Grønland er et land med en enorm social ulighed, med fattigdom og med vold mod kvinder – og på samme tid et moderne land i udvikling og ikke mindst med stærke og kæmpende kvinder. Aaja Chemnitz Larsen fortæller i anledningen af kvindernes internationale kampdag om kvindeliv i Grønland. Aaja Chemnitz Larsen repræsenterer partiet IA, Inuit Ataqatigiit i Folketinget og bidrager til Kvinder i Kamps 8. marts, som man kan deltage i på et online aftenmøde og et gademøde om eftermiddagen.
KPnet: Vil du fortælle om kvinders liv i Grønland – hvordan er dagligdagen?
Aaja Chemnitz Larsen: Grønland er et moderne samfund, hvor kvinder arbejder i alle mulige erhverv. Kvinder kan være lærere, sygeplejersker, pædagoger eller selvstændige. F.eks. indenfor turisme, ligesom flere kvinder kan have egen hundeslæde. Der er samtidig stor ulighed og underbetaling på arbejdsmarkedet. Men Grønland har mange stærke kvinder, mange kvinder kæmper og kvindernes rolle og betydning er stor.
Kvinder er f.eks. godt repræsenteret i ledelser, og siden 1970’erne har der været en stærk kvindebevægelse der har stillet krav for at få kvinderne frem. Omkring 30-40% af de politisk valgte er kvinder, og i bestyrelser under Selvstyret er der omkring 50% kvinder.
Når man ser på uddannelser er kvinderne meget længere fremme end mændene, der er flere ufaglærte mænd end kvinder og mange kvinder uddanner sig.
Sammenlignet med Danmark er det grønlandske samfund mere kollektivistisk og familieorienteret, centreret om familien, hvor kvindernes rolle er betydningsfuld, som den der sørger for at alle har det godt.
Samtidig har vi også store problemer med vold mod kvinder. Og selvom Grønland er et af de få lande i verden uden corona, så, har nedlukningen betydet at der har været ekstra mange tilfælde af vold mod kvinder. Volden er fordoblet på et år.
Min egen mor var med til at starte et kvindekrisecenter i Grønland i 70’erne, som stadig den dag i dag drives frivilligt, men vi ser også mandegrupper, der arbejder mod vold. Også mænd kan være ofre, men det er oftest kvinder.
Sexuelle overgreb er stadig et stort problem, selvom det er blevet mindre. 30% af alle piger i dag har oplevet et sexuelt overgreb som barn, mens det for drenge er 10%. Tallet er dog halveret over en generation, men er et vigtigt politisk emne.
Vi har arbejdet med at bryde tavsheden, italesat overgrebene og rollemodeller er stået frem. Regeringen har også sat initiativer i gang, men desværre arbejder man efter min mening ikke godt nok med det. Man har fokus på senfølgerne, ikke på forebyggelse og tidlig indsats, som man burde. Der burde være screening af alle 0-2-årige børn og af forældreevnen.
KPnet: Hvordan er levevilkårene for den almindelige grønlandske kvinde?
Aaja Chemnitz Larsen: Der har været en stor urbanisering i Grønland, hvor Nuuk f.eks. er vokset fra 10.000 til 19.000 indbyggere siden 1970’erne ud af et samlet indbyggertal på 56.000. Der sker en affolkning, hvor man søger mod byerne. I dag har Grønland 17 byer og 60 bygder. I bygderne er arbejdsløsheden høj og en del kvinder går hjemme, da der hverken er arbejde eller børneinstitutioner.
Og kvinderne forsvinder fra bygderne. Det er i høj grad kvinderne der tager uddannelse og de søger væk fra bygderne og ind til byerne. I nogle bygder er der næsten kun gamle og ufaglærte mænd tilbage.
Op imod 90% af dem, der gennemfører de højere uddannelser er kvinder. Man kan tage mellemlange uddannelser som lærer, sygeplejerske og pædagog, men også en del uddannelser på universitetsniveau. Desværre flytter en del også fra Grønland og op imod 17.000 grønlændere bor i dag i Danmark.
