Der var ingen opgivenhed at spore blandt deltagerne på landsmødet, tværtimod. De omkring 200 deltagere havde lagt valgkampens nederlag bag sig og bragte masser af idéer med sig til landsmødet. Idéer til hvordan spørgsmålet om medlemskabet af EU kunne gøres nærværende og kampen for at komme ud kunne gribes af det store flertal, der faktisk rammes af EU’s politik og diktater.
Situationen efter at Folkebevægelsen mistede sit mandat i EU-parlamentet kunne gå flere veje. Til nederlagsstemning og idéer om at opløse bevægelsen, eller til en samling og kampgejst ifht at lade bevægelsen stå på egne ben og et mål om at styrke EU-modstanden i den danske befolkning. Den altdominerende stemning i weekenden lå helt klart på at vise, at EU-modstanden lever – og arbejder på at styrke sig. Der skal fokuseres på basisarbejdet i den danske befolkning – og først herefter må en genopstilling til EU-Parlamentet og indsamling af stillere blive sat som en konkret opgave.
Ønsket om at være den brede, folkelige og samlende EU-modstandsbevægelse frem for en bevægelse tæt knyttet til Enhedslisten lå som en strøm gennem landsmødet, og der var et udtalt behov for at sætte handling og lokale aktiviteter i gang. At give liv til komiteerne, men også at forbedre det lokale arbejde, ved også at lægge regionale aktiviteter ind. At komme ud med kampagner i hele landet, ikke mindst i de områder hvor Folkebevægelsen ikke er, men hvor EU-modstanden er stor. At disse steder findes kan aflæses af Folkebevægelsens valgresultat. Ligesom det blev besluttet, at man fremover kan vælge regionale talspersoner, der kan tegne Folkebevægelsen og sætte ansigter på EU-modstanden.
At nå ungdommen, og gøre det klart, at EU ikke står for muligheder og løsninger, var en anden bestræbelse der gik som en rød tråd gennem landsmødet. Folkebevægelsen skal ud til de unge og forklare at EU betyder nyliberal sparepolitik, og at EU holder hånden over de egentlige klima- og miljøsyndere og store CO2-udledere. At EU er en stopklods for at løse denne eller andre kriser – ikke et sted hvor de løses.
Man ønskede en handlende og aktiv bevægelse, der samler i bredden, og en landsledelse med kvalifikationer til at understøtte det.
Desværre blev ønskerne om større bredde i bevægelsen brugt til at gennemføre nogle beslutninger, der reelt ikke fremmer hverken udviklingen af bredden eller udbredelsen af EU-modstanden.
Bl.a. blev ledelsens størrelse sat ned fra 21 til 15, hvad der i praksis – som forudset – viste sig at amputere bredden – både politisk og geografisk. Dygtige og arbejdsomme folk fra den tidligere landsledelse blev cuttet af, og fornyelse blev udelukket. Argumentationen var lavere rejseudgifter og en påstået større effektivitet i en mindre ledelse.
Nordisk inspiration og solidaritet med den britiske befolkning
Landsmødet havde besøg af repræsentanter for den nordiske EU-modstand, der er til stor inspiration. Og også The Brexit Party var repræsenteret af det danske medlem af EU-parlamentet Henrik Overgaard-Nielsen, der er bosat i London.
Han beskrev rammende hvordan befolkningens valg af Brexit er blevet mødt af et lovløst britisk parlament, der på ingen måde respekterer demokratiet og folkeafstemningen – det samme gælder det totalt udemokratiske EU, der ikke accepterer en udmeldelse. Og samtidigt kunne han melde om en befolkning hvor flertallet står fast på og forsvarer Brexit. Overgaard-Nielsens indlæg blev mødt med et kæmpe bifald fra forsamlingen. Ingen tvivl her om solidariteten med den britiske befolkning.
Propagandaen mod Brexit skal ikke få os til at dukke hovedet!
Vedtagelser fra landsmødet vil senere kunne findes på Folkebevægelsens hjemmeside
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
