Minkbranchen – en produktion med kæmpe underskud

Minkbranchen er ved at blive lukket ned i Danmark, og ejerne kræver ikke alene erstatning for de aflivede dyr, men for deres tab af kommende indtægter, og for hele deres produktionsapparat, dvs udbetaling af gælden til bankerne. Men realiteten er, at hele branchen de seneste år har været for nedadgående og alle avlere i 2019 kørte med underskud. Både i branchen selv og fra pengemændene bag lød det inden corona-krisen, at minkpelse var et dødt investeringsobjekt uden fremtid.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019, 792 heltidsbedrifter med mink i Danmark, og produktionen af skind var faldet til 12,5 mio. stk. Det vil sige, at op mod 15.000 mink i gennemsnit fødes og dør hvert år på en enkelt minkfarm. Der i virkeligheden slet ikke farme, men fabrikker. Selvom det hele tiden er familiebrug vi ser på TV, der ikke har anden virksomhed og kapital at falde tilbage på, så består minkindustrien i virkeligheden mest af store, kapitalstærke investorer og godsejere, mens de overlevende familiebrug er i mindretal. Her kan nævnes formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild og godsejeren på Clausholm, som nogle af de førende i branchen. Anslået er der omkring 200 familiebrug og omkring 800 der er investeringsprojekter med en bestyrelse bag ejerskabet.

Produktionen af skind på verdensplan nåede sit højeste niveau på 80 millioner minkskind i 2014, hvilket langt oversteg efterspørgslen, og siden har branchen været i nedgang. Udfasning af pelsproduktion pga. dyrevelfærd har længe været på tegnebrættet i flere lande. 18 lande i Europa har forbudt minkavl, også større producenter, som Polen.

I Holland, hvor man ligesom i Danmark og en række andre lande har konstateret corona i minkbesætninger fremrykkede man beslutningen om nedlukning fra 2024 til udgangen af 2020 pga faren for corona-smitte, der ligesom også MRSA-smitte er en stor sundhedsrisiko for befolkningen ved minkavl.

Alle farme kørte med underskud i 2019

Værdien af pelseksporten i 2019 angives til 4,9 mia. Det er et fald fra 12,8 milliarder i 2013. Og det gennemsnitlige underskud var i 2019 på 700.000 kr., dvs at skindene reelt sælges under fremstillingsprisen. Det går ikke godt for minkfarmerne og Landbrug og Fødevares skingre argument om erhvervets kæmpemæssige betydning for eksporten er simpelthen i strid med sandheden.

De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet støt de sidste 8 år. I 2019 lød den samlede produktionsværdi på 2,5 mia. kr., mens udgifterne var på 3 mia. og altså oversteg indtægter.

Der er lidt tvivl om hvor mange farme der egentlig er i Danmark. Da Statens Serum Institut fortalte at de forgæves havde skrevet på e-boks til pelsdyravlerne for at få at vide hvor mange der var ansatte, oplyste man at de havde sendt brevet til 926 minkavlere. Det var et tal på heltids- og deltids bedrifter slået sammen. I de seneste dage har flere medier skrevet om 1200 bedrifter med mink, og der kan være tale om steder hvor der alene er et avlsprogram.

D. 11. november leverede Krak en analyse af ”Minkerhvervets betydning for samfundsøkonomien”.

Konklusionen lyder, at produktionen af pelsskind har en meget begrænset samfundsøkonomisk betydning, nemlig 0,12 pct. af den samlede danske værdiskabelse. Danske minkbedrifter beskæftiger 2.700 fuldtidsbeskæftigede, hvor en meget stor del (ca halvdelen) er underbetalte og uorganiserede østarbejdere.

Udover at kræve erstatning for dyrene og hele deres produktionsapparat kræver avlerne også erstatning for kommende indtjening. En indtjening der reelt består i et underskud!
Og ifølge Krakas analyse vil den allerede beskedne værdiskabelse falde til nul i løbet af få år.

For ca et år siden udtalte afdelingsdirektør for Landbrug Nord i Jyske Bank, Per Ørts Vinstrup om det store underskud i minkbranchen:

-Det er de penge, vi skal vurdere, om vi vil stille til rådighed. …Vi er nødt til at sætte foden ned og sige stop, for ellers skal bedriften køres videre for vores regning og risiko, og vi er ikke sat i verden for at drive minkavl (Finans 8.9.19).

Og i samme artikel kan man læse:

-Produktionen styrtdykker, priserne falder, og økonomien styrtbløder. Den tidligere så forgyldte danske minkbranche er i dyb krise, og der er udsigt til, at endnu flere minkavlere bliver tvunget til at lukke de kommende måneder.

Og Poul Erik Bagger, der har været minkavler siden 1985 lægger perspektivet for fremtiden frem:

-Jeg har aldrig før tvivlet på, at der skulle være minkproduktion i Danmark, men hvis priserne fortsætter på det her niveau ret meget længere, kan jeg godt være bekymret for hele branchens fremtid. Jo længere tid, der går, jo mere begynder tvivlen at nage.

Danmarks Statistik oplyser, at 100 pct. af minkbedrifterne havde negativt driftsresultat efter ejeraflønning i 2019. Og Krakas analyse siger, at selv den mest effektive fjerdedel af bedrifterne i gennemsnit i denne periode havde et negativt driftsresultat efter aflønning af ejer.

Minkavlerne kræver erstatning for hele deres produktionsapparat

Organisationen Landbrug og Fødevarer hvor den tidligere formand Martin Merrild selv er en ”hårdtarbejdende og hæderkronet minkavler”, var i sidste uge ude med et krav om at regeringen skulle tage den økonomiske konsekvens af at man de facto har lukket det danske minkerhverv.

– Vi forventer… at der øverst på regeringens dagsorden står ordet erstatning for ekspropriering. Det handler ikke kun om dyrene, men om bygningerne, maskinerne og den øvrige værdikæde, der leverer foder, forarbejder eller noget helt tredje, fastslår den nyvalgte formand Søren Søndergaard.

Landbrug og Fødevarer nævner ikke noget om at regeringen også skal konfiskere jorden og formuen pelsavlerne har stående fra de gode år, da guldrusen fik dem til at investerer og udvide produktionen. Det er et typisk eksempel på hvordan kapitalismens økonomi virker. I de gode år forsøger man at smyge sig udenom skattevæsenet, og når der skal handles på miljø og arbejdsforhold så svindler og bedrager man, og henter den billigste arbejdskraft ind fra Østeuropa. Men når lokummet brænder så retter man sig mod den danske arbejderklasse og kræver betaling.

Dertil kommer, at en betydelig del af minkfarmenes aktiver er jord, der fortsat kan dyrkes.

Befolkningen skal ikke betale for nedlukning af minkfarmene. Den udgift må banker og forsikringsselskaber der har tjent masser af penge i gode år selv udrede.