Glem alt om den perfekte hjemmearbejdende forældre

Hjemmearbejde og børn – samtidigt og 24/7- er ikke nogen god blanding. Men det er hverdagen for rigtig mange børn og voksne lige nu. Masser af gode råd om at man bare lige skal forstå at organisere det rigtig, florerer rundt på nettet – ikke mindst fra arbejdsgiver- og lederorganisationer.
Men hvordan opleves virkeligheden, når man så står midt i det?

KPnet har spurgt tre forskellige hjemsendte mødre med skole-og småbørn om hvordan det ser ud

Sandra:
– Det er noget af en opgave at prøve at arbejde hjemme, undervise hjemmeskole for børn i forskellige aldre, prøve at logge ind på undervisningsportaler der er brudt sammen, sørge for morgenmad/frokost/snack…, løse konflikter, trøste nogle der slår sig, høre på ” mor, moar, moaarrrr…”, “ja, liiige et øjeblik” ” moarrr, moaaarrrr…”, “ja, hvad er der?”, “Jeg keder mig/jeg er sulten/hun driller/jeg skal på toilettet/hvor er mit legetøj/hvad skal jeg lave….” alt sammen samtidigt.

– Mens man gerne vil være bare lidt til stede – både i arbejde og med børnene- og prøve at gøre det trygt og hyggeligt for dem at være hjemme – Arhg – Jeg glæder mig til normal hverdag igen! Jeg glæder mig til at arbejde på arbejdet, med gode selvstændige kollegaer, mens mine børn undervises af kompetente mennesker et andet sted.
Det hjælper heller ikke når pladsen til at alle skal være hjemme hele dagen ikke altid er lige stor og børn og voksne på skift er snottede og sløje.

Sofie:
–Jeg har ikke bare fået en hjemmearbejdsplads. Min stillingsbetegnelse er lige i øjeblikket kok, rengøringsassistent, skolelærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, og sur gnaven mor.

– Det værste er næsten, at jeg ikke på noget tidspunkt kan få ro i hovedet til at tænke en tanke færdig. Mit arbejde forventer, at jeg checker mail en gang i timen i den gamle arbejdstid, svarer, ringer tilbage og at børnene ikke larmer eller afbryder i rækken af skypemøder.

Marie er projektansat, hvor der gælder andre regler end for de kommunalt ansatte som Sofie og Sandra.

Hvor meget forventer jeres leder at I kan lave hjemme, ligger der klare aftaler om det?

Marie:
-På den måde krystalklare. Jeg får kun løn for det antal timer i døgnet jeg kan levere arbejde, uanset omstændighederne. 3 timers arbejde lig med 3 timers løn. På den anden side er der jo ikke nogen der griber de opgaver jeg ikke når og som andre er afhængige af bliver gjort. Det er et dobbelt pres. Flere af dem jeg arbejder sammen med bliver pålagt at bruge ferietimer i de timer de ikke kan arbejde. Og det kan vist ikke ligefrem kalde det.

Hvad kan man gøre?

Alle tre er de enige om at den uklare melding om ”at vi forventer du gør, hvad du kan under dine omstændigheder” skaber næsten mere pres. For er det nu bare op til ens egen fortolkning og ens egen samvittighed. Og på spørgsmålet om hvad de synes man kan gøre, lyder det:

Dels fuld lønkompensation til alle, så man ikke skal have økonomiske problemer oveni. Også at der bliver helt klare aftaler om hjemmearbejdet, mellem kollegaer og i forhold til ledelsen. Og ikke mindst hjælpe hinanden også med at skrue forventningerne, til alt det man som den hjemmearbejdende forældre i en ukendt hverdag lige skal kunne leve op til. Glem det. Vi gør det så godt kan.