Oktober Radio: Domstol gummistempler politistaten

Udsendelsen den 13. marts 2021

I denne uges podcast taler vi først om en sag der var for Københavns byret, hvor en demonstrant blev sendt to år i fængsel, bl.a. for at råbe fuck Mette. En dom der udstiller statens magtmisbrug mod politisk aktivisme. Sidst i udsendelsen taler vi om hvad vi har lært af corona pandemien efter et år.

En domsmandsret har givet 2 års fængsel til en taler der råbte fuck Mette Frederiksen på en demonstration den 9. januar, hvor der ifølge myndighederne var omkring 400 til stede. Den dømte kvinde hedder Nanna og er 30 år. Og, så vidt vi ved, ikke tidligere anholdt for lignende forhold.

Nu har domsmandsretten i Københavns Byret sendt hende i rigtig fængsel, ubetinget indespærring. Ikke hjemme på fodlænke eller samfundstjeneste, men fængsel. Alene for ting der er blevet sagt på en demonstration, som var modstandere af regeringens og Folketingets corona politik. Med lovhjemmel i netop samme corona politik.

Normal retspraksis er at en første gangs forseelse bliver taget lidt mildere, normalt en bøde hvis man bliver dømt for forstyrrelse af den offentlige orden. Ligesom der skal være et rimeligt forhold mellem straf og den handling man dømmes for.

Men normal retspraksis er på alle måder forsvundet. Vi ser i stedet en åbenlys politisk dom.
Demonstranterne angribes af magthaverne som var det havnearbejdere eller BZ-bevægelsen i 1980-erne, EU-modstandere eller Ribus blokadevagter i 1990erne. Eller alle de antikrigs-, ungdomshus-, og klimaaktivister der blev jagtet og smidt i fængsel i nullerne, osv. Corona bliver brugt til at indføre en politisk undtagelsestilstand. Og politi og retsvæsen bruger disse anledninger politisk, og til borgerkrigsøvelse.

Politiet deltager aktivt i mange forskellige typer af demonstrationer med et politisk motiv, og kan enten være med til at give en bestemt gruppe ekstra opmærksomhed, f.eks. eskalere en situation så det giver bedre pressebilleder og styrker en bestemt fortælling, eller for at fjerne opmærksomhed fra det politiske spørgsmål.

Larm i gaden er en helt almindelig og lovlig aktionsform, kendt i hele verden, til alle tider. Det at man mødes til demonstrationer, og går rundt om magthavernes høje mure og slår på tromme eller grydelåg og råber op for at få opmærksomhed for sin sag, er helt indenfor demonstrations- og ytringsfriheden. Vi synes derfor at varetægtsfængslingen og dommen mod demonstranten er helt ude af proportioner. Det må forlanges at dommen omstødes til frifindelse.

Læs også: En skandaløs politisk dom!

Et år med corona pandemien

I sidste del af udsendelsen taler vi om hvad vi har lært et år inde i corona pandemien. Først og fremmest må vi erkende at det langt fra er overstået, og der måske kan gå helt op til et år endnu før alle lande i verden har fået sygdommen under kontrol. Vi har også lært at det er ganske svært at forudsige hvordan pandemien udvikler sig. Sygdommen viser hele tiden nye sider, som man ikke har været så helt skarpe på. Lige når sundhedsvæsnet tror de ved hvad der skal gøres, dukker der nogle nye problemer op.

Nogle ting kan vi naturligvis konkludere allerede: Det er f.eks. oplagt at der har været et meget lavt beredskab. Det beredskab der har været, har mere eller mindre været baseret på en illusion om, at man kunne isolere smittetilfælde, til nogle ganske få lommer. Det har vist sig at, at det kunne man ikke, bl.a. fordi der ikke har været de testudstyr eller de værnemidler der skulle til. Og de centrale ting er der stadig ikke helt styr på.

Det er også helt åbenbart Danmark mangler rigtige matematikere og videnskabsfolk. De økonomer og statistik folk der findes i ministerierne er jo af en reaktionær politisk skole, hvor man aldrig baserer sig på selvstændig videnskab, imperi og fakta, men på neoliberale ideologiske forestillinger om årsagssammenhænge.

Den helt store erfaring der skal drages, handler om at der er brug for en større bevidsthed og en dybere forståelse af den type samfund vi lever i. Mange ser jo ikke altid de store skift, fordi vi lever midt i bevægelsen, og samfundet kommer til at se statisk ud når man lever i det. Det er først når man ser 10 eller 30 år tilbage man kan få øje på gigantiske udviklinger, med ret store spring fra en fase til den næste.

Vores opfordring er derfor at man skal studerer marxisme. Lære at forstå, hvordan samfundets økonomiske mekanismer er. Altså forstå hvordan vi mennesker har opbygget klassesamfund, som ikke bare kører af sig selv. Det er menneskene, der er kernen i de samfund der er bygget op. Det er menneskene, og klassekampen der forandrer dem.

Udsendelsen den 13. marts 2021