier og kollektive aftalemodeller og sociale landvindinger i kapitalens umættelige jagt på profit.

Og vi bliver nødt til og være ærlige overfor hinanden. EU systemet kommer ikke til at rokke sig en tomme hvis ikke EU eliten frygter for systemet bryder sammen gennem udmeldelser på folkenes betingelser. Snak fører os kun dybere og dybere ned i suppedasen.

Lad os derfor være bevidste kammerater, fordi vi har stor kærlighed til Europa. Vi har stor kærlighed til befolkningerne og derfor rejser modstand mod EU og EU maskinens angreb på vores kollektive rettigheder. Hvad enten det er det overenskomstmæssige eller det lovmæssige, kun gennem arbejdernes klassebevidste kamp vil vi være i stand til sådan et opgør. Lad os kæmpe for en mindsteløn som er i stand til at sikre arbejderes nutidige behov ved næste overenskomstforhandling.

Tak for ordet

Se talen på video