Arbejderungdommen kræver et LIV

Alle unge har brug for at kunne se en fremtid for sig, men for den del af arbejderungdommen der har en mørkere hudfarve er mulighederne ekstra indskrænkede. Hele udlændingedebatten og politikernes hetz mod ‘fremmede’ og mod de muslimske familier sætter dagsordenen, de unge bliver ikke budt velkommen af det officielle Danmark og kriminalitet og bander byder sig til som alternativet.

Kommentar af Lisbet Bonde, APK

Kriminalitet og bander har eksisteret i alle klassesamfund også under kapitalismen. I gamle dage var det de fattige arbejderunge på Nørrebro, der dannede bander. Det er det stadig. Uligheden og den borgerlige ideologi i samfundet har altid set ned på arbejderklassens unge og givet dem svære livsvilkår. For unge med mørkere hudfarve er dette ekstremt udtalt.

Hvad fører til at drenge kan blive tiltalt af bandemiljøet?

Under kapitalismen bliver disse unge set på som andenrangsborgere, de bliver mødt med mistillid og uden respekt.

Det går igen i skolen, ikke nødvendigvis hos alle lærere, men i hele systemet skolen.

Fritidsjob og senere læreplads eller andet arbejde har de ekstra svært ved at skaffe sig.

Politiet optræder racistisk og ekstremt nedladende overfor disse drenge.

Ligesom de også ofte gør overfor deres fædre.

Her et par oplevelser nogle af disse drenge har:

»Hvis jeg kører i syv minutter med min bror her i byen, bliver vi stoppet, 100 procent. Det er meget irriterende«. 

Første gang Younes blev visiteret af politiet, var han 13, Rami var 14. Begge siger, at de kender andre, der kun var 11 år gamle. 

Sammen med flere venner skulle han hente noget bagage i sin onkels kælder. Pludselig kom politiet og sendte hunde ned i kælderen. Drengene blev bange og gemte sig i et aflukke, og efterfølgende skulle de stå med hænderne oppe i flere minutter. Da Younes spurgte, hvornår han måtte tage hænderne ned, blev han nøgenvisiteret foran sine venner. En forfærdelig oplevelse, han husker hver eneste dag.

Unge har brug for at kunne se en fremtid for sig. Alle skal have ret til et arbejde og til et sted at bo.

Straf, straf og endnu mere straf

Det er det eneste svar borgerskabets politikere kender.

Det gælder i mange sammenhænge, også i deres ”kamp” mod banderne. Men alt forskning viser, at det ikke virker.

Derimod ved man meget om, hvad der kan hjælpe disse unge, nemlig forebyggelse.

Mange almene boligselskaber har lokale initiativer for at få flere af de unge i arbejde, i fritidsjob og i ungdomsuddannelser. Initiativer som giver store resultater. Initiativer som også ofte bliver sparet væk.

Det officielle Danmark, politikernes Danmark, fejler voldsomt, når de ikke kan tilbyde et værdigt liv for hele ungdommen. For alle unge.