Hvorfor holde fast i et sygt system?

Statskassens midler skal gå til befolkningen – ikke til de rige!
Den almindelige befolkning har ikke brug for de store virksomheder og monopolerne, den kan selv, og den gør det allerede. Blot har den oveni en igle på slæb under kapitalismen.
“Det knager i samfundets fuger og bånd, lad falde, hvad ikke kan stå!”

Af Martin D, APK

Vi så det under den sidste store økonomiske krise 2007-2008. Og vi ser det nu igen. Overklassen kommer rendende og skal have akut kontanthjælp af folkets penge, statskassen. Nu er den klasse dog ikke dummere end den har sat et propaganda-apparat i gang i forsøget på at sikre dette. Med Mette Frederiksen og Folketings politikere fremstiller denne model som ‘ansvarlig’ og mere af samme skuffe. Den er ‘ansvarlig’ fra det yderste højre til det yderste venstre’ indenfor Christiansborg mure.

Til gengæld skal man være godt konfliktsky, for ikke at bemærke kapitalismens grundlæggende problemer, og den løgn som igen og igen spredes om ‘erhvervslivet’ og ‘firmaerne’ som samfundets grundpiller og noget som folket er afhængigt af. For det er det omvendte, der er tilfældet.

Når kapitalismens gentagne økonomiske kriser opstår – og det gør de uanset om de bebrejdes IT-bobler, Murstens-bobler, og virusser – så omdirigeres de penge der burde være gået til hospitaler, til børnehaver, til skoler, og ikke mindst til de ansatte disse steder, i stedet for til den selvsamme overklasse, der er skyldige i disse kriser.

Overklassen er ikke direkte skyldig i at Covid-19 spreder sig, eller typen af sygdom, men i fastholdelsen af et sygt samfund, der uden statskassens midler – BOGSTAVELIGT talt var gået fallit.

Statskassens midler skal gå til befolkningen – ikke til de rige!

Den almindelige befolkning har ikke brug for de store virksomheder og monopolerne, den kan selv, og den gør det allerede. Blot har den oveni en igle på slæb under kapitalismen.

Historien om MCDonalds, Nestlé, m.fl. der ikke betaler skat, eller blot betaler en minimal andel, blev for nogle år siden debatteret og nåede selv et borgerligt mainstream-medie som DR.

I de her dage, hvor der er brug for penge til sengepladser, børnepasning, ekstra indsats i forhold til kost og hjemmebesøg, og lønninger er det ikke mindre aktuelt at bore i disse samfundsnasseres skatteunddragelse. Det ville være ansvarligt at kræve disse penge nu.

De privatansattes OK20

Sandhederne i ovenstående påstand om befolkningen ikke har brug for de store virksomheder og monopolerne, at den kan selv, men tynges af disse virksomheder illustreres også ved det private arbejdsmarked og OK20 forhandlingerne.

Var disse ‘samfundets grundpiller’ villige til at indgå et forlig med bare minimal mærkbare forbedringer for flertallet ovenpå de seneste års høje konjunkturer? Efter at bankpakkerne ved den seneste økonomiske krise 2007-8 flød fra statskasse til privatkasse?

Nej, de forsøgte og forsøger at presse en OK igennem som ikke forbedrer kårene for de ansatte den ene dag, og suger fra samme ansattes skattepenge den næste.

Fagbevægelsens top, med lønninger der ikke afspejler en arbejders men en direktørs, er ikke uskyldige i disse sager.

Hvorfor – bør være det spørgsmål som arbejderen stiller sig selv – hvorfor ikke lade virksomhedsejeren forlise, og så overtage fabrikken selv?

Af arbejderen og chefen, hvem er så der ved hvilken knap der starter maskinen? hvor den skal smøres? hvad der som oftest er galt, når den går i stå?

I forhold til disse virksomheder bør mantraet være som det er i sangen Socialisternes March, der akkompagnerede Louis Pio i spidsen for Socialdemokratiets første år

“Det knager i samfundets fuger og bånd, lad falde, hvad ikke kan stå!”

Nedskæringer i den offentlige sektor

På hospitalerne løbes der altid hurtigt. Historier om ansatte der dårligt har tid til toiletpauser mv., var virkelighed INDEN Covid-19 brød ud. Dårlige normeringer i børnehaver, skole, plejehjem (mv.) har været virkelighed i mange år.

De nedskæringer, som især på hospitalerne kan mærkes ekstra den kommende tid, er udført af såvel V- som S-ledede regeringer.

De ansatte de steder, som hver dag udfører en ekstraordinær indsats, skal nu intensivere den. De gør det, for de er mennesker for mennesker.

De offentligt ansatte har reelt været nedgjort af regeringer i årevis og det er på tide, at disse hverdagens helte får oprejsning.

Det er dem – og ikke regeringen – der bærer Danmark igennem.

Enhver idiot kan stille sig på en talerstol og sige ‘Ansvarlig’, det er ikke enhver der kan lægge et drop, eller analysere en blodprøve, eller…

Mantraet for den offentlige sektor, er ikke fra Louis Pios tid. Det er fra 2006 og har gjaldet i gaderne mange gange siden:

“Flere varme hænder! Mere i løn! Slut med at være pæne piger!”

Krig er en udgift for de mange – en indtægt for de få

Siden 2001 og George Bush’ terrorkrige, i Afghanistan og Irak har den danske statskasse givet absurde summer til “krige for olie”, “krige for NATOs indflydelse” og dødens købmænd.

Når regeringen nu opfordrer danskere i udlandet til at rejse hjem, burde den på samme tid trække de danske tropper ud af besættelser og hjemkalde disse.

Denne hær kunne så udskifte den camouflage-grønne med en hvid kittel, og oplæres i basale evner indenfor hospitalernes kriseindsats.

Alternativt kunne midlerne i alle fald omdirigeres. Akut kunne kontingentet der betales til NATO ligeledes indstilles.

Love og indskrænkninger af rettigheder

De to vel nok første betydelige meldinger fra regeringen var hhv. milliardstøtte til erhvervsliv og indskrænkning af frihedsrettigheder.

Det er altså de mest oplagte indsatsområder fra den regering, der tilsyneladende er den mest ‘ansvarlige’ der kan mindes, hvis man spørger den selv.

Efter behandling af de foreslåede indskrænkninger af rettigheder, klappede politikkerne hinanden på ryggen og roste hinanden for at de i hvert fald ikke var gået for langt.

For langt var i dette tilfælde, at man ikke havde vedtaget en lov, der på sundhedsministerens forgodtbefindende tillod at bryde ind i folks hjem.

Sat op imod sagen fra for et par år tilbage, hvor det diskuteredes, om man under samme sundhedsministers myndighed kunne ‘trænge ind’ i de ældres hjem mere end én gang om ugen og give dem et bad, hvilket havde forbedret hygiejnen – så er det vel heller ikke for mildt sagt at det ville være at gå for langt nu, med sundhedsministerens befaling i hånden, at sparke døren ind for at tjekke om manglen på bade nu var resulteret i sygdom.

Der er ikke brug for sådanne indskrænkninger i frihedsrettigheder, der er brug for en institution, som folket har tillid til. En rådgivende sundhedsmyndighed der ikke politiseres og blandes ind i Mettes politiske og personlige projekt og prestige.

De stærkeste skuldre

De stærkeste skuldre, skal bære det største læs, siger et omskrevet ordsprog. Spørgsmålet er hvis’ læs disse skuldre vælger at bære.

Arbejderne vil uden at blinke, bære læsset for børnene, for de ældre, og for de syge – og ikke mindre i en situation som den nuværende.

Men skulle de få den ide at smide overklassens, de riges læs fra sine skuldre, vil læsset både blive mindre og arbejdernes styrke blive større.

På den måde kan der skabes et samfund som er indrettet for befolkningen i almindelighed.

Et samfund hvor Ansvarlighed – kun er lig med års og årtiers rigtig ansvarlighed ved at opbygge sundhedsvæsenet – ikke ved snak når det er nedslidt!

Når et samfund gennemlever en krise, større eller mindre, vil der altid være et behov i befolkningen for noget at samles om, for noget at tro på.

Det kapitalistiske samfund er råddent nok til at udnytte dette fænomen.

Men den tro vi skal skabe NU! er på hinanden og på os selv. På den danske arbejderklasse og den ‘almindelige’ befolkning.

Synk ikke for meget ned i forargelse over en historie om hamstring i Netto eller Brugsen.

Hvis du forarges over at ‘din næste’ hamstrer toiletpapir-ruller et par dage –

så husk at de rigeste har hamstret verdens rigdom i hundreder af år!

Uanset hvor denne Coronakrise går hen, hvornår der findes en vaccination, om den under eller overdrives, så er det et svineri at regering og erhvervsliv udnytter, udbytter og rider den, som var den en arbejder uden overenskomst.

Søg fællesskaber virtuelt de kommende uger, debattér, snak, rejs krav mod de mange klasseangreb og støt hinanden.

Hverken Coronaens eller borgerskabets aktuelle angreb kender etnicitet – det bør vores forsvar heller ikke gøre.