USA´s krigskampagne mod Iran intensiveres 

USA’s optrapning imod Iran med trusler om krig eskalerer. Truslerne er både økonomiske og militære. Blot få timer efter angrebene på to tankskibe i den persiske Golf kunne USA’s vicepræsident beskylde Iran for hændelsen og forsøger at bruge angrebene til egne formål.

Angrebene på de to skibe, et japansk og et norsk tankskib fandt belejligt sted netop under et japansk statsbesøg i Iran med deltagelse af premierminister Shinzo Abe i en situation, hvor Japan har hårdt brug for Irans olie og forud havde lovet, at gøre sit yderste for at deeskalere spændingerne.

Ejeren af det japanske tankskib modsiger USA’s fortælling om at skibet skulle være beskadiget af iranske magnetminer med søfolkenes forklaring om, at det var noget udefra der havde angrebet skibet.
Intet taler i det hele taget for, at Iran skulle have interesse i at torpedere tankskibe udfor Irans territorium og give USA påskud for yderligere aggressioner i en yderst spændt situation.

Derimod peger pilen på at angrebene i den persiske Golf er nye Falske Flag angreb, der kan udnyttes som led i USA’s kampagne imod Iran, med det formål at få sine imperialistiske alliancepartnere helt ind i folden og bakke op om en strangulering af Iran økonomisk og politisk gennem politikken for økonomiske sanktioner.
Det er velkendt, at USA har stor erfaring i at starte en krig under falske påskud, som det er sket tidligere i Irak, Libyen og længere tilbage i Vietnamkrigen med det falske angreb i Tonkinbugten.

I forvejen har USA lagt pres på sine allierede, herunder Japan med trusler om økonomiske sanktioner, hvis landet fortsætter samhandlen og køb af Irans olie.
Med i ligningen er også USA’s handelskrig rettet imod Kina og Rusland, lande der heller ikke har tænkt sig at underlægge sig USA’s krav om afbrydelse af samhandlen med Iran – samt et Kina der også har hårdt brug for den iranske olie. Samtidigt er USA udfordret ved at NATO-landet Tyrkiet ikke længere optræder som en pålidelig krigsallieret, men på trods af USA har styrket en tilnærmelse til Iran, Rusland og Kina og har bestilt russiske antiluftskyts missiler.
Samlet udtrykker alt dette stadig større spændinger og modsætninger imellem de  imperialistiske magter i kamp om markeder og råstoffer.

Angrebene på tankskibene blev belejligt fulgt op med Trump administrationens opfordring til at ”Opbygge international konsensus omkring dette internationale problem”, som USA’s krigshøvdinge, Bolton, Pompeo og krigsminister Shanahan umiddelbart udtrykte det. Med en Bolton der i mere end et årti har advokeret for krig mod Iran. En “konsensus” som uden tvivl er en omskrivning af forsøget på at få USA’s imperialistiske allierede til at slutte op om USA’s isoleringspolitik.

For USA er alle muligheder på bordet, herunder krig. Igen truer de med tilintetgørelse, som de tidligere har gjort mod Nordkorea og Venezuela.
En kurs for regimeskifte og maksimalt pres, for med alle midler at få destabiliseret Iran til kapnitulation og få landet og olie under USA’s kontrol.

Et ”forebyggende krigsangreb” kan blive resultatet, men USA vil helst ikke stå alene sammen med Israel og Saudi-Arabien samt andre af de mest reaktionære og USA imperialistvenlige arabiske stater.

For USA vil et generelt krigsangreb på Iran, et højteknologisk land med op imod 90 millioner indbyggere, og verdens 14. stærkeste militærmagt ikke kunne sammenlignes med krigene imod Irak, Afghanistan og Libyen og “mindre” kan sikkert også i første omgang blive resultatet i forhold til Iran.

USA og Trump har ikke lagt skjul på at USA ikke afviser at være de første der anvender atomvåben og har skabt nye de nye ‘mini-atomvåben”, der fremhæves som ‘anvendelige’ i daglig krigsførelse. Truslerne mod Iran er farlige og kan udvikle sig dybt alvorligt.