NEJ TAK Brostrøm!

Søren Brostrøm går regeringens ærinde i debatten om det pressede og blødende sundhedsvæsen og sygeplejerskeflugten: Løsningen er ikke penge og flere hænder! siger han. Sygeplejerskers korte svar: NEJ TAK Brostrøm!

Af Oscar Özgür Serin

For godt to år siden startede en verdensomspændende pandemi i Kina. Den har som alle ved lagt et kæmpe pres på sundhedssystemerne på globalt plan, og det danske sundhedssystem blev ikke fritaget. Det skal dog pointeres, at systemet inden pandemien var enormt presset, og situationen er kun blevet værre. Anerkendelsen af at vi har et meget presset system, er der bred enighed om. Hvad der til gengæld ikke er enighed om, er de bagvedliggende årsager og løsningerne på de akutte problemer og langsigtede udfordringer. Denne debat eller kamp om man vil, er på nuværende tidspunkt den mest aktuelle kamp i Danmark.

Siden pandemiens begyndelse har Søren Brostrøm været chef for sundhedsstyrelsen. Han blev af mange mennesker i en lang periode anset som en ’troværdighed autoritet’ og ’sympatisk mand’. Det må vel være fordi den almindelige dansker til daglig bliver mødt af utroværdige politikere, der sjældent svarer på det, der bliver spurgt om, ellers som ændrer kurs når valget er ovre, og de har sat sig solidt på taburetterne?

Brostrøm har i en lang periode primært forholdt sig til det sundhedsmæssige aspekt af pandemien, reglerne, lovgivningen, instrukserne osv. Man kan også sige, at det er det, han får løn for. Men på det seneste er han blevet meget aktiv i debatten omkring det pressede sundhedsvæsen, og stiller nu op til interviews, hvor han forklarer hvorfor vi er havnet i en presset situation, og hvorledes problemerne kan løses.  Interessant, når man tænker på, at han hverken er folkevalgt eller politiker. Kan det tænkes, at regeringen føler sig presset, og ikke tør stå frem og udtale sig konkret om hvorledes sygeplejerskernes berettigede krav skal imødekommes? Brostrøm kan i den forbindelse bruges som et talerør for regeringen, nu hvor han har vundet folkets brede accept. Kunne det tænkes? Ja, og det er, lige præcis hvad vi ser.

Det hele startede lidt uskyldigt få dage før nytårsaften, hvor Brostrøm udtalte til medierne, at han opfordrede danskerne til at holde igen med fyrværkeri og alkohol, og at de private fester afsluttedes så tidligt som muligt. Det virker på overfladen netop uskyldigt, og som ’sund fornuft’ at man holder igen midt i en tid hvor smittetallene er meget høje. Man opdagede hurtigt, at Brostrøm muligvis var ude på noget andet end at mane til sund fornuft. Lad os antage at syv mennesker er samlet til en nytårsfest i en lejlighed i Ballerup. Hvordan forebygger det så overhovedet en smittespredning, at festen stoppes kl 01 fremfor kl 05? Derudover har jeg som almindelig borger svært ved at se, hvordan mit forbrug af fyrværkeri eller mangel på samme ændrer noget på smittetallene. Mystisk tænker man, trækker på skuldrene og fortsætter med hverdagen.

Brostrøm startede 2022 i samme stil, hvor han nu agerer vismand for sundhedssektoren. Gad vide om sundhedsarbejderne er enige i hans løsningsforslag. Brostrøm har i et interview til Politiken udtalt, at flere penge og hænder ikke er løsningen på problemerne på eksempelvis de pressede akutmodtagelser.  I Berlingske uddyber han med et konkret forslag til hvordan den akutte sygeplejerskemangel kan løses.

Brostrøm mener, at sygeplejersker fra eksempelvis ambulatorier skal deltage i vagter på akutmodtagelser og sengeafdelinger, så presset på de allerede udmattede sygeplejersker kan lettes. Det vil sige, at man vil placere mennesker med manglende oplæring, erfaring og rutine på andre specialiserede afdelinger som kræver særlige kompetencer. I stedet for at skabe reelle løsninger for personalet på de pressede afdelinger, mener han, at løsningen er at rokere rundt på personalet.

Helt konkret, er der intet ord om bedre arbejdsmiljø, ligeløn, afskaffelse af tjenestemandsreformen, nedskæringer igennem årtier som bare er udvalgte punkter og paroler fra sygeplejerskernes månedlange strejke, der resulterede i et urimeligt regeringsindgreb. Det blev efterfulgt af en statsminister som nærmest hånede sygeplejerskerne på nationalt tv, hvor hun opfordrede dem til at yde en ekstra indsats.

Det satte forståeligt nok sindene i kog, og med god grund sagde sundhedspersonalet fra over statsministerens håndtering af hele problematikken. Netop derfor er regeringen meget upopulær blandt kæmpende kvinder i sundhedssektoren. Det her er en kvindekamp. Det er en kamp for velfærd.

Netop derfor er Brostrøm blevet nyttig for regeringen. Han er blevet talerør for regeringen, og forsøger at pacificere sygeplejerskerne med småkrummer og helt urimelige løsningsforslag. Brostrøm anerkender på ingen måde sygeplejerskernes krav og bitre kamp de har kæmpet i årtier. Folk har fået nok. Selvfølgelig skal der flere hænder til i sundhedsvæsnet. Der skal også leveres flere penge og flere sengepladser. Derfor er det yderst interessant at en chef for sundhedsstyrelsen åbner op for diskussionen og ikke en sundhedsordfører eller en minister. Har man nogensinde hørt Udlændingestyrelsen udtale sig om hvorvidt vi burde tage imod flere flygtninge stik imod regeringens politik. Nej det er helt utænkeligt. Hvis Brostrøm havde noget solidaritet han ville udvise til sygeplejerskerne, ville det blive modtaget med klapsalver. Men at videreføre regeringens spændetrøjepolitik er det sidste, vi har brug for.

Undertegnede spurgte den erfarne sygeplejerske Katrine Vilien, som er aktiv i kvindekampen, hvad hendes reaktion på Søren Brostrøms forslag er, og det korte svar var NEJ TAK! En lignende reaktion kan læses på sociale medier, hvor sygeplejersker endnu en gang siger fra og føler sig frustrerede over, at der fra øverste instans bliver fastholdt en fejlagtig politik, der ikke kan redde et blødende sundhedssystem.

Sygeplejerskerne har vitterligt fået nok. Vi vil se handling nu, siger de. Vi vil ikke have flere syltekrukker, og når I taler om reformer har det aldrig ført noget godt med sig. Selvom reaktionerne kan være forskelligartede, så er den grundlæggende følelse og opfattelse, at systemet trænger til et kæmpe løft. Den ene milliard som via finansloven er afsat til sundhedssektoren, er slet ikke i nærheden af at løse de udfordringer vi står med. Det er den generelle opfattelse.

Derfor falder Brostrøms udtalelser ikke i god jord. Det må vel nærmest betegnes som at hælde stærk syre på et blødende sår. Det gør ondt.