Styrk kampen mod imperialistisk krig – og kommunisternes opgaver

En imperialistisk storkrig i Europa, som de imperialistiske røvere vil trække arbejderklassen og folkene ind i, rykker stadig nærmere.

1. Kampen mod krigen kræver først og fremmest en klar analyse af dens karakter og årsager. Vi må gøre os klart, hvad der er arbejderklassens og folkenes interesse og rolle, og hvad der er magthavernes, det imperialistiske borgerskabs klasseinteresser og rolle.

Når det gælder det zionistiske Israels krig og folkemord i Palæstina, står det klart, at vi støtter det palæstinensiske folks ret til væbnet kamp mod besættelsesmagten og for et frit Palæstina. Vi kræver stop for Israels folkemord og krig, stop for den danske regerings direkte og indirekte støtte. Vi deltager i udviklingen af den omfattende solidaritetsbevægelse og går imod imperialisternes planer om en to-statsløsning for stadig at bevare deres kontrol og indflydelse i Mellemøsten. Uden den militære, politiske, diplomatiske og økonomiske støtte fra imperialismen og dens krigsorganisationer ville Israel ikke være i stand til at opretholde sin årtier lange besættelse af Palæstina, sine aggressionskrige og nuværende folkemord. Israels folkemord og zionistiske stat kan ikke bekæmpes uden at bekæmpe imperialismen, der står bag.

I forhold til krigen i Ukraine har Arbejderpartiet Kommunisterne, APK og Den Internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML fra dag ét slået fast, at der er tale om en interimperialistisk stedfortræderkrig mellem Rusland og NATO. En krig, som det ukrainske og russiske folk nu i over to år fortsætter med at betale en blodig pris for.

Dansk imperialisme og SVM-regeringen øser store økonomiske og militære midler på krigens bål, senest også nu F16-fly til Zelensky i Ukraine, og de danske monopoler har allerede, som ådselgribbe, gang i forhandlinger om fordelingen af krigens bytte, når det ødelagte Ukraine engang skal genopbygges. SVM- regeringen vil ikke bare øge våbenproduktionen i Danmark, men også anlægge våbenfabrikker i Ukraine.

Denne krig tjener kun én klasses interesser: det imperialistiske monopolborgerskab, på begge sider af krigen. Arbejderklassen har ingen interesse i at støtte nogen af krigens parter, ingen interesse i at støtte den imperialistiske krigsalliance NATO mod det imperialistiske Rusland eller omvendt, men derimod i at udvise konkret international solidaritet med den ukrainske og russiske arbejderklasse gennem at gå imod dansk krigsstøtte til fortsættelse af myrderierne. Arbejdere skal ikke kæmpe mod andre landes arbejdere. Arbejderklassens fjende nr. et er dets eget borgerskab.

2. Udvides Ukrainekrigen til en regional storkrig, vil den fortsat have karakter af en interimperialistisk krig – en krig mellem to imperialistmagter og blokke, hvor de europæiske lande vil være direkte i krig på USA’s og NATO’s side. Det er ren krigsdemagogi, når den socialdemokratiske statsminister prøver at bilde folk ind, at det handler om forsvaret af ”vestlige værdier og demokrati”. Hvisværdier i Vesten? må man spørge. Ikke arbejderklassens værdier, for de er fred og klassens internationale solidaritet. Men det imperialistiske borgerskabs værdier: profit og kontrol af markeder og ressourcer. Det er vores opgave at afsløre og bekæmpe klasseindholdet i de fraser, som den herskende klasse dækker deres krigsforberedelser ind under, da mange vil være tilbøjelig til at tro, at det er en ”retfærdig krig” mod Putin, det handler om – ”ham eller os”.

Når det gælder årsagen til krigene, skal vi fortsætte med at afsløre krigspropagandaens endeløse løgne om hvorfor der er imperialistisk krig. Vi skal fortælle og vise hele sandheden om årsagen til imperialismens krige, give kampen mod imperialistisk krig klassemæssig retning og indhold og svar på, hvordan de kan afsluttes og forhindres.

3. For årsagen til krigen har ikke sin rod i menneskenes ”dårlige natur”, regeringers ”dårlige politik”, denne eller hin hændelse, hvem der angreb først, om det var med eller uden FN-mandat, eller at det skyldes en gal præsident som Putin, Trump eller Hitler. Årsagen har sin rod i samfundets deling i klasser, i udbyttede og udbyttere. Kapitalismen er krigens årsag, og krigen kan ikke adskilles fra kapitalismen. Krigene er ikke undtagelser, de står ikke i modsætning til kapitalismens grundlag, til privatejendommen, konkurrencen eller dets udbyttersystem, men er umiddelbare følger af dette.

Imperialismen, kapitalismens monopolistiske stadium, skærper alle kapitalismens modsætninger så meget, at ”freden” blot bliver et pusterum for nye krige. Verden og alle dens samfundsrigdomme er fuldstændig monopoliseret og opdelt mellem et lille antal stormagter. De enkelte landes ulige økonomiske og politiske udvikling skaber nødvendigheden af en stadig ny-opdeling. Dette kan til syvende og sidst ikke opnås på anden måde end gennem krig mellem de afgørende imperialistiske lande. Samtidig kan udbytningen af hundreder millioner arbejdere kun opretholdes gennem blodige undertrykkelseskrige.

Konkret i Europa opruster og udvider de enkelte lande, EU og NATO deres krigsforberedelser. USA har opbygget egne militærbaser i hele Europa, inklusive Danmark, hvorfra de kan operere frit og helt op til Ruslands grænse. For USA-imperialismen gælder det samtidig at bremse Ruslands og Kinas udvikling af Eurasien med en rand af allierede lande mellem NATO-landene og Ruslands grænser gennem SCO, BRICS og ”den nye Silkevej”. NATO har for længst udvidet sit operationsområde til hele verden.

Krigen kan ikke adskilles fra kapitalismen og imperialismen. Derfor er ”afskaffelse” af krigen kun mulig gennem afskaffelsen af kapitalismen og imperialismen, dvs. ved at bryde med den borgerlige udbytterklasses magt og gennem en revolutionær forandring skabe arbejderklassens magtovertagelse, opbygningen af socialismen og i sidste ende tilintetgørelsen af klasserne.

4. Det betyder, at kampen mod krigen ikke kan løsrives eller føres adskilt fra klassekampen, men nødvendigvis må integreres som en del af denne med arbejderklassen som den ledende kraft. Kampen mod imperialistisk krig er en aktuel og nødvendig opgave i udviklingen af den revolutionære proces, der, når de subjektive og objektive faktorer er til stede og med et stærkt kommunistisk parti, kan føre til arbejderklassens revolution. Det er den eneste vej til at løse spørgsmålet om krig. I Danmark i dag findes arbejderklassens stærke kommunistiske parti ikke, men APK har påtaget sig den helt nødvendige opgave at kæmpe for at opbygge det.

Som led i opbygningen af en bred anti-imperialistisk anti-krigsbevægelse må hvert et konkret krigsforberedende skridt som regeringen og staten tager synliggøres og protesteres imod. Hvad enten det gælder udvidelsen af krigsproduktionen, deltagelse i EU’s og NATO’s krigsøvelser eller i NATO’s og EU’s direkte krigsmissioner. USA’s militærbaser skal ud af Danmark, der må protesteres over, at dele af danske havne spærres af, når USA’s militærkommando forlanger råderum på dansk territorium, eller over NATO’s flybaser placeret i Jylland og på Bornholm. Der må protesteres mod dansk krigsproduktion, ikke kun når Terma sender krigsmateriel til Israels folkemord. Der må også rejses en protest mod, at fagtoppen investerer ATP-fondens pensionsmidler i Terma og at ATP nu også sidder med i Termas bestyrelse.

5. Kampen mod imperialistisk krig må forbindes med kampen mod al imperialisme, med den øvrige klassekamp på arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsessteder for højere løn og for levevilkårene – i partiets konkrete arbejde, propaganda og agitation. Og ikke mindst må disse kampe forbindes med det revolutionære perspektiv og marxismen-leninismens videnskabelige teori på en skabende måde, der kan gennembryde krigens og krisens følgesvend: reaktionens anti-kommunisme.

6. Vi skal arbejde for at skabe tætte forbindelser mellem den sociale kamp, kampen for det offentlige sundheds-og uddannelsessystem, kampen mod nedskæringer og privatisering med kampen mod krig og krigsoprustning. Milliarderne der bruges til oprustning, forsvarsforlig, NATO- og EU-budgetter skal i stedet bruges til befolkningens velfærd og behov. Også fagbevægelsen må gå direkte ind i kampen mod imperialistisk krig. Dens fredspligt er ikke med arbejdsgiverne, men med arbejderklassen, der er international. Der må rejses en kamp mod fagtoppens accept af at krigenes omkostninger og inflationen skal tørres af på arbejderklassen og af at Store Bededag blev afskaffet for at vi skal arbejde en dag ekstra for krigsudgifterne.

7. Et af arbejderklassens stærke redskaber, når det gælder kampen mod imperialisme og dens krige, er dens internationale klassesolidaritet. I konkret handling, i vores propaganda, i vores forskellige medier skal vi fortsat arbejde med at styrke den internationale solidaritet, og styrke opbygningen af den internationale solidaritet og enhed i den danske arbejderklasse og ungdom.

APK er en del af CIPOML og gennem vores forbindelser med de forskellige partier og organisationer kan vi sprede kendskabet til arbejderklassens liv og kampe rundtom i verden til den danske arbejderklasse. Jo mere man kender til hinanden, jo stærkere solidaritetsbånd kan der skabes.

8. En side af de konkrete krigsforberedelser fra imperialismens og regeringens side er den militarisering der sker af hele samfundet.Offentlige uddannelsesinstitutioner og midler bruges til militær forskning frem for på sundhed, der er oprettet særlige militærlinjer på nogle gymnasier for fremtidens officerer, kvinder skal i lighedens navn have værnepligt, og tiden i hæren skal sættes op – for bare at nævne nogle ting. Alt dette betyder, at der må tages særlige skridt i forhold til den generation af unge, der er udset til kanonføde for danske monopolers og NATO’s interesser, mens de bildes ind, at de kæmper for demokrati og forsvarer Danmark. Den fascisering af statsapparatet vi ser er en del af imperialismens militarisering af samfundet.

9. For at rejse en kamp mod krigen er det ikke kun nødvendigt at få afsløret de reaktionære og farlige krigsplaner, men også i både ord og handling at afsløre og bekæmpe de forskellige opportunistiske og revisionistiske vildveje, der støtter enten den ene eller den anden imperialistiske bloks politik:

Enhedslisten vil gerne blandt ungdommen og venstrefløjen fremstå som et parti mod imperialisme og krig. Men sammen med Socialdemokratiet og SF støtter de Danmarks medlemskab af NATO og af EU, der har opbygget sin militære Union. De dækker over disse krigsalliancers karakter ved at foregive, at de kan ændres til fredelige alliancer gennem folkeligt pres, i stedet for at støtte kampen mod NATO og EU og al imperialisme.

Jo nærmere krigsfaren rykker i Europa, desto farligere er spredning af illusioner om imperialismen og de forskellige imperialistmagter. Mens kræfter som Enhedslisten og SF støtter NATO og dansk imperialisme, går en del af den gamle revisionistiske fredsbevægelse og dagens revisionistiske partier kun imod den amerikanske imperialisme. På det spørgsmål forener den sig med den nyere kinesisk/russiske variant, der kalder til forsvar for de forskellige kinesiske og russiske fredsinitiativer, som i virkeligheden fremmer disse magters egne imperialistiske interesser. Den kinesiske ”multilateralisme”-doktrin, hvis største fortaler er KP, ”Kommunistisk parti”, er dybest set en forlængelse af det verdenssystem, vi har i dag, men hvor Kina indtager en langt større rolle på bekostning af USA. Det er ikke arbejderklassens og folkenes opgave at vælge mellem amerikansk, russisk eller kinesisk imperialisme, det er ikke deres rolle at forsvare den ene imperialistmagt mod den anden. Arbejderklassen kan aldrig stole eller støtte sig på én imperialistmagt i kampen mod en anden.

10. At rejse en kamp mod imperialistisk krig er en politisk, ideologisk, teoretisk kamp og konkrete handlinger, hvor alle de muligheder, der er til rådighed og kan skabes, må udnyttes. Det er ikke mindst vigtigt at forbinde sig med de ærlige anti-krigskræfter, der findes. Ethvert resultat må ses som led i opbygningen af en anti-imperialistisk og revolutionær front. Vi skal arbejde smidigt med at skabe enhed og aktionsenhed uden at gå på kompromis med vores politiks principper og udbrede vores forståelse af, at kampen mod krigen nødvendigvis må være en anti-kapitalistisk, anti-imperialistisk kamp i sit indhold.

Derfor er den bredeste og mest presserende mobilisering for fred, mod imperialistisk krig og krigsøkonomi, mod den stigende militarisering af samfundet, nødvendig; en kamp der må udvikles til også at omfatte aktioner, strejker og demonstrationer.

Situationens alvor gør det nødvendigt ikke at forsømme nogen lejlighed til at fordømme krigens sociale og politiske konsekvenser for arbejderklassen og befolkningen, til at fortrænge regeringens løgne og trænge de opportunistiske ledere i baggrunden, til at fremme dannelsen af en bred folkelig koalition for at besejre den herskende klasses krigeriske, chauvinistiske og fascistoide politik. Vi må kræve stop for dansk krigsdeltagelse, stop for støtte til Israels krig og krigen i Ukraine. Konkret kræve Danmark ud af NATO og det krigsophidsende EU, der fører os til katastrofe, og kræve de amerikanske baser ud af landet.

Det er muligt at forhindre imperialisternes forsøg på at udløse en ny regional storkrig eller verdenskrig, ligesom det er muligt at forhindre det danske borgerskab og dets reaktionære regering i at trække os ind i krig. Disse mål afhænger af mobiliseringen af arbejderklassen og de kræfter, der oprigtigt ønsker at kæmpe for fred, imod SVM-regeringens og alle krigsmageres beslutninger og politik. Med en stærk anti-imperialistisk,- anti-krigsbevægelse rodfæstet i arbejderklassen kan en konkret krig forhindres for en tid. For at afskaffe krigen og krigsfaren må en sådan bevægelse imidlertid udvikles til en revolutionær bevægelse for at erstatte imperialismen med socialisme.

Kommunister, klassebevidste arbejdere og unge revolutionære må gøre alt, hvad de kan, for at forhindre en verdenskrig i at blive udløst, de må gøre alt, hvad de kan, for at afværge den.

Men hvis den, på trods af anstrengelserne fra arbejderne og folkene, som ønsker freden, skulle bryde ud, så vil den i sidste ende ikke være i stand til at stoppe kampen for at forvandle den imperialistiske krig til en borgerkrig mod de imperialistiske og fascistiske krigsanstiftere, mod borgerskabet, for kapitalismens omstyrtelse, for arbejderklassens revolution og socialismens sejr, som vil fjerne årsagerne til uretfærdige krige.

Fra APKs 10. kongres lyder vores opfordring:

Stop den imperialistiske krig – international solidaritet og solidaritet med den ukrainske og russiske arbejderklasse.

September 2024

Læs også

Vi vil fortsat bekæmpe de riges, arbejdsgivernes og krigsherrernes politik – For en revolutionær forandring

Pressemeddelelse i forbindelse med APKs 10. kongres: For en revolutionær forandring og socialisme

APK har holdt kongres – Læs om partiets politik i Kommunistisk Politik