Migrantarbejdere svindles af EUs storbønder

Nye sager dukker regelmæssigt op om migrantarbejdere der bliver frarøvet deres løn, eller må udstå usle arbejdsforhold og dårlig indkvartering. Når der strejkes eller der rejses retssager, lover myndighederne og politikerne bedre kontrol. Men i praksis er antal af sager om ekstrem underbetaling og forbrydelser konstant voksende i verden, også i Danmark. I EU findes der ikke engang et system der kan fratage storbønder deres ret til landbrugsstøtte, hvis de behandler deres ansatte som slaver. Tværtimod er EU med til at understøtte monopolernes og kapitalfondenes magt over produktionen og deres kamp mod fagforeninger og arbejderklassens rettigheder.

Ved en hver lejlighed taler EU-toppen gerne om deres værdier, om demokrati og lige rettigheder. Det er bare ren facade og skamløst hykleri. I virkeligheden tilstræbes det modsatte, det totale fraværd af rettigheder og ligeværd for arbejderklassen. Det gælder også selvom der er tale om offentligt betalt byggeri og infrastruktur, eller indenfor den massivt subsidierede landbrugssektor.

EUs lovgivning og regler er alene beregnet til at understøtte kapitalens udbytning, og her står arbejderes krav bare i vejen. Ret til løn og uddannelse og sundhed er alle tilkæmpede rettigheder der er konstant under pres.

I Danmark er landbruget en stor arbejdsplads for migrantarbejdere. Ikke blot sæsonarbejdere til bærplukning, men som fastansatte hele året. Migrantarbejdere kommer både fra andre EU-lande og lande udenfor EU f.eks. Ukraine. Her har den danske stat oprettet særlige muligheder for at ansætte praktikanter, og Fodermesterordningen der gør det muligt at få ansættelse på en dansk gård.

Fagbladet 3F har afsløret at det i virkeligheden betyder at flere ukrainere er blevet groft udnyttet. Der er eksempler på at arbejdere er blevet mødt af krav om at betale løn tilbage mod at få og beholde jobbet i Danmark. Ordningen skulle ellers have et indbygget værn mod underbetaling med en minimumsløn på 26.000-27.000 kroner om måneden, eksklusive pension.

Samtidig kommer der hvert år nye landbrugspraktikanter fra Ukraine til Danmark. Her arbejder et par tusind til en timeløn ned til 72 kroner, men de har ikke samme rettigheder som deres danske medstuderende, hvis de er utilfredse med deres uddannelsesophold. Landmænd kan misrøgte de unges ret til uddannelse, uden at miste tilladelsen til at have praktikanter.

Jordbær året rundt

I Danmark findes der i den korte sommer en stor bærproduktion. Sidste år under corona nedlukningen af grænserne fik den branche ekstra travlt med at finde danske arbejdere. Fordi bærplukning er et af de områder hvor alle lande underbetaler arbejdere groft, og der er en konstant konkurrence der går ud på hvem der kan underbetale mest muligt. I Spanien, Frankrig og Italien hvor det er muligt at dyrke jordbær året rundt, findes der en hel industri af hyrede illegale flygtninge, til at arbejde under slavevilkår. En særlig udsat gruppe er kvinder.

I Danmark kan konkurrence ses på mængden af billige, importerede jordbær, blåbær og hindbær. De sælges næsten året rundt.

Danwatch har sporet bærrene i danske supermarkeder til de marker i Huelva-regionen i Sydspanien, hvor de plukkes. Her har de  talt med 16 jordbær- og blåbærplukkere, som arbejder for syv store gartnerier, som blandt andet leverer til Coop, der ejer SuperBrugsen, Fakta og Irma, til Lidl og til Salling Group, som ejer Netto, Føtex og Bilka.

Bærplukkerne er hovedsageligt migranter fra Marokko og Østeuropa og er næsten alle sammen kvinder. De kommer til Huelva, fordi de kan tjene markant mere her, end de kan derhjemme. Til gengæld fortæller de om daglige afstraffelser og ydmygelser, og om et ekstremt arbejdspres, hvor man bliver straffet for at tage toiletpauser og for at bede om en ugentlig fridag. Og at man bliver fyret, hvis man taler om sine rettigheder eller om at kontakte en fagforening.

Både Salling Group og Coop påstår at de intet anede, selvom det er historier der kommer frem igen og igen.

Huelvas jordbær er blevet en milliardforretning: Omkring en tredjedel af den globale eksport af jordbær kommer ifølge markedsanalysevirksomheder i dag fra områdets titusinder af hvide plastikdrivhuse, som årligt sælger jordbær for mere end fire milliarder kroner.

Selvom der kommer klager til de lokale arbejdstilsyn, og der bliver anlagt retssager, så er landbrugene garanteret fortsat adgang til EUs landbrugsstøtteordninger. Den seneste reform af EU-støtten der er i gang med at blive forhandlet, foreslår at kriminalitet, forurening og grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning kan få konsekvenser få støtten. En regel der i så fald først vil træde i kraft i 2025.

Aftaleteksten til den nye landbrugsreform ligger endnu ikke færdig, og derfor er det stadig usikkert, hvordan betingelserne om EU’s sociale lovgivning kommer til at se ud.

Ingen storbønder i Danmark er dog bange for at Arbejdstilsynet kommer forbi. Her findes ingen direkte ansatte, alle er selvstændige eller hyret på lysky kontrakter gennem vikarfirmaer med adresse i skattely.

Den sociale dimension betyder i praksis at der skal udfyldes en blanket, og der skal kunne fremvises en arbejdskontrakt. Overenskomst eller overholdelse af regler for arbejdsmiljø findes der tusinder af smutveje udenom.

OG som erfaringen er med de store infrastrukturprojekter, så er staten mere end villige til at indgå kontrakter med dømte kriminelle, og arbejdstilsynet har gang på gang lukket øjnene og godkendt absurd lange arbejdsdage og mangelfuld sikkerhed og arbejdstøj.

Det er derfor at sætte ræven til at vogte gæs at overlade det til Arbejdstilsynet at sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt på landbrugene. Og det er en anden grund til at kapitalen er så glade for at bruge migrantarbejdere der kommer fra ikke EU lande fordi de mister deres opholdstilladelse hvis de bliver fyret, og derfor er mere modtagelige overfor trusler og slaveforhold.

Alene en stærk organisering, solidaritet og kampvilje kan sikre ordnede forhold. Derfor har EU særligt fokus på at bekæmpe retten til at være organiseret, og presser i stedet på for at alle arbejdere forvandles til deres egen lille ”arme og ben” virksomhed, uden kollektive rettigheder.

Kilde:
danwatch.dk