Meningskontrol

Artikel fra Revolusjon, Norge

Den herskende klasse i alle lande har taget skridt til at genvinde kontrollen over, hvad folk får lov til at vide – og tænke.

– »Vi er ved at miste kontrollen over, hvad folk får at vide,« sagde Gro Harlem Brundtland i et interview med Dagsavisen i december 2018.

Hendes fortvivlelse var et udtryk for, at den politiske elite i det »oplyste« monopolborgerskab ikke kontrollerer informationsstrømmen i samme grad som tidligere.

Den herskende klasse skrider til handling

Den herskende klasse i alle lande har taget skridt til at genvinde denne kontrol. Fængslingen af Julian Assange og forfølgelsen af Edward Snowden bør skræmme alle, der har kompromitterende oplysninger om magthaverne.

Terrorlove bruges nu mod fredelige palæstinensiske aktivister i Storbritannien. Mere generelle censurforanstaltninger har taget fart siden covid-pandemien og krigsudbruddet i Ukraine. I et brev til medlemmerne af Repræsentanternes Hus’ retsudvalg skriver Mark Zuckerberg, at Biden-administrationen beordrede Facebook til at censurere oplysninger om virussen og vacciner. Zuckerberg siger nu, at han beklager, at Facebook bøjede sig for myndighedernes pres.

EU har vedtaget lovgivning (DSA og DSM), som uddelegerer censuropgaven til sociale medieplatforme og onlinegiganter som Meta, Google osv. De, der ikke retter ind, trues med store bøder og sanktioner. En voldsom strid raser mellem EU-institutionerne og X (Twitter), efter at ejeren Elon Musk trak i land og nægtede at indgå, hvad han kaldte en »ulovlig hemmelig aftale« om at censurere platformen i henhold til loven om digitale tjenester (DSA).

Vil bryde koden til Telegram

Frankrig går et skridt videre. Den stadig mere autoritære præsident Macron nøjes ikke med at nægte Den Nye Folkefront retten til at danne regering, efter at venstrefløjskoalitionen vandt valget i sommer. De franske myndigheder har også arresteret Pavel Durov, grundlæggeren og ejeren af beskedtjenesten Telegram. Påskuddet for hans fængsling er, at Telegram angiveligt er blevet brugt til hvidvaskning af penge, narkotikasalg og andre former for organiseret kriminalitet.

Telegram bruges aktivt i dækningen af igangværende krige og er meget populær i både Rusland og Ukraine. Kanalens avancerede kryptering betyder, at brugerne har følt sig relativt sikre, uanset om det er soldater, der kritiserer deres egne officerer eller politiske modstandere.

Russiskfødte Durov har også fransk statsborgerskab. Han har levet i eksil i lang tid, sandsynligvis fordi de russiske myndigheder mener, at beskedtjenesten er blevet brugt af modstandere og til at rekruttere jihadister, som er ansvarlige for terrorhandlinger i Rusland.

Nu er russerne tilsyneladende vendt på en tallerken og kritiserer skarpt anholdelsen af Durov, som Moskva mener skete efter instrukser fra Washington. Det sidste er ikke usandsynligt. USA, Rusland og Frankrig har det til fælles, at de alle ønsker at få adgang til den kryptografi, som Durov hidtil har beskyttet.

Norge følger efter resten

Norge har ikke lukket for adgangen til internationale og russiske nyhedskilder i samme grad som EU. Men meningskontrollen her i landet følger i samme fodspor.

Sidste år blev der foretaget ændringer i politiloven og politiregisterloven, som giver PST mulighed for at gemme data fra alle former for åbne kilder, såsom onlineartikler, diskussionsfora på sociale medier, åbne registre, kommentarfelter og blogs i op til fem år – og under visse betingelser i 15 år.

Såkaldte redaktørstyrede norske medier har i nogen tid forsøgt at genvinde deres informationsmonopol. Faktisk.no er et projekt, som ejes og finansieres af de største medieorganisationer, og som skal »faktatjekke« information, der strider mod myndighedernes officielle version.

Faktisk.no har været særlig ivrig efter at »bekræfte« myndighedernes version af kontroversielle emner, for eksempel da elektricitetsdebatten var på sit højeste, og en stærk offentlig mening var ved at vælte godkendelsen af EU’s tredje energimarkedspakke.

Men »faktatjekkerne« har gjort sig selv til grin så ofte, at deres troværdighed er i frit fald. Deres seriøsitet kan illustreres ved, at sladderbladet Dagbladet er en af deres ejere. »Uafhængigheden« blev understreget, da chefen for Faktisk, Kristoffer Egeberg, pludselig meddelte, at han var blevet forflyttet – eller skulle vi sige forfremmet – til PST.

Nyt ministerium for sandhed

De samme aktører har indset, at der er brug for et nyt og mere omfattende Sandhedsministerium. »VG og NRK går sammen i kampen mod falske nyheder,« rapporterede NTB den 28. august. Sammen vil de sortere, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.

Hensigten er, at det nye center skal blive en del af Norges samlede beredskab og samarbejde tæt med den akademiske verden, erhvervslivet, skoler, politi, forsvar og forskellige organisationer. Initiativet støttes af Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO), Norsk Redaktørforening og Norsk Journalistlag. Målet er at få 70 til 100 millioner budgetkroner til projektet, der skal modvirke »uønsket påvirkning«

Det er her, at især Journalistforbundet vil møde sig selv i døren. Med politiet og det norske forsvar som tætte samarbejdspartnere, hvordan kan journalister så være kritiske over for oplysninger, som er plantet af det norske forsvars efterretningstjeneste og »samarbejdende tjenester« som CIA, NSA, MI6 eller Mossad?

Med ret til at dømme

I det totale beredskabs navn har det norske forsvars efterretningstjeneste fået lovhjemmel til at lyve journalister og alle andre lige op i ansigtet. I § 11-4 i den nye lov om efterretningstjenesten står der, at »For at beskytte sine operationer kan efterretningstjenesten anvende dækstrukturer og falske, bedrageriske eller vildledende identiteter, dokumenter og oplysninger samt tage kontrol over, ændre eller anvende elektronisk udstyr«.

Desinformation kan med andre ord lovligt spredes blandt befolkningen af efterretningstjenesterne under falske identiteter. Men en almindelig borger, der ubevidst eller bevidst spreder falsk information, er en fjende af samfundet.

Se original artikel fra ‘Revolusjon’, Norge her: Meningskontroll 2.0