Den 26. juni 2024 forsøgte en gruppe soldater under ledelse af general José Zúñiga i La Paz i Bolivia at vælte præsident Luis Arces regering fra Bevægelsen mod Socialisme (MAS). Sammen med de væbnede styrkers overkommando og et kontingent af bevæbnede soldater gik de til Murillo-paladset for at kræve, at Arce skulle forlade sit embede.
Regeringens og dens partis opfordring til bolivianerne om at forsvare regeringen forhindrede dog, at dette blev realiseret med massive mobiliseringer. Arce, som har 18 % af befolkningens opbakning, var økonomiminister i Evo Morales’ regering, og Evo Morales forsøger at gøre sig til MAS’ nye præsidentkandidat i modsætning til Arce, som gerne vil genvælges.
Da det er en strid i regeringspartiet, er det den mest omtalte årsag til kupforsøget, og general Zúñiga hævder, at årsagen til hans handlinger er at forhindre Morales’ tilbagevenden. I den forbindelse tales der om et muligt selvkup af Arce, som havde kommenteret regeringens manglende støtte over for Zúñiga, og sidstnævnte forstod angiveligt, at han blev foreslået at gøre noget ved det.
Socioøkonomiske forhold var en anden årsag. Indtil for nylig havde Bolivia betydelige økonomiske væksttal, så man talte om det “bolivianske mirakel”, men de tider er forbi. Dette års BNP-vækst skønnes at blive mindre end 2 procent, hvilket er et tegn på forværrede økonomiske forhold og levevilkår. En inflation på 3,5 procent bruges som argument for at sætte spørgsmålstegn ved regeringen, en mangel på dollars, der forhindrer køb af produkter fra udlandet og påvirker regeringen selv, som importerer en stor del af de produkter, der viser Bolivias afhængighed og de små fremskridt i den interne udvikling.
Et bevis på dette er, at de fleste brændstoffer importeres, selv om Bolivia har enorme gasreserver, hvis udnyttelse siden Morales-æraen har været faldende til skade for landets økonomi. Manglen på benzin har ført til militarisering af tankstationer. Men det, som få har givet skylden for kuppet, er Arces nylige besøg i Rusland, et land, som han tidligere har underskrevet mineaftaler med, og som han efter sigende er blevet enig med om muligheden for at producere litiumbatterier i Bolivia.
Det er det grundlæggende mineral til produktion af bilbatterier, og landet har omkring 30% af verdens reserver. Det kan ikke forstås anderledes end erklæringerne fra chefen for den amerikanske sydkommando, som på det tidspunkt hævdede, at Bolivias rige litiumreserver var det eneste, der kunne have forhindret statskuppet sammen med hendes parti.
Litiumreservernes skæbne er uden tvivl baggrunden. Naturressourcer i Sydamerika kræver USA’s deltagelse i området, ud over de erklæringer og forhandlinger, som tycoonen Elon Musk har foretaget for at få adgang til boliviansk litium, der ville få opbakning og handling fra det bolivianske borgerskab, som er imod forbindelser med Rusland. De imperialistiske interessers spil forklarer bedst, hvad der skete i Bolivia, og er en opfordring til landets befolkninger om at forsvare deres rigdom mod udenlandske imperiers og virksomheders appetit og grådighed. Under alle omstændigheder er Arce-regeringen og det regerende parti påvirket af begivenhederne i forbindelse med kupforsøget og bliver nødt til at gøre en indsats for at være i en god position til det næste valg i 2025.
Oversat fra En Marcha
Intentona golpista en un país atrapado por la crisis
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
