Oktober Radio: Svindel med undervisning

I denne uges podcast taler vi om snyd med eksamenen på en folkeskole i Århus, og at de der egentlig er blevet snydt er den uforholdsmæssigt store gruppe børn der ikke har modtager den undervisning som de har ret til. Snyd med eksamener og karakterer, er blot et symptom på at nedskæringer og eksamensræs er en katestrofekurs. Til sidst i udsendelsen taler vi bl.a. om en ny bog af filosoffen Søren Mau, om kapitalismen og Karl Marx.

En folkeskole i århusforstaden Viby J, er blevet anklaget for at svindle med afgangseksamener, og på forskellig måde forsøge på at sikre 9. klasse en lidt bedre bestået karakter. Eksamen betyder rigtig meget for skolens placering i måling af landsgennemsnit, og i sidste ende for muligheden for at overleve som skole. For eleverne afgør tallet på eksamenspapirerne, om de har mulighed for at søge ind på ungdomsuddannelserne som teknisk skole, Sosu uddannelserne, eller gymnasiet, alle har låst døren, med skærpede karakterkrav.

Sagen kom op til overfladen igen i denne uges Politiken og Århus Stiftstidende, den såkaldte snyd ligger tilbage i 2016 og 17, og bestod i lidt længere forberedelsestid og at lærerne på forkant fik at vide hvilke emner og fag det var mest sandsynligt der skulle eksamineres i.

Det er lovligt at give børn længere forberedelsestid, og ekstra hjælpemidler hvis de er visiteret som ordblinde eller har andre diagnoser. Men anklagen lyder på at skolen har presset systemet og nærmest systematisk har gjort brug af længere forberedelsestid til afgangseksamen.

Metoden betød tilsyneladende at skolen fik bedre resultater, og de blev straks brugt politisk i en landskampagne af Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som bevis på at det kunne lade sig gøre at løfte undervisningen indenfor de økonomiske rammer der var tilbage på Folkeskoleområdet.

I sommeren 2017, efter karaktergennemsnittet var blevet offentligt, besøgte han Søndervangsskolen og mødte både skolelederen, elever og lærere for at ”høre om alle de gode ting, skolen har gang i”

Nu bruges sagen igen politisk som en del af den begyndende kommunalvalgkamp. Men hvad der burde handle om børnene, altså hvordan årtier med nedskæringer, og karakterfiksering, har fjernet børns ret til at få den nødvendige undervisning, handler i stedet om moralske reaktionære doktriner om mere kontrol med eksamenskrav.

For gymnasiet og andre ungdomsuddannelser der modtog de unge, der ikke kunne læse hurtigt nok. Så betyder det også en økonomisk udskrivning, fordi her modtager man en del indkomsten i et taksameter system der udløser penge for antal beståede. Er frafaldsraten for høj, fordi de studerende ikke kan følge med, så regner gymnasiet det som et tab. Igen tages der ikke udgangspunkt i de unges ret til at få en uddannelse, det hele ses gennem kapitalismens prisme, hvor de studerende bliver en vare der produceres. De der ikke dur smides ud.

For hele Søndervangskvarteret betyder folkeskolens afgangskarakterer også noget. Den ligger lige midt i en af de gamle betonsovebyer er hele tiden er i risiko for at ryge på ghettolisten. Krav der bl.a. handler om hvor mange der er i arbejde og deres uddannelses niveau.

Taksameter finansiering, karakterkrav til ungdomsuddannelser og ghettolovgivningen er på hver deres måde uretfærdige og dybt korrumperende i sig selv, og det hele denne rådne lovgivning og tankesæt der har ødelagt fremtidsmulighederne for masser af børn og unge, der bliver tæsket med at det er deres egen skyld, og de selv må tage ansvar for egen læring. Hvad der er brug for er ikke flere kontroller, men penge til genopretning af uddannelserne.nyt

Karl Marx tages frem igen, men revolutionen fornægtes

Sidst i udsendelsen taler vi bl.a. om en ny bog af filosoffen Søren Mau. Han har de sidste par år holdt foredrag om kapitalismen og Karl Marx. Det er nu udgivet som en bog der postulerer at have genopdaget kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab.

Søren Mau skriver at kapitalismen ikke kun beror på voldelig og ideologisk magt, men også på en anonym, abstrakt og upersonlig magt, der er indlejret i og eksekveres gennem det kapitalistiske systems økonomiske processer.

I forskellige interview har han præciseret at der bestemt er brug for et oprør, men Lenin og den socialistiske revolution og erfaringerne fra det socialistiske Sovjetunionen ikke kan bruges. Dermed fratager han i virkeligheden arbejderklassens sin historie og menneskehedens vigtigste erfaring: Nemlig at revolutionen er helt konkret mulig, og socialismen ikke er en utopi men helt konkret blev praktiseret med arbejderklassens herredømme.

Bogen er desuden skrevet i et knudret intellektuelt sprog, og kan ikke anbefales. Læs og studer meget hellere selv marxismen-leninismens klassikere og bliv aktiv i klassekampen, hvad det kommer an på er at forandre verden.

Bogen Stum Tvang er udgivet på Forlaget Klim.

Find podcasten her: