“Jeg stemmer nej for jeg tror stadigvæk på solidariteten, fællesskabet og kampen”.
Vi har sakset dette indlæg på facebook fra Jan Andreasen, HB medlem og sektionsformand i Uddannelsesforbundet
Intet af dette er sket.
Der burde have været en voksen til stede og stoppet dette!
Det blev som sagt forventeligt en smal økonomisk ramme, men er resultatet så i det mindste udtryk for en solidarisk fordeling? Det ville være et lille plaster på såret. Men desværre er svaret et rungende NEJ. En udmøntning af de forventede lønstigninger i % fastholder og forstærker den eksisterende ulighed i lønsystemet på de offentlige arbejdspladser!
Det er nødvendighedens fagpolitik der regerer. Vi bøjer os for ”de økonomiske realiteter”, vi ”lader os nøjes med i realismens tegn”, vi kikker indad i egne fagrækker og er blevet til tilskuere til en negative forandringsproces, der hærger vores velfærdssamfund. For visioner for fællesskabet det er for langhåret i 2021!
Nogle ville måske have haft lyst til at ringe til politiet og brandvæsenet for at anmelde et tyveri og en brand! For det hjalp ikke at ringe til fagbevægelsen den dag! Selv om vi var nogle stykker i ”68 er nok” som forsøgte.
Jeg er blevet for gammel til at have illusioner om, at det bliver et nej til OK21. Men jeg stemmer nej for jeg tror stadigvæk på solidariteten, fællesskabet og kampen. Trods de sorte skyer jeg har malet, er jeg stolt over at være medlem og aktiv i en fagforening, en fagforening, som oven i købet foretrækker kronestigninger, selv om vores medlemmer befinder sig i den øverste ½-del rent lønmæssigt. Og jeg er glad for at være en del af de københavnske fagforeninger, Skulder ved Skulder, som under vanskelige coronavilkår har markeret og demonstreret nødvendigheden af solidariteten ved OK21.
Vi har lidt at samle op på i tiden der kommer.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne