Børnearbejde er et problem på verdensplan. Dets omfang stiger og skærpes især i tider med økonomisk krise som den, vi gennemgår.
En Marcha 8. august, PCmle, Ecuador
Med Covid-19 pandemien er problemerne med den økonomiske krise, der allerede eksisterede i de fleste lande i verden, blevet intensiveret.
Arbejdsløsheden er blevet massiv under pandemien. Tusindvis af offentligt ansatte er blevet fyret af Moreno-regeringen, der agter at fyre endnu flere.
Med hensyn til uddannelse forventes et stort antal studerende, der studerer i det private system, at blive flyttet til offentlig uddannelse. Men samtidig har dele af befolkningen svært ved at få adgang til internettet, hvilket er nødvendigt for adgang til uddannelse i dag. I den forstand er der befolkningsgrupper, der ikke får adgang til uddannelse, enten pga. manglende økonomiske ressourcer eller manglende mulighed for internetforbindelse.
Børnearbejde vokser som bakterier ud af fattigdom og manglende adgang til uddannelse. Ifølge Grundloven i artikel 46, stk. 2, er der forbud mod at børn under 15 år arbejder. Det skal understreges, at dette ikke kun er et juridisk problem, men snarere et socialt problem forårsaget af den kapitalistiske logik. Børn er børn og i en udviklingsproces, hvor de kun bør lære og udvikles.
Børnearbejde i gartnerier, bananplantager, minedrift og andre farlige aktiviteter er hyppigt forekommende. Børnearbejde i Ecuador er steget siden 2012. Ifølge INEC var der i 2012 ca. 70.000 børn mellem 5 og 14 år i arbejde. I 2014 steg det til 99.000; i slutningen af 2017 oversteg det 177.000. Mere end en fordobling på blot fem år. Hvis vi inkluderer unge mellem 15 og 17 år, er tallet helt oppe på 375.342 mindreårige beskæftiget i børnearbejde.
Guayas er den provins med den højeste fattigdomsprocent. I de seneste juni 2018-statistikker fremgår det at 14,1 % lever i fattigdom. 1 ud af 10 arbejdende børn og unge kommer herfra. Dette er et resultat af regeringens politik, som promoveres som en succesrig model.
I byerne er salget af vare og børnetiggeri ved at vende tilbage i gadebillede.
Da centralregeringen søger at håndtere Covid-19 problemerne med øget undertrykkelse, er dem, der rammes hårdest de selvstændige handlende og deres familier. I dette scenarie, hvor regeringen ikke lader dem arbejde og ikke giver dem mad eller medicin, er gaden på trods af de alvorlige farer den eneste udvej for mange familier. Selv børn er tvunget til at finde måder og ressourcer til at overleve på.
Så længe vi fortsætter med kapitalismens logik, som bankfolk og arbejdsgivere og privat ejendom nyder godt af, vil disse uligheder og social ulighed forsætte.
Venstrefløjsorganisationerne har fra start kæmpet mod børnearbejde, og i disse dage hejser vi igen forandringsflagene for at afslutte udnyttelsen af børn.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
