Von der Leyens nye krigskabinet

Ursula von der Leyen fylder sin nye EU-kommission med to hovmodige baltiske politikere. De bliver ansvarlige for forsvars- og udenrigspolitik.

Oversat fra Revolusjon, Norge

Von der Leyen tager hul på en ny femårig periode som formand for EU-Kommissionen og har udnævnt sine kommissærer med porteføljer. Kommissionen er EU’s mest magtfulde organ og fungerer som en slags regering med “ministre” fra hvert medlemsland.

Medmindre Europa-Parlamentet vender tommelfingeren nedad til en eller flere af de 27 kommissærer, er von der Leyens kabale på plads.

Litauisk “forsvarsminister”

For første gang får EU sin egen “forsvarsminister”. Det er et stærkt signal om, at EU ikke har lagt sine ambitioner om at udvikle sin militære union og sin egen EU-hær på hylden, sådan som Lissabontraktaten foreskriver. Indtil videre er det et område, som kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Men kimen er allerede lagt i form af det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF).

Med den litauiske høg Andrius Kubilius som ny kommissær for forsvar og luft- og rumfart er det europæiske “fredsprojekt” på vej mod krig. Ifølge Kubilius skal Europa forberede sig på krig med Rusland inden for 6-8 år. Han ønsker allerede 6.000 milliarder kroner (500 milliarder euro) til den europæiske krigsindustri.

I det opdragsbrev (instruks), som von der Leyen giver hver af kommissærerne, står der, at Kubilius som “krigsminister” skal arbejde tæt sammen med udenrigsminister Kallas (se nedenfor) om at realisere en europæisk forsvarsunion. Inden for 100 dage vil han fremlægge en hvidbog og gøre en stor indsats for at skaffe flere penge til militærindustrien og styrke samarbejdet med NATO.

Estisk overtagelse af udenrigspolitikken

Kubilius får selskab af en anden krigsliderlig baltisk politiker, Kaja Kallas. Estlands tidligere premierminister overtager posten som vicepræsident og “udenrigsminister” eller EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som er den pompøse titel. Sidste vinter gik Kallas langt for at støtte præsident Macrons signaler om, at der kunne indsættes landstyrker i Ukraine. Hun sagde dengang, at “alle muligheder er på bordet”, når det drejer sig om at hjælpe Ukraine med at besejre Rusland. Kallas savlede over Jens Stoltenbergs ledige plads som NATO’s generalsekretær, men tabte til Mark Rutte. Hun bliver nu Kubilius’ overordnede og partner.

Traditionen i EU har været, at de vigtigste kommissærposter er gået til de største lande. Mindre lande bliver som regel spist af med ansvaret for sport, ligestilling, dyrevelfærd og lignende. Men de baltiske lande ses helt klart som frontlinjestater.

Flere af posterne i Kommissionen har overlappende roller, hvilket flere analytikere mener vil give Ursula von der Leyen yderligere magt som formand.

Oversat fra Revolusjon 27. september 2024