Kofoeds Skole: En solidarisk håndsrækning

Kofoeds Skole i København har forsat daglig maduddeling, men er ellers nedlukket. Vi har talt med Jens om, hvordan det og Corona krisen har påvirket hans hverdag. Det samme har vi spurgt Michael projektleder på Kofoed skole om.

Med Corona- nedlukningen blev en række væresteder og herberge for socialt udsatte lukkede helt og delvist. For de mennesker der er afhængige af disse, er det en livline og ofte eneste netværk, der kappes over. Det betød også en helt ny hverdag og måde at arbejde på for de ansatte, der med et stærkt socialt ansvar og engagement, forsøger at skabe alternative veje til at nå ud til så mange som muligt.

KPnet har talt med Michael Nybrandt, projektleder, ansvarlig for fundraising aktiviteter og som de sidste 5 år har arbejdet i kommunikationsafdeling på Kofoeds Skole i København.

”En opringning og en snak gør meget”

Sp: Hvordan har Corona påvirket jeres arbejde herude?

Michael: Det var jo en temmelig brat opremsning af vores daglige aktiviteter vi fik, da Statsministeren på et pressemøde lukkede ned. Vi måtte lukke for alle elever og brugere og de fleste ansatte blev sendt hjem. Vi måtte med det samme i gang med at lave og arbejde ud fra nødplaner.
Dem der kommer her, kommer fordi de har brug for stedet. Så en af de ting vi hurtigt kom op at køre var den daglige maduddeling i porten. Der kommer dagligt imellem 50-60 personer og henter mad.

Vi udfører et omfattende rådgivnings arbejde og har bl.a. socialrådgivere, læger, psykologer jurister på skolen. Konsulenter, socialrådgivere mm arbejder hjemmefra nu, mens de helt centrale funktioner forsat varetages fra skolen. Eleverne har på den måde fortsat telefonisk adgang til juridisk hjælp, socialrådgivere mm.

Der findes to grupper som rammes ekstra hårdt i øjeblikket -de helt unge og de ældre.

Kofoed skole har et herberg for unge ”Kofoeds kælder” på Kultorvet, hvor hjemløse kan komme og søge hjælp, få mad, vasket deres tøj mm. Og til trods for at stedet varetager en kritisk funktion, så er det desværre blevet lukket ned i Coronatiden. De unge har så kun gaden tilbage.

Og så er der de ældre over 65 år. Efter gamle statutter kan man ikke længere være på Kofoeds skole, når man når folkepensionsalderen, det det jo oprindeligt var for unge arbejdsløse. Men det har vist sig at for rigtigt mange er Kofoed skole, det netværk og sikkerhedsnet mange har og river man det væk, går folk ned. Så der findes en 65+ gruppe, som er tidligere elever, der ikke længere er officielt indskrevet på skolen. Behovet for denne gruppe opstod, da det sociale netværk man havde opbygget, mens man gik på skolen, ikke var til at undvære. Gruppen låner Kofoed skoles lokaler, planlægger sociale aktiviteter, de skaffer selv undervisere etc. De er især hårdt ramt af skolens delvise lukning. De er vant til at mødes og nogle har ikke telefon eller mail. Så de føler sig især ensomme i denne tid

Sp: Arbejdet må være blevet vanskeligere, men er sikkert mere påtrængende end nogensinde. Hvad gør i for at holde kontakten til eleverne? Hvordan takler man den sociale isolation?

– Dem vi kan nå pr. telefon eller mail kontakter vi et par gange om ugen. Folks sociale og helbredsproblemer er omend endnu mere pressende, så vi snakker om hvordan det går om deres fysiske og mentale helbred, om deres problemer, ønsker og hvad de har brug for. Social angst og bekymring for Corona er også tydeligt blandt vores elever.
En opringning og en snak gør meget også for at bruge den sociale isolation. Men det kan jo aldrig erstatte den almindelige samtale og du kan se og mærke den du taler med. Jeg og flere af mine kollegaer sørger også altid for at gå ned og tale med dem personligt til madudlevering, det har stor betydning for begge parter.

Sp.: Hvad ønsker du, at du kunne gøre?

-Jeg ønsker, at der kunne være mere fysisk samvær. For nogle af vores elever, er Kofoed skole deres eneste netværk. Den sociale omgang med andre mennesker, de får ved at møde op, er utrolig vigtig for dem.

Sp: Hvornår og hvordan kan Kofoed skole vende tilbage til ”normal”?
-11.maj er forventet genåbnings dato og i denne forbindelse er vi i gang med store forberedelser, så som skiltning, afmærkning, optimering af hygiejne mm. Fase 1 vil være at have så mange som mulige ude aktiviteter for sikre de sundhedsfaglige retningslinjer
Vi glæder os enormt til at se vores elever igen

”Det forsømte forår”

Sp: Jens, du kommer her på Kofoeds skole. Vil du fortælle lidt om dig selv om dig selv?

-Jeg er Jens Rygvind, 58 år, førtidspensioneret folkeskolelærer med paranoid skizofreni og tidligere stofmisbrug.
Jeg blev for første gang syg som 17-årig. Jeg har været anbragt i familiepensioner og et behandlingskollektiv, hvor jeg fik gjort op med min indre hippie. Senere i livet blev jeg student og efterfølgende uddannet skolelærer, og det var jeg så i næsten 10 år. Jeg troede, at jeg var blevet rask, men det var jeg ikke. Jeg havde et hash-misbrug, som jeg brugte som selvmedicinering. Det kom jeg ud af for 10 år siden. Derefter kvittede jeg cigaretterne. Når ens netværk er ”hash venner” kan det være svært at stoppe. Jeg tyggede på gulerødder i stedet for at tænde en smøg, til sidst blev jeg eddermame træt af det og før jeg vidste det var jeg færdig med det. At komme her på Kofoed skole har betydet at jeg har kunnet klare at gennemføre livsstilsændringerne.

Sp: Hvor længe har du brugt Kofoed skole?

Jeg startede med at komme her i 2006 og så er jeg kommet og brugt det lige siden. Har været et fodfæste-holdepunkt lige siden.
Jeg spiller i orkesteret, dyrker yoga, og spiser der. Med tiden er jeg blevet frivillig rundviser på Kofoed skole. Og ved siden af taler jeg om mit liv og bl.a. misbrug som guide på en gåtur rundt på Vesterbro, noget jeg gør gennem ”Gadens Stemmer” 

Sp: Hvad får du ud af at gå på Kofoed skole?

At jeg har noget at stå op til hver dag, noget der venter mig. Musikundervisning, bruger flittigt motionslokalet, det giver mig styrke og livskvalitet. Karate giver mig glæde og det dopamin boost jeg tidligere har søgt de forkerte steder. Jeg har det det blå bælte i karate efter tre års hård træning.
Jeg har haft et hav af diagnoser, men lever i dag uden medicin og fungerer som “almindelige” mennesker.

Sp: Hvordan har Corona påvirket dig?

Det er hårdt ikke at kunne få kram fra venner og veninder. Savner at kunne sidde og hygge sammen. Jeg er så heldig at have en kæreste, men mange elever er helt alene i denne tid. Jeg tager til Kofoeds Skole og får frokost ved porten af og til. Det vigtigste for mig er at prøve at få gode vaner og holde sig aktiv.
Coronatiden minder mig om ”Det forsømte forår”, du ved, titlen fra Scherfigs bog.