Ukrainske flygtningebørn bruges til at presse mere privatisering og fleksibilitet ind i folkeskolen

Der er i alle forhold et helt absurd hykleri fra den Socialdemokratiske regering når det kommer til behandlingen af flygtninge. Det ses i alle forhold helt ned til sprogbruget hvor flygtninge fra Ukraine fornuftigt nok kaldes ”fordrevne”, og straks gives ret til at arbejde og til indkvartering i rigtige lejligheder, og til at få børnene passet og få skolegang på modersmålet. Mens flygtninge fra andre lande som udgangspunkt behandles og betragtes som illegale og stilles på pause under langvarig asylbehandling, og de risikerer deportering til krigszoner. De ukrainske flygtningebørn bruges samtidig til at presse mere privatisering og fleksibilitet ind i folkeskolen, stik mod anbefalingerne fra lærerne.

Mandag i denne uge kunne regeringen præsentere en aftale om at give kommunerne frie hænder til at få børn og unge der er flygtet fra Ukraine i skole, så deres forældre kan passe et arbejde. Denne skolegang skal give ”de fordrevne børn og unge gode rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet”. Det skal bl.a. sikres gennem at oprette særlige tilbud der afviger fra eksisterende lovgivning på en række områder.

Først skal det siges, at det naturligvis er fornuftigt at flygtningebørn kan fortsætte deres skolegang på deres modersmål. Kender man ikke det vesteuropæiske alfabet er det i forvejen en kæmpe hurdle, og skal man samtidig lære et helt nyt sprog, oven i at lære matematik osv. er der ekstra svært. Så kan dansk læres som et fremmedsprog, og ikke som det primære undervisningssprog.

At gennemtvinge at al undervisning var på dansk var længe det overgreb Danmark gjorde mod børn fra Grønland, og i nogle fag er det fortsat sådan.

Det virkelige problem med aftalen er at det indebærer øget brug af virtuel undervisning, og brug af undervisning på privatskoler, op til 7 klassetrin i en enkelt klasse, og mulighed for fjernundervisning direkte fra Ukraine med materiale fra Ukraines undervisningsministerium.

Erfaringen fra 2 års nedlukning under Corona-krisen er, at virtuel undervisning er en nødløsning, der efter kort tid skader børnene og undervisningen. Det fysiske møde med andre jævnaldrende børn er altafgørende for trivsel og det er igen afgørende for at børnene kan lære noget.

Den nye aftale betyder altså, at Undervisningsministeriet presser deres egne ambitioner om mere privatskole og fjernundervisning igennem og det er bestemt ikke til gavn for eleverne. Det kommer til at minde mere om opbevaring af hensyn til industriens krav om billig arbejdskraft.

Aftalen betyder at dansk som sprogkrav kan fraviges:

• Sprogstimulering i form af optagelse i et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, øvrig sprogstimulering til børn, der ikke går i dagtilbud samt sprogstimulering til børn, der er optaget i et dagtilbud.
• Obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til 1-årige børn fra udsatte boligområder, der ikke er optaget i et dagtilbud.
• Dansk tale i private pasningsordninger.
• Danskkundskaber og forudgående ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år for tilskud til pasning af egne børn.
• Det gøres muligt at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog i grundskolen – med undtagelse af undervisning i faget dansk, som fortsat skal foregå på dansk. Der skal fortsat gives undervisning i dansk som andetsprog.
• Det gøres muligt at gennemføre virtuel undervisning, herunder også hvor underviseren befinder sig uden for Danmarks grænser eksempelvis i Ukraine i indkøringsperiode allerede fra skoleåret 2021/22. Muligheden vil også omfatte fri- og privatskoler.
• Det gøres muligt, at klassen kan omfatte syv klassetrin, hvis eleverne har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.
• Der gives adgang til tværgående kommunal organisering af modtagelsesklasser, fx ved køb af pladser i modtagelsesklasser i tilstødende kommuner eller oprettelse af nye tilbud med tværkommunal drift.

Links:

Ny aftale om modtagelse af fordrevne børn og unge fra Ukraine giver kommunerne mere frihed | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Protest mod fjernundervisnings-planer: Klassefællesskabet er bærende i folkeskolen