Overalt i verden blev 1. maj Arbejdernes Internationale kampdag fejret og markeret. Pandemien betød at nye former for markering blev taget i brug fra fælles bannerdrop fra altaner, gadeaktioner, markeringer på arbejdspladser og digitalt på nettet. Herhjemme blev kampfælleskabet kædet sammen i AKP 1.maj video på nettet: Fælles kamp mod kapitalen og med arrangementer på gaden med bannere, talere og musik.
Arbejderklassens kamp er en international kamp, der gælder arbejdere og undertrykte i hele verden. Vi kæmper mod den samme udbytterklasse og for det samme mål og international solidaritet er et mega stærkt våben. En international organisering til at sikre og styrke dette er nødvendig. Det er ikke bare 1. maj man mærker betydningen af at modtage hilsner fra tyske og franske kammerater, hvis partier ligesom APK er medlem af den internationale organisering CIPOML. (se video klip nederst).
Her bringer vi et uddrag af en artikel af APKs Magasin Enhed og Kamp om den internationale organisering CIPOML ved dens 25 år:
Arbejderklassens internationale kamp for forandring og socialisme har altid kaldt på behovet og nødvendigheden af en international organisering af arbejderklassens revolutionære kommunistiske partier. For 25 år siden, i august 1994, dannede en gruppe på 12 marxistisk-leninistiske partier Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer – kendt under den mere mundrette spanske forkortelse CIPOML. Det skete i Quito, Ecuador, og programerklæringen derfra – ”Kommunistisk appel til verdens arbejdere og folk”– (optrykt i dette nr.) har da også fået tilnavnet ”Quito-erklæringen”. Dens første sætning lyder: ”Så længe mennesket udbytter mennesket og kapitalismen truer vores eksistens, vil der være kamp.”
At der trods alt skulle gå så lang tid, før en ny – ikke Internationale, men international organisering på et marxistisk-leninistisk grundlag – så dagens lys, er grundigt beskrevet i dokumenter fra CIPOML og APK. I årtierne forud havde den kommunistiske bevægelse og arbejderbevægelsen lidt store tilbageslag. Den kapitalistiske genrejsningsproces, som for alvor tog fat efter Sovjetunionens Kommunistiske Partis 20. kongres, banede også vejen for udviklingerne i Østeuropa og Sovjetunionen, forræderiet i Albanien m.m. Alt sammen båret frem af imperialismen, af de reaktionære, revisionistiske og prokapitalistiske kræfter.
Denne internationale politiske og ideologiske klassekamp greb også ind i de enkelte kommunistiske partier, hvor de revolutionære kræfter sloges for at overleve, hvor det blev helt afgørende at koncentrere mange kræfter ind mod revisionismens indflydelse og analysere såvel de positive som de negative erfaringer fra alle disse begivenheder. Mange steder, som herhjemme, måtte der dannes helt nye partier. Revisionismens knæfald gav ikke bare kapitalismen og imperialismen kunstigt åndedræt, de gav den både en blodtransfusion og organdonationen til at gennemføre Den Ny Verdensorden og nyliberalismens globalisering med en voldsom skærpelse af udbytningen og undertrykkelse. Arbejderklassens defensiv, som revisionisterne ynder at kalde det, blev skabt af deres eget forræderi.
I Quito-erklæringen fra 1994 hedder det bl.a.:
”Oven på dette seneste angreb fra imperialismen og kapitalismen (der angiveligt skulle have udryddet marxismen-leninismen, den videnskabelige socialisme, kommunismen, arbejderklassens revolution og anti-imperialismen for altid) bygger vi os igen op på alle kontinenter. Vi, kommunisterne, vil dukke op igen i alle de strejkekampe, arbejderne gennemfører, i enhver folkelig mobilisering, i alle arbejderklassens og folkenes kampe for frihed og demokrati, i ethvert ungdomsoprør, enhver guerillabevægelse.
Vi vil organisere, vi vil forene os, vi vil drage lære af det, som er sket, og vil fortsat rykke fremad. Vi giver ikke op, før vi har fuldført vores historiske opgave.”
20 år efter var der dobbelt så mange partier spredt på alle kontinenter (minus Oceanien) i CIPOML, der således var vokset til en egentlig verdensbevægelse. Partierne udvikler fælles analyser og en grundlæggende fælles politik ved en årlig verdenskonference på skiftende kontinenter, samt årlige regionale konferencer. Her vedtages fælles dokumenter, erklæringer og udtalelser, som partierne hver især arbejder med at føre ud i livet. Der er vedtaget en fælles taktisk platform og fælles retningslinjer for arbejdet i fagbevægelsen, blandt unge og blandt kvinder, og senest for opbygningen af arbejderklassens kommunistiske parti. CIPOML afholder forskellige internationale konferencer og sikrer afholdelsen af de antifascistiske og antiimperialistiske ungdomslejr hvert andet år. Det udgiver et halvårligt tidsskrift, Unity & Struggle (Enhed og Kamp), der udkommer på en række sprog og findes på www.cipoml.net. I hvert nr. af Enhed og Kamp bringes oversættelser af artikler og analyser fra CIPOML’s tidsskrift, Unity & Struggle.
APK blev medlem af CIPOML ved partiets stiftelse i 2000. I anledning af 20-året blev udgivet pjecen ”20 års kamp for revolution og socialisme” med en række vigtige dokumenter. Flere dokumenter og links til CIPOML og partiernes findes desuden på APK’s hjemmeside www.apk2000.dk
Digital 1. maj: Fælles kamp mod kapitalen:
34:26 Hilsner fra partier fra den marxistisk-leninistiske verdensbevægelse CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
