Sommerlejrens anden dag havde et travlt program. Et læsermøde om APKs netavis Kommunistisk Politik gav et væld af gode idéer til at styrke mediearbejdet til brug i klassekampen. Det samme gjaldt kvindeworkshoppen og et introkursus til Karl Marx og marxismen. Der blev tænkt i fremadrettede idéer og planer.
Latinamerika – modent til revolutionære opstande – med fokus på Venezuela
Aftenens debat blev indledt af Juan Vega, som i sin tid flygtede fra Chile efter det fascistiske kup mod Allendes regering i 1972. Det blev et spændende indblik i et kontinent, hvor den revolutionære kamp er dagligdag, og stærke reaktionære kræfter sættes ind mod befolkningen og mod revolutionen. Her indledte Juan med at gøre opmærksom på, at Danmark er en meget aktiv deltager i en fortløbende krig. Med våben, eller med propaganda, en såkaldt hybridkrig – overalt på kloden. Økonomisk blokade og udsultning af befolkningen ledt af USA er et af de dræbende våben i Venezuela, som i Bl.a. Iran og Cuba.
Således var den daværende danske udenrigsminister Anders Samuelsen blandt de første til at anerkende kuppræsidenten i Venezuela og presse på for en anerkendelse fra EU.
Juan beskrev hvordan situationen under den bolivariske revolution skabte en kolossal udvikling fra ekstrem fattigdom og ulighed til et mere lige samfund med lægehjælp og uddannelse og afskaffelse af analfabetismen. Det fremgik også, at karakteren af revolutionen var en form for socialdemokratisme, ikke en socialistisk revolution, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne overgik til arbejderklassen og fuld ekspropriation af kapitalen.
Juan fortalte bl.a. hvordan det danske velfærdssamfund er blevet benyttet og stadig benyttes som forbillede i flere sammenhænge, bl.a i Venezuela, af Podemos i Spanien og andre og kaldes ‘nordisk socialisme’. Det faktum, at kapitalen er ved magten også i de nordiske lande og idéen om velfærdssamfundet desuden så godt og vel er en saga blot, viser hvordan det at bruge et system med en vis omfordeling af værdierne mellem klasserne uden at antaste hvilken klasse der leder samfundet er en afgørende svaghed for en revolutionær bevægelse. Det nye samfund er ikke frigjort fra kapitalens indflydelse og magtmidler.
Juan slog fast, at den folkelige mobilisering mod at anerkende en kupregering i Venezuela er stor, ikke mindst på baggrund af de landvindinger befolkningen har opnået i de sidste 20 år under en folkelig regering, og det er ikke lykkedes USA og allierede, at afsætte præsident Maduro til fordel for den imperialistiske marionet Juan Guaidó. Solidariteten med Venezuelas folk er en vigtig opgave for progressive verden over.
Se også
Hvad situationen i Venezuela kræver af de revolutionære
AF VENEZUELAS MARXISTISK-LENINISTISKE KOMMUNISTISKE PARTI
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
