Fagbevægelsens top rejser kun krav for nogle få arbejdsløse om højere dagpenge. Et forslag der må afvises. Når det gælder hvem man kan stole på siger handling mere end ord.
Der er mange udgifter der stiger i øjeblikket. Priserne i butikkerne. Prisen på el og de andre regninger. Aktieudbytter og langtidsarbejdsløshed stiger. Det første til glæde for de rige i samfundets top. Mens langtidsarbejdsløsheden har bidt sig fast i den anden ende af samfundet.
Hvad der ikke er steget, men faldet og falder kraftigt er dagpengene og de sociale ydelser. Dagpengene dækker i dag i gennemsnit kun omkring 48% af lønnen.
Hvad gør fagbevægelsens top?
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, foreslår, at kun en udvalgt gruppe arbejdsløse kan få hævet deres dagpenge. Dem med to års arbejde indenfor de sidste tre år. Det er de højst lønnede, der taber mest på den ringe dagpengesats, siger fagtoppen. Og derfor dem de vil hjælpe. Alle de lavtlønnede arbejdsløse, dem der ikke har årelange fastansættelser, alle de langtidsarbejdsløse – ja, de får ingenting. De er jo fattigrøve i forvejen og vant til klare sig på lav indkomst, synes beskeden at være.
Fagtoppens klasseholdning kommer ikke ud af det blå. De har hævet sig langt over de almindelige fagforeningsmedlemmer og arbejdere. De ser sig selv, og er, direktionsledelser i servicekoncerner.
For dem er problemet ikke den svære situation for de arbejdsløse, men at de højst lønnede går over til private arbejdsløshedsforsikringer og A-kasserne mister sine bedste kunder.
Hvad gør den socialdemokratiske regering?
Den mener ikke, at der hverken midlertidigt under Corona eller permanent, er råd til at bruge penge på alle arbejdsløse. I stedet påstår den at redde arbejdspladser, ved fortsat at lade milliarder rulle ud af statskassen over i erhvervslivets lommer. Men det vi ser er mindre arbejdspladser der går konkurs, arbejdsløshedskøen blandt de ufaglærte og de unge der vokser og de moderne daglejere alene ude på herrens mark.
Statsminister Mette Frederiksen, siger hun er villig til at se på forslaget om forhøjede dagpenge til de få, hvis FH-toppen kan finde en tilsvarende nedskæring. Mette Frederiksen har stor erfaring i taktikken med del og hersk. Det har hun fra sin tid som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen. Her stod hun i spidsen for den dagpengereform, som de arbejdsløse dagligt mærker konsekvenserne af.
Trods krise blev der igen i år råd til en årlig stor lønstigning til ministrer og folketingspolitikere. Mens kassen var tom, da finansloven kom ned til punktet om, hvordan alle de arbejdsløse og dem på sociale ydelser skal klare sig igennem.
Utilfredsheden og modstanden mod dagpengereformen har været støt voksende. Mange faglige klubber har rejst krav, som fagtoppen har støttet med kønne ord. Men handling siger mere end ord, og fagtoppens forslag må blankt afvises. Det splitter de arbejdsløse og lader de lavestlønnede i stikken. Nøjagtig det samme som det er tilfældet ved de ringe OK-forlig, som fagtoppen forsøger at sælge.
Det er klart at dagpengesatsen skal sættes op for alle arbejdsløse – og ikke mindst i en tid med økonomisk krise. Skal vores skattepenge i statskassen bruges på milliard kontanthjælp til de store i erhvervslivet eller på at sikre de arbejdsløse og almindelige kontanthjælpsmodtagere? Det er dér spørgsmålet står. Og i den kamp for at sikre dagpengene er det værd at vide hvem man kan stole på.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
