Et ydmyget Frankrig giver EU-hæren ny ammunition

EU skal finde og styrke sin sjæl, sagde EU-kommissionens præsident Ursula von der Leyen i sin årlige tale om unionens tilstand – State of the European Union. Det betyder at køre kanonerne i stilling.

Af Jan Steinholt, Nei til EU, Norge

Vi er begyndt på at opbygge et europæisk miljøforsvar, sagde von der Leyen, men det, vi virkelig har brug for, er en europæisk forsvarsunion.

Hun understregede, at det ikke er militær kapacitet, der er mangelvare, men politisk vilje. De europæiske brandkorps (kampgrupperne), hver på 1500 mand, har været inaktive på grund af intern uenighed.

Denne handlingslammelse har den tidligere tyske forsvarsminister til hensigt at få afsluttet med ydmygelsen i Afghanistan og irritationen over USA som baggrund og pres.
– Det hjælper ikke med verdens mest avancerede våben, hvis man ikke er parat til at bruge dem, påpeger von der Leyen.

Lissabontraktaten indeholder allerede de nødvendige værktøjer og muligheder. EU-lederne er utålmodige efter at få alle medlemsstater til at bruge dem.

Kompas for autonomi

Kommissionens formand har store forventninger til Unionens strategiske kompas, der skal være vejledende for de geopolitiske og militære ambitioner. ’Kompasset’ skal være tilgængeligt næste år, efter at Frankrig overtager EU-formandskabet. Målet er at finde ud af, hvordan EU kan styrke sin strategiske autonomi – nøgleordet for mere uafhængighed fra USA – og blive en mere magtfuld global aktør og ‘partner’.

Frankrig har længe ivret efter at nå EU-målet om en militær union inden 2025 og presser på ved at oprette egne interventionsstyrker for ’de villige’ som supplement til forsvarspagten PESCO. Interventionsstyrken EI2 blev oprettet i 2018 med tilslutning fra lande udenfor EU, som f.eks. Storbritannien. Norge tilsluttede sig også i 2019. (Også Danmark er med o.a.).

Næste år arrangerer EU-chefen og præsident Macron et topmøde om europæisk forsvar. “Det er på tide, at Europa går op på næste niveau”, sagde von der Leyen.

Fransk raseriudbrud

Det er næsten to år siden præsident Emmanuel erklærede NATO-pagten for at være ’hjernedød’. Forholdet til USA er forbedret noget efter at Joe Biden flyttede ind i Det Hvide Hus. Idyllen var dog kortvarig.

Udenrigsminister Jeau-Yves Le Drian fnyser over at være blevet ’dolket i ryggen’ af USA, Storbritannien og Australien. De tre tætte alliancepartnere har så at sige dumpet Frankrig i Stillehavet efter at have indgået sikkerhedspagten AUKUS. En talsmand for EU bekræfter, at Bruxelles heller ikke var blevet informeret om dette initiativ.

Pagten indebærer, at Australien skrotter en milliardkontrakt med Frankrig om leverance af 12 dieseldrevne ubåde med en kontraktværdi på mere end 30 milliarder euro. Canberra køber i stedet atomdrevne ubåde af sine nye partnere.

Slag i ansigtet på EU

Politisk er dette et slag i ansigtet, som gør det klart, at det er de tre engelsksprogede magter, der vil udfordre Kina i Stillehavet, og at Frankrig og EU må spille andenviolin. Forsonende ord fra Biden om, at Frankrig fortsat er en vigtig partner i regionen, er ikke tilstrækkeligt til at dække over ydmygelsen. Nyheden blev kendt lige før EU’s udenrigschef Josep Borrell skulle fremlægge unionens strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsregionen.

Den franske udenrigsminister lægger ikke skjul på, at han er vred og bitter. – En sådan uforudsigelighed minder om Trump, siger han. Forsvarsminister Florence Parly tilføjer, at Frankrig bemærker, hvordan USA behandler sine allierede. Frankrig har taget det exceptionelle skridt at kalde sine ambassadører fra Canberra og Washington hjem.

Der skal ikke meget fantasi til for at forstå, at hændelsen vil antænde Frankrig yderligere, når det gælder at fremskynde den europæiske militære union. Det, der står tilbage, er, at de siamesiske tvillinger Macron og von der Leyen får det tyske kavaleri ud af kasernerne. Reveillen kan lyde i 2022.

Jan Steinholt er politisk rådgiver i Nei til EU

Oversat fra
Et ydmyket Frankrike gir EU-hæren ny ammunisjon

Se talen State of the European Union