Levevilkårene som arbejdsløs er systematisk forringet gennem årtiers nedskæringsreformer. Perioden er barberet ned og dagpengene dækker i dag i gennemsnit kun omkring 48% af lønnen. Men i regeringens absurde regnestykke vil en regulering, hvor dagpengene fremover følger lønudviklingen mere end femdoble den reelle og ret så beskedne merudgift.
I 2012 besluttede den daværende SRSF-regering sammen med Venstre og Konservative, at dagpengene stadig skulle reguleres mindre end lønnnen, og dermed blive ved med at falde. Og aftalen blev bekræftet i 2018.
Aftalen løber frem til 2025 og betyder en nedgang på 450 kroner når vi når frem hertil. Ser man tilbage til 1994 har den manglende regulering betydet et mistet dagpengebeløb på 4.626 kroner mindre om måneden.
Skal den såkaldte ’mindreregulering’ så fortsætte efter 2025?
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har på opfordring fra Enhedslisten fået ministeriet til at regne på hvad det vil koste, hvis dagpengene bliver reguleret efter lønudviklingen.
Når man modregner øgede indtægter fra moms og afgifter vil det fra 2025 og frem koste statskassen 200 millioner kroner årligt.
Men her kommer regeringens arbejderfjendske regnemetode så ind i billedet. For ministeren påstår, at udgiften ikke vil være 200 millioner om året, men 1,1 milliard kroner om året. Fordi deres absurde logik beregner, at den lille forøgelse af dagpengene vil skabe 2900 flere arbejdsløse!
For hvad skaber arbejdsløshed i regeringens samfundssyn? Ikke kapitalismens kriser, udflytning af arbejdspladser for profit eller spareregime i den offentlige sektor. Nej, det skyldes åbenbart arbejdernes arbejdsvægring! Med fattigdom og trussel om fattigdom skal hjulene holdfes i gang, ligesom det ligger bag fattigdomsreformerne for kontanthjælpsmodtagerne.
Og en smule bedre dagpenge for de arbejdsløse beskrives af ministeren ikke som en forbedring, men som ”en varig umiddelbar strukturel forværring af de offentlige finanser”. Det står klart, at synsvinklen for regeringen ikke er arbejdsklassens, men statens og arbejdsgivernes med deres pres på lønningerne gennem den lave understøttelse.
En undersøgelse fra Danske A-kasser fra november 2020 viser, at 52% af de ledige har fået økonomisk eller materiel hjælp fra familie og venner, og 79% af ledige med en opsparing, har måttet bruge af den under arbejdsløshed.
Det er denne urimelige økonomiske situation regeringen ser som ønskelig, det viser de tydeligt med deres regnestykke.
Se beregningen fra Beskæftigelsesministeriet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