Mange har gode livsvilkår med høje lønninger og ejerbolig. Men uligheden i Grønland er enorm, den er på linje med USA og rammer bl.a. som ulighed i sundhed, uddannelse osv. Mange lever på en indtægt på omkring 100.000 kr. om året, mens leveomkostninger er enormt høje. Både for mad og husleje. Hjemløsheden er også stigende.
En timeløn for en kvinde på SIK-overenskomst (ufaglært arbejde) ligger helt nede på under 100 kr. Det kan være med rengøring, kassedame, ufaglært medhjælp osv. I en familie med to SIK-lønninger er man typisk working poor selvom man arbejder.
Der er en stigende fattigdom i Grønland, også børnefattigdom. Nogle tjener godt på fiskeriet, men erhvervet som sådan er udfordret. Fiskeri er Grønlands vigtigste eksport og udgør ca. 93% af Grønlands eksportindtægter.
KPNet: Et helt aktuelt kampspørgsmål er modstanden mod uranminer i Grønland. Er dette også en kvindekamp?
Aaja Chemnitz Larsen: Grønland går til valg d. 6. april, og valget er i høj grad et spørgsmål om ja eller nej til uranudvinding. Mit eget parti IA er modstander, Siumut har en mere mudret holdning til det. Det er et spørgsmål der diskuteres meget bredt i hele befolkningen, og kvinder er aktive i modstanden og går ofte forrest i den offentlige debat. Lederen af modstands gruppen Urani Naamik er f.eks. kvinde.
Der er stort ønske om arbejdspladser i Grønland, men spørgsmålet er om der overhovedet vil komme tilstrækkeligt med lokale arbejdspladser eller om der er tale om kinesiske arbejdspladser, og om der er de kompetencer der er nødvendige. Og der er en kæmpe bekymring for miljøet. Udvindingen af det radioaktive uran vil ske i en åben mine. Området omkring Kvanefjeldet er på Unescos liste over verdensarv, og det kan blive ødelagt af forureningen. Naturen, landbruget, turisterhvervet – menneskenes livsvilkår kan blive ødelagt.
Det er ikke det vi har brug for, vi har brug for diversitet og mangfoldighed, så flugten fra landet kan stoppes og der kan skabes en fremtid hvor de sociale problemer bliver løst. Og kvinder er helt centrale i denne udvikling.
Kvinder i Kamp holder 8. marts – Alle er velkomne!
Styrk kvindesolidariteten – fælles kamp på kvindernes internationale kampdag
– hvor Aaja Chemnitz Larsen deltager med en hilsen.
Gademøde kl 16-17 i København og et online møde kl 19. Alle er velkomne!
GADEMØDE KL. 16-17
på Runddelen på Nørrebro lige ved hvor Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet på Jagtvej 69.
Ditte, tillidskvinde sygeplejerske
Lizette Lassen, Tid til fred-Aktiv mod krig
Birgit Søderberg Hansen, tidl. Forstander for kvindehjemmet i København og formand for landsorganisationen af kvindekrisecentre
Susanna Dyre-Greenside, forkvinde for Folkebevægelsen mod EU
Jordmorstuderende
Ayat, palæstinensisk kvinde
Hilsen fra Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem for grønlandske IA
Marie Herget Christensen– Kvinder i Kamp
Sevgi Kurt, SOSUhjælper
Sang og musik ved Lizette og Esben Just
Se begivenhed for gademøde
AFTENMØDE ONLINE KL 19-20
Se begivenhed og tilmeld dig aftenmødet her:
Program
Marie Blønd – Talskvinde for forældrebevægelsen Hvor er der en Voksen
Ulla Bertelsen, medstifter af Kvindemuseet, Århus
Lisbeth Sand, den sociale bevægelse, Randers
Mette Julie Theilsborg – Tillidsrepræsentant i 3F, Ølstykke
Marie Herget Christensen, Kvinder i Kamp, København
Latifah Es, SOSUasssistent i Assens, TR suppleant
Trine Steen, blogger Proletarprinsessen, Ålborg
Annette Buur, kvindeaktivist, gartner, Skanderborg
Sang og musik ved Lizette Lassen
Deltag i digitalt møde kl.19-20
Kontakt til Kvinder i Kamp:
Marie Herget og Lisbet Bonde 60622366
SE KVINDER I KAMPS FACEBOOK
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
