Alle på gaden for en offentlig sundhedssektor

Oprør mod nedskæringspolitikken og udsultning af den offentlige velfærd er kommet til udtryk i den ene kamp efter den anden. Det sker med voksende solidaritet og på trods af de snærende fagretslige rammer og regler og kunstige skillelinjer mellem forskellige grupper. Vi bringer her et udsnit fra APKs kongresberetning, der netop dykker ned i denne udvikling.

Kampen for en offentlig sektor, der kommer befolkningen og de ansatte til gode

Kampene for at redde og opgradere den offentlige sundheds-, omsorgs- og uddannelsessektor er gået ind i en ny fase og åbner op for nye muligheder. Det gælder liv, helbred, uddannelse og hverdag for dem, der ikke kan betale for private ydelser. Det gælder de ansattes løn- og arbejdsforhold, hvis der skal være nok til at løfte opgaverne.

Der har i perioden været ført mange lokale og landsdækkende protester og kampe mod statslige, regionale og kommunale nedskæringer. Den omfattende landsdækkende bevægelse for minimumsnormeringer på daginstitutioner satte spotlight på de ekstremt forringede vilkår for børn, personale og forældre på området.

I foråret 2019 var en national protest med demonstrationer i 53 byer med til at gøre dette og kravene til et stort spørgsmål i valgkampen, og det var med til at bære Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten til magten og gøre Mette Frederiksen til ny statsminister. At den parlamentariske vej ikke førte til forandringer men blot tomme valgløfter, blev hurtigt klart. Der er hverken på efterfølgende finanslove og økonomiaftaler med kommuner kommet penge til at løse problemerne. Kun en lille startpulje, en forsøgsordning for fem frikommuner og en budgetlov, der også skærer i daginstitutionsbudgetterne.

For at rykke videre må forældrebevægelsens fortsatte krav og kamp kædes sammen med de offentligt ansatte i daginstitutioner og dagpleje og deres kamp for bedre arbejdsforhold og normeringer. Der må skabes nye alliancer til hele bevægelsen af offentlige ansatte, der på hver deres område rejser det samme, til en fælles bevægelse for et radikalt brud med den førte nyliberalistiske politik.

Mod regeringsindgreb, og alle på gaden for en offentlig sundhedssektor

Sygeplejerskernes afvisning af regeringsindgrebet i efteråret 2021, deres fortsatte protester, arbejdsnedlæggelser og arbejd-efter-reglerne-aktioner har været en stor inspiration for andre grupper af offentligt ansatte til at gå med og yde støtte og solidaritet mod regeringsindgrebets dekret og tvang, en solidaritet, der også ses fra grupper på det private arbejdsmarked.

Da OK-kampen kom ud af Dansk Sygeplejeråds (DSR) fagtops kontrol, fik den luft til at brede sig forbi fagsnævre krav, til at udvide kampen for ligeløn og mod Tjenestemandsreformen, der allerede var organiseret på tværs af faggrupper blandt ansatte og studerende, luft til en større fælles kamp mod underbetaling og for ordentlige arbejdsforhold, for hele sundhedsvæsenets overlevelse, for hele den offentlige velfærdssektor og dens ansatte.
Klassekampens tidligere strejke- og kamperfaringer som strejkestøtte komiteer og landsdækkende støtteindsamlinger til at dække Arbejdsurettens bod til dem, der nedlagde arbejdet, blev taget i brug af en ny generation.

Den danske model for klassesamarbejde, der i årtier har været en urørlig hellig ko, blev med sygeplejerskernes OK-kamp fuldstændig blotlagt som en klam arbejdsgiverfidus og lagt i graven i de kampvilliges bevidsthed. Det blev krystalklart for mange, at klassesamarbejds-fagtoppen ikke repræsenterede deres og medlemmernes interesser, og nye basisorganiseringer i forskellige faggrupper har set dagens lys. Den samlende facebookgruppe ”Bak op om de offentlige ansatte” tilbage fra OK 18 har stor betydning i den åbne politiske diskussion og erfaringsudveksling blandt alle dem fra gulvet. Ligesom det sker i forummer for konkrete faggrupper.

Den kapitalistiske Coronapolitik pressede de ansatte i dele af den offentlige sektor ud over kanten og afslørede de store huller, som års nedskæringer har skabt i det offentliges sundheds-, omsorgs-, uddannelses-, sociale, pædagogiske og beskæftigelsessektorer, der alle sammen bløder. Overarbejdende ansatte arbejdede som frontpersonale og hjemmefra med en ekstrem fleksibilitet og omstillingsevne til at løse opgaverne. Mange med helbredet som indsats, og som derefter som sygemeldte nu fyres af kommunerne.

OK21 for de offentligt ansatte blev en spand koldt vand i hovedet. Der var jo delt honningkager ud og bonusser til lederne. Drejebogen for at udgå en gentagelse af den fælles kamp og solidaritet fra OK18 var skrevet af arbejdsgiverne og fagtoppens Forhandlingsfællesskab og FH-toppen længe inden. Kravene fra medlemmerne på gulvet skulle ikke indfries.

Sygeplejerskerne brød igennem takket være en god basisorganisering og afviste to gange mæglingsforslaget på trods af DSR-ledelsen, mens andre grupper blev kørt over af sammenkædnings reglerne. Den knap tre måneder lange strejke under fagtoppens ledelse, men med stor mobilisering blandt sygeplejerskerne, endte med et arrogant regeringsindgreb fra den socialdemokratiske regering, der dikterede sygeplejerskerne det, de havde sagt nej til og kæmpet imod. Et indgreb, der prompte blev mødt med arbejdsnedlæggelser og protester.

Det offentlige sundhedsvæsen er et symptom på udviklingen. Corona-pandemien afslørede konsekvenserne af årtiers udhuling og nedskæringer til fordel for privatisering og dem, der kan betale for det. Presset bare på FOA-medlemmer i denne branche har betydet, at 38 pct. arbejder ekstra timer gratis hver eneste uge for at kunne holde deres egen samvittighed ud.

Der ikke bare mangler personale, der er personaleflugt hele vejen rundt. Det anslås, at der alene når det gælder sosu-assistenter, vil der mangle op mod 40.000 om nogle år. Der lukkes i dag sengepladser og sengeafsnit ned på hospitaler af samme grund. Alt imens regeringens og politikerne investerer milliarder i ineffektive supermastodont-sygehuse få steder i landet.
Den fortsatte kamp for at sikre den offentlige sundheds- og hele den offentlige såkaldte velfærdssektor, dens ansatte og brugere må fortsat udvides og rettes direkte mod de ansvarlige offentlige arbejdsgivere, som er politikere på lands-, regions- og kommunalplan. Det er nu, slaget for fremtidens offentlige sektor står.

Denne tekst er en del af APK’s kongresberetning. Hele teksten kan læses her:
For en revolutionær vej ud af kapitalismens kriser – Beretning til APK’s 9. kongres. Del 1.