Supersygehuse – et led i spareøvelsen Løkkes kommunalreform

De nyoprettede regioner skulle stå i spidsen for Fogh-regeringens prestige, centraliserings- og spareprojekt – de 6 supersygehuse i Aalborg, Aarhus, Gødstrup, Odense, Køge og Hillerød. Fra statens side blev en snæver økonomisk ramme fastlagt og lagt ned over byggerierne, der alle skulle gennemføres på én gang, mens en nedlæggelses-massakre blev indledt på landets lokale sygehuse. Supersygehusene skulle angiveligt løse krisen med ventelister og patienter på gangene – men problemerne består, om noget er presset kun øget.

Skandaler har fulgt projektet lige siden start. Selve byggeriet af sygehusene skulle hastes igennem, så sygehusstrukturen hurtigt kunne omlægges. Trods diverse advarsler fra eksperter om at tage ét sygehus ad gangen og bygge på erfaringerne på det næste i rækken.

Først var der kun planlagt 2 supersygehuse, men de blev hurtigt udvidet til 6, nu med færre penge til hvert. For sygehuset i Århus, Skejby Universitetshospital betød dette f.eks. en besparelse på 3,6 mia.

Der var allerede skåret 23 % af sengepladserne, pga en ’forventning’ om mere ambulant behandling, men nu blev hele planen kuldsejlet. Fra dag ét blev sygehuset pålagt en årlig 8 % besparelse på forventning om en kommende større effektivitet. En effektivitet der kun eksisterer på papiret.

Regionen ønskede at bevilge de manglende milliarder, men det satte regeringen en stopper for! Pengene var der, men nej – regeringen krævede at byggeriet blev beskåret fra et budget på 9,7 milliarder til 6,4 milliarder.

Spar overalt!

Den underliggende retningslinje fra politikerne og fra entreprenørerne lød: Brug billig arbejdskraft og de billigste materialer og løsninger, skab størst mulig profit til bygherrerne. Et fænomen der ligger i direkte følge af EU’s udbudslove, hvor ”billigst” slår kvalitet af banen og formålet er lukrative kontrakter til entreprenørerne.

Følgerne har været til at tage at føle på. Det har kostet dyrt i lønninger og arbejdsmiljø og dyrt på budgetterne med efterfølgende redninger, betalt af befolkningen. Supersygehusene var reelt fra starten discount-sygehuse.

Aalborg Universitetshospital kunne i 2023 opregne 110 vandskader, hvor mos og grønne alger voksede ud af murene i det forsinkede byggeri. Bl.a. som et resultat af hovedentreprenør MT Højgaard afviste at bruge erfarne murersjak på bygeriet, til fordel for underbetalt og uuddannet arbejdskraft. Dette gav en ekstrapris på 1,4 milliarder. Kilometer af rør er ødelagt og der er fejl i elinstallationerne og åbningsdagen blev samlet forsinket med 6 år med forventet åbning i 2026.

Også sygehusene i Hillerød og Odense står til en forsinkelse med 6 år. I Odense blev der fundet skimmelsvamp i mere end 400 rum, 33.000 kvm tag var lagt forkert, 75.000 kvadratmeter facade er begyndt at skalle af.

De skrabede budgetter har desuden medført helt uhensigtsmæssige besparelser, besparelser der har gjort sygehusene utidsvarende allerede før de bliver taget i brug. Og som har ført eller vil føre til til senere meget dyrere lappeløsninger, de steder hvor sygehusene nu står færdige.

Kpnet skrev i en tidligere artikel:

Der kan opregnes mange indvendinger mod supersygehuse, der samtidigt forudsætter lukning af de lokale hospitaler. Afstanden for patienter og pårørende, der er særlig grel ved akut sygdom, fødsler og ulykker, og de ekstremt dyre sengepladser, der betyder at patienter sendes for tidligt hjem er væsentlige minusser. Men når kvaliteten oven i købet spares ud af ’super’sygehuset resulterer det i ekstra uacceptable forhold for patienter, ansatte og pårørende.

Supersygehuset Nyt Hospital Bispebjerg

En af de seneste skandaler har været nedlukningen af byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg. De store byggerier er overladt til entreprenører, der byder ind på de EU-liciterede byggeprojekter – og ligesom f.eks. private plejehjem kan de gå konkurs og alt går i stå. Eller de kan ryge ud af andre grunde. Dette skete på byggeriet i København, hvad der har betydet et års stilstand, en stilstand, der i sig selv kan være ødelæggende for en halvfærdig bygning, som det f.eks. var tilfældet under sygehusbyggeriet i Aalborg.

Regionen valgte efter årevise problemer, at fyre den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher, som herefter gik i betalingsstandsning. Se 40 sager har været rejst med både italienske og rumænske byggefolk.

Arbejdet er nu videregivet af regionen til et tyrkisk firma, igen kan der forventes problemer med løndumping. Nyt Hospital Bispebjerg skulle have stået klar til brug i 2024, men efter de mange forsinkelser og stoppet på byggeriet, forventes datoen at rykke til 2029.

Chikane mod arbejdere på Nyt OUH i Odense

At skabe muligheden for underbetaling og social dumping er et nøglespørgsmål for EU’s entreprenører og for EU-lovgivningen. Derunder også, at bekæmpe den faglige organisering og arbejderklassens mulighed for kollektiv kamp. Et eksempel er det italienske firma ID Forte’s jagt på de ansatte, der melder sig i fagforening. De blev chikaneret, sat til det dårligste arbejde eller fyret. Det endte med en bod til firmaet, men kun hvad der kan kalkuleres med som småpenge for dem. Månedlang chikane: Rumænere på hospitalsbyggeri fik serveret døde grise

– Udenlandsk arbejdskraft udgør størstedelen af arbejdskraften på store anlægsprojekter, men når de melder sig ind i 3F, så oplever vi ofte, at de hurtigt forsvinder. De bliver simpelthen opsagt og sendt på et fly tilbage til hjemlandet, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen.

Dette var blot et lille udpluk af de forhold og skandaler der er opstået i forbindelse med opførelsen af supersygehusene i Danmark. Hvordan situationen er på dagens sygehuse vil KPnet tage temperaturen på i kommende artikler.

KPnet sætter i den kommende tid fokus på spørgsmålet om sundhed og de mange sider af denne sag. 

 

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater