Deadline for en handelsaftale, der skal regulere samarbejdet efter Storbritannien er trådt ud af EU, var egentlig sat til 1. december. Men EU stod stejlt på at de fortsat skulle kontrollerer fiskekvoter og bestemme over statsstøtte, så forhandlingerne sluttede uden resultat. Sammenbruddet betød at de fortsatte forhandlinger i overtiden, nu ligger hos Boris Johnson og Ursula von der Leyen, der er præsident for EU-kommissionen, mens rådets særligt udpegede chefforhandler blev sendt hjem.
EU har i praksis ført et hævntogt mod den britiske befolkning, lige siden at det lykkedes at få udskrevet en Folkeafstemning om medlemskabet. Og den kurs blev stadig mere skinger efter at et flertal ved den demokratiske folkeafstemning, efter mange måneders debat, besluttede sig for at forlade EU i juni 2016.
I mange af EUs medlemslande er befolkningerne aldrig nogensinde blevet spurgt ved en folkeafstemning, og hver eneste gang nogle almindelige mennesker har fået lov til at stemme om en EU-Union er en god ide, er det blevet stemt ned. Derfor frygter og hader EU eliten folket, og kalder notorisk folkeafstemninger for udemokratiske.
Efter mange lange forhandlinger, og flere valg lykkedes det i 2019 endelig at få en udtrædelsesaftale på plads, og sikre et flertal i Storbritanniens parlament for at effektuere Brexit. Og med et år til at forhandle de sidste spørgsmål i en handelsaftale på plads, skulle man tro det var en smal sag. Men igen har EU sat betingelserne op så det i praksis ikke var muligt at nå i mål.
Der er gået mere end fire år siden folkeafstemningen, men EU har krævet, at de ikke ville gå i gang med nogen som helst delforhandlinger før en stribe betingelser var til stede. Der er ikke kun tale om en alt eller intet tilgang fra EU, men om at de lod handelsaftalen ligge i en syltekrukke i tre år indtil udtrædelsensaftalen endelig kom på plads. Og i al den tid forsøgte EU at bøje armen om på ryggen af briterne, for at sikre en omafstemning.
Da det stod klart at forhandlingerne om en handelsaftale reelt var brudt sammen, og Storbritannien var beredt på at klare sig uden aftale om nødvendigt, gav EU sig og sendte rådets forhandlingsposition og deres særligt udpegede chefforhandler hjem. De fortsatte drøftelser ligger nu hos Boris Johnson og Ursula von der Leyen, der er præsident for EU-kommissionen, men heller ikke EU kommissionen ser ud til at have mandat og vilje til reelt at kunne indgå en rimelig aftale.
EU kræver fortsat at de britiske fiskekvoter skal ses som en del af EUs, hvilket er et krav der er i direkte strid med folkeretten, og som intet har at gøre med en handelsaftale i traditionel forstand.
Havretskonventionen, giver kyststater eneret og autoritet over alle fiskeressourcer ud til 200 sømil og kontrol over i forhold til kontinentalsoklen. Mens EU kun anerkender en 12 sømil grænse til landene selv, resten er såkaldt ”fælleshav”, hvor EU har en fælles fiskeripolitik og har retten til at udnytte fiskeressourcer, forvaltning og kvoteforhandlinger. Kvoterne har man tilmed gjort til en handels og spekulations vare, så de ikke længere er knyttet til et konkret fiskefartøj. Det har accelereret spekulationen i branchen og køb af gigantiske fartøjer.
Krav om fri og uhindret adgang til andre landes råstoffer og naturresurser er dog typiske for de imperialistiske landes aftaler med fattige lande. Ligesom handelsaftaler og lån altid følges af en stribe af politiske krav til finanslove og privatisering og adgang for udenlandsk kapital, opkøb osv.
Det seneste tilbud fra EU var at briterne kunne få adgang til 25 % af kvoterne i egne farvande. Mens Storbritannien kræver mindst 60 % af den nuværende fangst, til en værdi af omkring 390 millioner euro om året.
Skotske fiskere har bemærket konsekvenserne af dette system på kroppen. 60% af EU’s fisk fanges i britiske farvande på samme tid som skotske fiskere har mistet deres levebrød.
Danske fiskere og den danske forarbejdnings industri er til gengæld dybt forgældet, med sikkerhed i EUs fiskekvotesystem. Fremtiden for den danske fiskeindustri og hele EUs fiskekvotesystem og fordeling af havret står på spil.
Medlemmer af Europa-Parlamentet har sagt, at de er på vej hjem på juleferie og de derfor regner med at aftalen er klar senest mandag morgen den 21. december hvis de skal nå at tage stilling inden nytår.
Hvis der ikke er nogen aftale, vil der blive indført grænsekontrol og afgifter for varer, der transporteres mellem Det Forenede Kongerige og EU fra nytår.
Flere kilder forventer dog at forhandlingerne vil fortsætte frem til sidste time om nødvendigt. En aftale kan stadig anvendes midlertidigt den 1. januar, hvis der altså indgås en aftale, og parlamentet kan vente med at stemme om den til senere i januar. Før en godkendelse går der som minimum en uge hvor traktaten oversættes, og er til juridisk gennemsyn på alle EUs hovedsprog.
Læs også om den norske EU modstands analyse af fiskeriaftaler her:
Ingen grunn til å avgi fiskekvoter til EU når Storbritannia ikke lenger er medlem
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
