Undtagelseslovgivning: En alment farlig sygdom har ramt det danske ’demokrati’

Folketinget vedtog i enighed blandt alle partier torsdag aften en hastelovgivning for kontrol af udbredelsen af coronavirus. Lov L 133 til bekæmpelse af “en alment farlig sygdom” indfører en form for undtagelsestilstand, der synes at række langt videre end en praktisk bekæmpelse af et sygdomsudbrud. Loven demonstrerer hvor hurtigt det borgerlige demokrati kan få skrællet sin demokratiske overflade af og frihedsrettigheder blive sat ud af kraft i en skærpet politisk situation. Samtidigt ser vi, hvordan faglige rettigheder fjernes med et pennestrøg, når overenskomster og ferielov brydes efter fælles aftale mellem staten og fagtoppen.

Særloven indfører en lang række beføjelser til at forbyde samfundsaktiviteter, og tvangsundersøge ’mistænkelige’ borgere, og sikre lovens gennemførelse med politiets hjælp. Begrundelsen for skærpelsen af lovgivningen er at det ikke før var muligt at forbyde bestemte arrangementer, hvad der gav problemer for sportsstævner og andre kultur arrangører. Og dermed hvem der skulle betale for aflysninger. Men de nye beføjelser går langt ud over dette ædle formål, det ligner mere en ny terrorlovgivning.

Lov L 133 giver sundhedsministeren mulighed for at påbyde personer, som formodes at kunne være smittet, at lade sig isolere, mulighed for i øget omfang at kunne forbyde afholdelse af større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. og mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på transportmidler. Loven giver myndighederne øgede opsporingsmuligheder, bl.a. ved at give sundheds- og ældreministeren mulighed for at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser.

Ministeren får også bemyndigelse til at prioritere anderledes ifht de fastsatte patientrettigheder omkring ventetider for undersøgelser og evt. behandling, for at sikre kapacitet til behandling af personer med alvorlig nedsat lungefunktion som følge af COVID-19. Der kan f.eks. være tale om en begrænsning af retten til hurtig udredning eller retten til frit sygehusvalg.

Alt det lyder jo meget fornuftigt og rimeligt. Men næste paragraf indeholder pludselig muligheden for at sætte en hel boligblok i karantæne: Der kan også påbydes afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof… ? Ministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud, herunder om den nærmere afgrænsning af området. Ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området. Og privat ejendom kan eksproprieres.

Det er muligt at der særligt tænkes på at beskytte ældreboliger og plejehjem, mod pårørende, men det er skrevet så alment at det i virkeligheden kan være hvad som helst.

Lovgivningen indfører også regler der ikke direkte har noget at gøre med COVID-19, nemlig tvangsmedicinering og vaccination mod influenza. En vaccine der jo langt fra findes i dag mod coronavirus. Der skrives bl.a. at ministeren med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet kan fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.

Ministeren kan også forbyde afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, både indendørs, udendørs, og uden retskendelse skaffe sig adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler, og med politiet hjælp, anvende den fornødne magt for at sikre, at regler overholdes.

Også når det kommer til faglige rettigheder ser vi at overenskomster og ferielov brydes efter fælles aftaler mellem staten og fagtoppen.

Det danske samfund er pludseligt sat i undtagelsestilstand.

Læs uddrag af lovteksten herunder

Lov L 133

Ændringer i loven om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Vedtaget af Folketinget ved hastebehandling, uden høringsret, den 12. marts 2020

(Uddrag)

De stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og fødevaremyndigheder, told- og skatteforvaltningen, redningsberedskabet og Forsvaret er forpligtet til at bistå sundheds- og ældreministeren i udøvelsen af dennes pligter og beføjelser ifølge denne lov.

Private kan i særlige tilfælde efter sundheds- og ældreministerens nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til denne lov.

Sundheds- og ældreministeren kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan:

1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson.

2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet.

3) At lade sig isolere i en egnet facilitet.

Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en alment farlig sygdom, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.

Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om politiets bistand, herunder om politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat kan omfatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat kan fravige anden lovgivning.

Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler, og om politiets bistand i den forbindelse.

Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler overholdes.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.

Sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud, herunder om den nærmere afgrænsning af området. Ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området.

Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan sundheds- og ældreministeren med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i land. Regler kan fravige anden lovgivning.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning. Regler kan fravige anden lovgivning.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.

Sundheds- og ældreministeren kan i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler kan fravige anden lovgivning.

Efter anmodning fra sundheds- og ældreministeren eller den, som optræder på ministerens vegne, skal den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmægtigede udlevere passagerlisteoplysninger, i det omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Ved et skibs ankomst skal føreren og en eventuel skibslæge meddele sundheds- og ældreministeren eller den, som optræder på ministerens vegne, oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som på ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler denne oplysningspligt luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme og andre overførbare sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder.

Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder nødpasning.

Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Ændringer gælder et år, frem til den 1. marts 2021.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater