EU’s arbejdsmarkedsmyndighed er det seneste skud på EU’s sociale søjle. Et fænomen, der skal foregive at EU har en social karakter, men blot betyder, at området underlægges EU. De mange nedskæringer der skal skabe en ”sund økonomi” gælder naturligvis stadig, de står mejslet i EU’s traktater. Den nye ‘arbejdsmarkedsmyndighed’ skal først og fremmest sikre ‘ensartede forhold’ i EU – ensartet ringe for arbejdere – og gode for kapitalen.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, blev proklameret af kommissionen i 2017, med et slogan som taget ud af det europæiske venstreparti ”Et mere inklusivt og retfærdigt EU”.
Og det er siden blevet til en række uheldige tiltag der har nedbrudt de enkelte medlemslandes selvstændige ordninger, og erstattet dem med overnationale regler for ting som diskrimination, ferieopsparing og barsel. EU’s ferielovgivning betyder allerede til næste år et gigantisk tilbageslag for muligheden for at planlægge ferie i Danmark, fordi den danske ordning om opsparing bliver erstattet med en central lov. Det bliver f.eks. ikke længere muligt at afvikle sin hovedferie i vinterhalvåret, så det er bare ærgerligt for alle nordboere.
Planen er at indføre fælles regler for alt som private sundhedstilbud, ”livslang læring”, ligestilling, arbejdsløshedsunderstøttelse og EU’s lovgivning om mindsteløn. De 20 punkter i det samlede katalog af tiltag er en form for politisk minimumsprogram, med en politik fra vugge til grav for arbejdsklassen som skal styres af EU.
|
Sammenfatning af de 20 tiltag der ligger i den sociale søjle: 1. Uddannelse og livslang læring. Ret til at vedligeholde færdigheder, så man er i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet. 2. Ligestilling mellem kønnene 3. Lige muligheder, uanset køn, racemæssig og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fremme lige muligheder for underrepræsenterede grupper. 4. Aktiv beskæftigelsesstøtte 5. Sikker og fleksibel beskæftigelse, Fremme innovative arbejdsformer, tilskynde til iværksætteri og selvstændig virksomhed. Vi skal fremme erhvervsmæssig mobilitet. 6. Lønninger 7. Oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser 8. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne 9. Balance mellem arbejdsliv og privatliv, kvinder og mænd skal have lige adgang til barsel. 10. Et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse 11. Børnepasning og støtte til børn, børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet. Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. 12. Social beskyttelse, uanset arten og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende på sammenlignelige vilkår ret til tilstrækkelig social beskyttelse.. 13. Arbejdsløshedsunderstøttelse. Understøttelsen må ikke ødelægge incitamentet til hurtigt at komme i beskæftigelse igen. 14. Minimumsindkomst. Alle, som ikke har tilstrækkelige midler, har ret til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser. For dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomstydelser kombineres med incitamenter til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet. 15. Ældres indkomst og alderspension. 16. Sundhedsydelser. 17. Inklusion af personer med handicap 18. Langtidspleje. Ret til prismæssigt overkommelig hjemmepleje. 19. Boliger og støtte til hjemløse a. Der skal være adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af høj kvalitet for dem, der har behov for det. b. Udsatte personer har ret til passende støtte og beskyttelse mod tvangsudsættelse. c. Hjemløse skal have adgang til passende husly og tjenesteydelser for at fremme deres sociale inklusion. 20. Adgang til grundlæggende tjenesteydelser. Ret til adgang til basale tjenesteydelser, herunder vand, sanitet, energi, transport, og digital kommunikation. |
En række af disse ‘fine’ politiske målsætninger beskriver ikke hvordan ordningerne skal finansieres, og det er netop humlen ved det hele. Men det ved vi allerede, der er tale om retten til selv at betale. Det betyder private forsikringsordninger, og private pensionsopsparinger, og private vuggestuer osv. osv.
Det har vist sig igen og igen, at disse såkaldt sociale dele af EU projektet, blot er et skalkeskjul for yderligere liberaliseringer, og udsalg af skatte finansierede ordninger. De små sejre som er tilkæmpet i Danmark er kommet under kronisk angreb, for hvert nyt punkt som EU’s sociale søjle breder sig ud over. F.eks. ved at udenlandske arbejdere kan kortslutte systemerne og få adgang til danske ordninger efter få måneders beskæftigelse, mens arbejdere i Danmark skal betale og ikke har samme rettigheder.
Løsningen bliver altid at gøre sociale ordninger dårligere og dyrere at deltage i. Det er kort sagt ræset mod bunden, der er udtrykt i den Sociale Søjle.
EU’s arbejdsmarkedsmyndighed – The European Labour Authority (ELA)
Ved siden af direktiver der skal implementeres i medlemslandenes parlamenter, og andre EU beslutninger der direkte overtrumfer national lovgivning, opbygger EU agenturer og egne myndigheder, der opbygges som kimen til føderationens udøvende centralmagt. Det er bl.a. allerede kendt fra politisamarbejdet og ydre grænsekontrol, og nu indføres det også på arbejdsmarkedet.
Endnu er det nye kontor kun bemandet med 140 personer, og har ingen reel chance for på egen hånd at besigtige forholdene nogen som helst steder.
I første omgang er ambitionen også at være murbrækker for at skabe et fælles europæisk arbejdsmarked, kaldet “fair bevægelse” på arbejdsmarkedet. Ambitionen er at arbejdsløse i fremtiden kan blive aktiveret et hvilket som helst land.
Agenturet kan endnu ikke tvinge medlemslandene til at agere på en bestemt måde, det hele er mere baseret på frivillighed. Reelt vil det første år nok gå med at sammenfatte landerapporter og opbygge uddannelser, afholde konferencer, og bede om flere penge og mere magt. Blandt EU-kontorets opgaver bliver også at medvirke til bekæmpelse af snyd på arbejdsmarkedet, og fremme af flersproglig information om arbejdsforhold i andre EU-lande.
Kontoret kommer til at ligge i Bratislava i Slovakiet. EU’s kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, Marianne Thyssen, kalder det “kronen på værket” for bedre forhold for de vandrende arbejdstagere.
– Det vil fremme arbejdsmobilitet og give EU’s medlemslande de nødvendige værktøjer til at samarbejde mere effektivt og bekæmpe snyd, siger Thyssen.
ELA skal skabe rimelige forhold og tillid for EU-borgerne. I dag har vi taget endnu et stort skridt i retning af et mere socialt Europa, som vi har lovet. Med 17 millioner europæere, som i dag bor og arbejder i et andet EU-land, er det på høje tid, at vi får ELA til at støtte. Forklarede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Det er rent idioti at forestille sig at EU vil gøre noget som helst godt for indbyggerne EU’s medlemslande. 140 mennesker placeret i udkanten af føderationen med omkring 500 mio. indbyggere, vil forslå som en æske gajol til en sultkatastrofe. Og sandheden er da også, at al snak om at sikre ”fair forhold”, dækker over EU’s mantra og at skabe ”ens forhold”. Vel at mærke ens gode forhold for kapitalen og ens dårlige forhold for arbejderklassen.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
