Genopretning af den forsvundne velfærd skal være NU!

Regeringen blev valgt på løfter om genopretning af velfærd. Nu nærmer den første finanslov sig og forhandlingerne om penge til kommuner og regioner er gået i gang. Budskabet fra regeringen på indenrigsministerens pressemøde om økonomien var ikke til at tage fejl af: Vi kan godt forberede os på, at det ikke lige bliver i år at det lovede ’løft af velfærden’ kommer.

Der bliver færre penge til velfærd, meddelte finansminister Nicolai Wammen tirsdag, da han offentliggjorde resultatet af regeringens kassetjek. Der er angiveligt et hul efter den tidligere regering på 3,5 milliarder.
– De offentlige budgetter er under hårdt pres i de kommende år…den tidligere regering har efterladt en stor ubetalt regning.

Der er dog ikke den store overraskelse i de manglende penge. Socialdemokratiet har selv deltaget i størstedelen af de aftaler, som man nu kan konstatere ikke er fuldt indfaset. Se den detaljerede forklaring her
Der er således ikke tale om en ny og ukendt økonomisk situation for regeringen, men at jagten på kattelemme fra velfærdsløfterne er sat ind.

Der er 7,5 ekstra milliarder i ‘råderummet’

Regeringen har nemlig på samme tid kunnet konstatere, at beregningerne, at det såkaldte ’ økonomiske råderum’ forventes at blive 7,5 milliarder større end forventet i perioden 2020 til 2025.

Men de er jo ikke tilgængelige lige nu – så desværre.
Logikken lyder, som i det gamle folkeeventyr ”Ingen mad før i morgen” – velfærden kommer engang – måske – det lover vi.

Og når vi når et år længere frem minder finansministeren om, at der dukker nye usikkerheder op i horisonten. Der er jo både Brexit, handelskrigen mellem Kina og USA og afmatningen af den tyske økonomi (“De sorte skyer i horisonten er rykket tættere på”).
Konklusion: Vi skal heller ikke være sikre på noget til næste år.

Og så glemte Wammen endda at nævne ’de store klimaambitioner’, som også vil blive brugt til at argumentere for hvorfor der ikke bliver råd til velfærd. Her nævnte Wammen på pressemødet, at den grønne omstilling først og fremmest skal sikre, at dansk erhvervsliv for sin del af kagen på eksportmarkederne.

De rige er blevet rigere end nogensinde, medicinalindustrien skovler penge ind på sundhedsvæsenet, formueskatten er sat ned, de multinationale virksomheder betaler stort set ingen skat, bevillinger til militær og krig er sat op. Men alt dette er urørligt og fredet for regeringen.

Vi kræver handling nu!

D. 27. august blev der sendt et opråb der repræsenterede 135.000 sundhedsansatte i regionerne. De skrev bl.a.:

– Mette Frederiksen og Nicolai Wammen ved det. Patienter og borgere ved det. Sundhedsøkonomer har påvist det med klare tal. Og medarbejderne i sundhedsvæsenet mærker det hver eneste dag: Sundhedsvæsenet er alt, alt for presset efter mere end ti års underfinansiering svarende til én milliard kroner om året de seneste 10 år. Dette underminerer på et uacceptabelt niveau medarbejdernes vilkår og muligheder for at yde faglig kvalitet i tilbuddene til patienter og borgere – og forringer i foruroligende grad medarbejdernes arbejdsmiljø.

Og de påpeger: Det er nu regeringen må at sætte handling bag ordene. Og slutter deres opråb:

– På vegne af 135.000 medarbejdere i regionerne venter vi forventningsfulde på resultatet af økonomiforhandlingerne. Er det ikke nu – til glæde for patienter og borgere – at de hårdtarbejdende ansatte i den offentlige sektor, der hver eneste dag yder alt, hvad de kan med hver deres faglighed, skal mærke, at løfterne om en ændret retning er andet og mere end ord?

Også det sociale område er barberet ned

I både København og Århus er der et efterslæb på årets budget på det sociale område på omkring 84 millioner, og i mange andre kommuner tegner det samme billede sig. 2020-budgettet tegner til at blive endnu et nedskæringsbudget.

Også fra København er der kommet et opråb fra tillidsfolk og fagforeninger om at flere penge er et alarmerende behov. I dette tilfælde penge til kommunerne. Socialrådgiverforeningen, LFS, sygeplejerskerne, FOA-SOSU og HK Kommunal skriver bl.a.:

– Det sociale område, herunder især handicapområdet og socialpsykiatrien, er så trængt, at vi nærmer os en nedsmeltning af både den faglighed, der er oparbejdet gennem mange år, og af de eksisterende tilbud, og videre:

– Nedbrydningen sker i et tempo, hvor vi er bekymrede for, at skaderne vil vise sig at være uoprettelige.

Se pressemødet med Nicolai Wammen her

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater