Stol ikke på imperialismen

Under covid-19 pandemien er modsætningerne mellem arbejdere og kapitalister blevet uhørt skærpet over hele verden. Kapitalismen tackler alle sine kriser ved at lade arbejderklassen betale, også sundhedskriser. Men efter en vis opbremsning er arbejderklassens og befolkningernes kamp igen i fremvækst. Sundhedsarbejdere over hele verden har samlet sig til protest, og i Indien blev verdens hidtil største generalstrejke gennemført – for blot at nævne nogle få eksempler fra perioden.
Vi bringer i de kommende dage afsnit fra APK’s kongresberetning, del 2, der behandler den internationale situation.

Stol ikke på imperialismen
Beretning til APK’s 9. kongres 2021 (del 2) om den internationale situation 

Imperialismen er på verdensplan arbejderklassens og befolkningernes største fjende. Den er baseret på udnyttelse af millioner af arbejdere i alle lande og kontinenter. Baseret på udplyndring af naturressourcer og ødelæggelse af klodens natur. Den er baseret på erobring af områder, regioner og lande med henblik på at etablere monopolernes og finanskapitalens dominans med økonomisk, politisk og strategisk indflydelse, på udnyttelse af råstoffer og menneskers arbejde og strid om markeder.

USA’s ”nye verdensorden” har lidt et fatalt nederlag i sin terrorkrig mod Afghanistan. Det har forrykket magtbalancen mellem de imperialistiske supermagter. Det har forrykket magtbalancen i regionen. Det har skabt fornyede spændinger mellem USA, NATO og EU. Det har øget de interne politiske uenigheder i USA selv.

At verdens fattigste land kunne slå verdens stærkeste militærmagt, viser, at imperialismen ikke er uovervindelig.

Klassekampen mellem arbejderklassen og borgerskabet skærpes på verdensplan

2019 blev et vendepunkt i arbejderklassens og folkenes kamp. I flere lande i Latinamerika, Mellemøsten Europa og Asien var der store mobiliseringer af arbejdere og store grupper af befolkningen, hvor de unge deltog på en aktiv og markant måde. Protester og aktioner var vendt mod kapitalen og imperialisme, de krævede frihed og demokrati. Der skete en ny stigning i den revolutionære kamp, en stigning i arbejderklassens og de unges kamp; der blev sat spørgsmålstegn ved kapitalismen, der åbent og direkte blev fordømt.

Dette blev tydeligt med folkeopstanden i Ecuador, massekampene i Bolivia, Chile, Venezuela, millionstrejker i Indien, den anden bølge af revolutionære processer i Mellemøsten, der tog sin begyndelse i 2018, og i strejke- og protestbevægelser i lande som Frankrig, Tyskland og Tyrkiet.

Med Covid-19-pandemien og den accelererende økonomiske krise i 2020 skete der en midlertidig opbremsning i arbejderklassens og befolkningernes kamp, men uden at lamme disse. Den sociale uro eksploderede i supermagtens USA’s eget bagland med kampen mod politivold, racisme, udbredt fattigdom og de enorme klasseforskelle. Den skabte en bølge af protester på flere kontinenter.

I november 2020 blev verdens hidtil største generalstrejke i Indien gennemført mod de ekstreme konsekvenser af den neoliberale privatiserings- og udbytningspolitik, i sammenhæng med millionstore folkelige protestbevægelser, der fortsætter her i 2021.

Mange steder i verden ses et nyt opsving i arbejderklassens og befolkningens kampe – et nyt opsving i den fortsatte globale kvindekamp mod den voksende kvindeundertrykkelse. Offentlige sundhedsarbejdere der fortsat protesterer mod de katastrofale forhold i den offentlige sundhedssektor, og som Covid-pandemien afslørede.

Modsætningen mellem arbejderklassen og borgerskabet er blevet voldsomt skærpet med den massive krisepolitik for at lade arbejderklassen betale den økonomiske og sundhedsmæssige krise med deres liv, helbred og hårdere udbytning og undertrykkelse. Borgerskabets frygt for social uro og voksende modstand og kamp fra arbejderklassen og folkene har ført til en massiv militarisering af deres kapitalistiske statsapparater og overvågnings- og kontrolsamfund.

Læs den samlede tekst her
Beretning til APK’s 9. kongres 2021 (del 2) om den internationale situation:
Stol ikke på imperialismen

Læs også
Beretning til APK’s 9. kongres (del 1):
For en revolutionær vej ud af kapitalismens kriser