Fattige har størst risiko for at dø af forurening og sygdom

I de seneste dage har dele af pressen været fyldt med omtale af et virusudbrud i Hubei provinsen i Kina. Men de største helbredsproblemer i den moderne verden bliver sjældent nævnt når der tales sundhedspolitik. Og de mange årlige dødsofre for relativt harmløse og almindelige sygdomme bliver ofte glemt. Det aktuelle drama er også tilsat en god del imperialistisk rivalisering, hvor Trump og amerikansk kapital glæder sig over isolationen af Kina og taler krisen op.

Coronavirus er ret almindeligt forekommende også i Danmark, 4-5 procent bliver hvert år testet positiv for en eller anden variant af sygdommen, symptomerne er som en normal vintertilstand med træthed, snotnæse, hoste og feber. Den nye variation af coronavirus der har ramt i Hubei provinsen i Kina, har stort set samme sygdomsbillede, dog kan der tilstøde vejrtrækningsproblemer og lungebetændelse.

Siden sygdommen blev opdaget i december og frem til 1. februar havde omkring 17.000 været ramt af sygdommen, og heraf omkring 300 registrerede dødsfald. Den relativt hurtige spredning af sygdommen, er i virkeligheden ikke så dramatisk. Der kan gå en til to uger før symptomerne viser sig for alvor, og som ved andre virus infektioner er der stor forskel på hvor syge folk bliver, og selv uden symptomer kan man smitte andre. Forventningen er, at sygdomsudbruddet er inddæmmet i løbet af få uger, og det virker til at sundhedspersonalet har ydet en kæmpe indsats og sikret at reel information er kommet hurtigt ud. Til dem der gider at lytte.

I Danmark ses det sjældent at folk får betalt fri og bliver bedt om at blive hjemme fra arbejde for at begrænse et virus udbrud. Eller at folk opfordres til at opsøge et hospital ved feber og hoste og åndedrætsbesvær. Eller syge der skal ud for at købe ind frivilligt går med ansigtsmaske for at undgå at smitte hinanden. Til gengæld er der pludselig enighed om at danskere der arbejde i Hubei provinsen kunne evakueres som om der var tale en katastrofe af apokalyptiske proportioner.

De helt nøjagtige smitteveje er godt nok endnu ikke klarlagt, men foreløbig tyder alt på at det er som forkølelsesvirus, der smitter blot man tænker på at nyse. De omtalte dødsfald er hovedsageligt ældre og syge, der dør som følge af at sygdommen har bredt sig til en alvorlig lungebetændelse. Så med den viden der findes er der ingen grund til panik, som de siger fra WHO.

Til sammenligning dør der hvert år cirka 1.600 mennesker af lungebetændelser i Danmark, langt de fleste over 65. Men hertil en pæn gruppe af hjemløse og folk med andre sygdomme og luftvejsproblemer.

I særligt hårde influenza-år er overdødeligheden over 1000 bare i Danmark, f.eks. i influenza sæsonen fra uge 40, 2017 til og med uge 20, 2018. Her blev 7.667 patienter med influenza indlagt på hospital. Fordelt på influenza A (31 %), og influenza B (69 %). Patienter indlagt med influenza A(H1N1), A(H3N2) og influenza B havde en median alder på henholdsvis 52 år, 74 år og 70 år. 95 % havde underliggende risikofaktorer, som kronisk lungesygdom/astma, hjerte-kar-sygdom eller alderssvækkelse. Medregnet dødsfald blandt plejehjemsbeboere estimerer Statens Seruminstitut at epidemien på et halvt år kostede 1600 døde.

Problemet med de mange dødsfald som følge af virussygdomme er at det er blevet så almindeligt at det blot kaldes influenzasæsonen. Og selvom staten tilbyder en form for vaccine til grupper der er i størst risiko, så er det ikke altid en særlig præcis løsning, for der vaccineres kun mod udvalgte virus varianter, og det er på lykke og fromme om man rammer rigtigt.

Til gengæld taler kun få om at de grundlæggende årsager til at folk dør for tidligt af virus sygdomme, er hjerte- og luftvejsproblemer som følge af forurening. Det er ikke tobak og brændevin der alene er skyld i dårligt helbred. Det er i lige så høj grad den massive luftforurening fra kraftværker og industri og transport, og alt mulig kemi på arbejdet, og i boligen, sæben, tøjet og fødevarer. De mest udsatte er de der ikke har råd til medicin, og de mennesker der lever som husvilde på gaden, uden ordentlig mad og hvile. Men her er der ikke råd til at evakuere nogen til ordentlige og trygge rammer.

Kilde:
Influenzasæsonen – opgørelse over sygdomsforekomst 2018/19