Mens forretningsmanden Alan Leventhal som USA’s kommende ambassadør i Danmark er på vej til København offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og – den nu tidligere forsvarsminister – Trine Bramsen som tre musketerer i sidste uge regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og man kan næppe forestille sig en mere ukritisk, loyal og underdanig modtagelse af en amerikansk ambassadør.
Læserindlæg af Tue Magnussen
I det såkaldte kompas for Danmarks værdibaserede politik som strategien kaldes bliver USA udnævnt til ikke mindre end ”krumtappen for Danmarks sikkerhed”. Ja, man siger endog, at ”amerikansk lederskab er afgørende for et internationalt samarbejde rodfæstet i demokratiske værdier”, hvor ”fælles spilleregler, demokrati og menneskerettigheder respekteres”. Ikke et ord om ansvaret for torturen i Guantánamo-lejren eller andre menneskerettighedskrænkelser.
Jeppe Kofod skrev ellers i december 2021 et debatindlæg Jeppe Kofods taler og artikler (um.dk) sammen med Dignity-direktør Rasmus Grue Christensen. Det handlede – noget overraskende – om, at: ”… i de seneste femten år er der hvert år blevet mindre demokrati og mere autoritær undertrykkelse rundt om i verden. Vilkårlige anholdelser og fængslinger finder systematisk sted i flere dele af verden – og de ledsages ofte af tortur eller anden umenneskelig behandling. Alt for mange af disse grove menneskerettighedskrænkelser dokumenteres eller efterforskes aldrig”.
Indlægget fortsatte: ”Denne straffrihed er ødelæggende for både ofrene, retsstaten og folkestyret. Krænkelserne gemmes ofte væk, med henvisning til at det er ’interne anliggender’, som det internationale samfund ikke skal blande sig i… Når repressive stater afviser at efterforske og retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til.”
”Vilkårlige anholdelser og fængslinger” samt ”tortur eller anden umenneskelig behandling” er en rammende beskrivelse af netop Guantánamo. FN’s konvention mod tortur, som Danmark for 40 år siden var fødselshjælper for, pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur.
Da USA har afvist at efterforske menneskerettighedskrænkelserne i Guantánamo, kan man kun håbe, at Jeppe Kofod og Danmark – som en del af det internationale samfund – selv vil leve op til sin opfordring om at bekæmpe straffrihed for tortur og vilkårlige fængslinger.
Debatindlægget skitserer ligefrem, at: ”… det bedste vil naturligvis altid være, at der etableres stærke mekanismer for dokumentation og retsforfølgning i FN-regi. Men når det ikke er politisk muligt, er det ’smarte’ i den nye civilsamfundsbaserede model, at kompetente uafhængige menneskerettighedsorganisationer – støttet af en koalition af stater – hurtigt og effektivt kan få igangsat arbejdet med at dokumentere og indsamle beviser for menneskerettighedsforbrydelser med henblik på mulige retsopgør. Også før beviserne forsvinder.”
Jeppe Kofod slutter indlægget med at skrive: ”Hvis FN senere finder fælles fodslag og etablerer en international mekanisme eller domstol, kan civilsamfundsplatformen overdrage resultaterne til videre brug her.”
På samme måde som den imponerende indsats i forbindelse med de nylige tyske livstidsdomme over den syriske torturbøddel kunne man tilsvarende foreslå, at en eller flere af de uafhængige og kompetente menneskeretsorganisationer som Amnesty International, det Københavns-baserede Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) eller måske Dignity med opbakning af en koalition af – f.eks. nordiske – lande hurtigt kan få igangsat arbejdet med at dokumentere menneskerettighedskrænkelser i Guantánamo-lejren med henblik retsopgør med de personer, der har ansvaret for tortur, menneskerettighedsforbrydelser og retsløsheden i Guantánamo.
Hvis Jeppe Kofod på den måde ville gøre alvor af sit debatindlæg og leve op til den ny strategi, vil det ikke alene tjene den danske regering til ære, men også medvirke til at genskabe den position, som Danmark i mange år besad internationalt som foregangsland i arbejdet mod tortur.
Med Danmarks kandidatur til en plads i FN’s sikkerhedsråd kan man vel næppe forestille sig et bedre og mere kvalificerende initiativ, end et dansk initiativ til et retsopgør om ansvaret for tortur i Guantánamo-lejren.
Som det hedder i den nye strategi: ”Vi skal omsætte de gode hensigter til handlinger og sætte et skarpt fokus på at få menneskerettighederne udmøntet i praksis. At få regeringer til at leve op til de menneskeretlige forpligtelser”.
Tue Magnussen er cand.mag. og medlem af FN-forbundets Freds- og konfliktudvalg
Send et læserindlæg til KPnet: Skriv til redaktion@kpnet.dk
Se andre læserindlæg
Synspunkterne i læserindlæg deles ikke nødvendigvis af KPnet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
