Frankrigs koloniale forbrydelser fortsætter i et forsøg på at knække uafhængighedsbevægelsen med deportation af uafhængighedsledere fra Kanak-folket til det franske fastland.

Det sidste stykke tid har der igen været folkelige demonstrationer i Ny Kaledonien, en øgruppe i Stillehavet, der ligger adskilt fra Frankrig (mere end 17.000 km væk), og som fik kolonistatus af Napoleon III den 24. september 1853. Natten mellem den 13. og 14. maj 2024 gik kanakfolket på gaden i Nouméa, hovedstaden i Ny Kaledonien, efter opfordring fra ledelsen af Cellule de la Coordination des Actions de Terrain (CCAT). De fordømte det udkast til forfatningslov, som den franske regering har vedtaget, og som har til formål at ændre sammensætningen af vælgerkorpset i Ny Kaledonien. Formålet med denne ændring, som skal åbne den nykaledonske provins for indbyggere, er at overdøve kanak-folket og gøre dem usynlige samt at sætte en stopper for afkoloniseringsprocessen.

Macrons koloniale Frankrig, som er rystet over kanak-folkets og de unges forskellige demonstrationer, griber til vold. Det mobiliserer enheder fra gendarmeriet og de væbnede styrker til at undertrykke og jage frigørelsesbevægelsen i Ny Kaledonien, som det var tilfældet i 1878 og 1917, for ikke at glemme bevægelserne i de seneste årtier, fra 1984 til 1988, kendt som “Les Evènements”.

Onsdag den 19. juni 2024 blev elleve (11) personer fra CCAT, medlemmer af uafhængighedsbevægelsen Front de Libération Nationale Kanak et Socialiste (FLNKS), afhørt, arresteret og sigtet af specialenheder fra forsvarsstyrkerne. Natten mellem lørdag den 22. og søndag den 23. juni 2024, efter at de var blevet stillet for den offentlige anklager i Nouméas retspalads, besluttede sidstnævnte at fjerne syv (07) af dem, herunder lederen Christian Tein, fra deres hjemland. De blev deporteret til Frankrig og spredt rundt i forskellige fængsler.  i Dijon, Mulhouse og Riom.

Deportationen af kanakkerne til Frankrig er et brud på Matignon-Oudinot-aftalen (1988) og Nouméa-aftalen (1998), som var resultatet af årtiers modstand for anerkendelse af kanak-folket som det oprindelige folk i Ny Kaledonien, og som banede vejen for en proces med afkolonisering og selvbestemmelse.

Kanak-folkets modstand mod det koloniale Frankrig og dets forbrydelser er legitim og er en kamp der markerer afslutningen på  ældgammel trældom.

I en artikel om Kanak-folkets kamp for uafhængighed skriver Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Parti, PCOF :

NEJ til kolonial undertrykkelse i Kanaky!

Øjeblikkelig løsladelse af fængslede kanak-unge og politiske aktivister!

Den franske kolonialisme, som har været til stede i Kanaky siden 1853 (171 år), nægter fuldstændig at anerkende legitimiteten af kanak-folket, som har levet på egen jord i mere end 3.000 år.

Efter at have forsøgt at udrydde kanakkerne og frarøve dem deres jord og rigdom, forsøger det kolonialistiske Frankrig nu gennem en skandaløs lov at fratage kanakkerne deres umistelige ret til fuld suverænitet. Forsøget på at opløse valgmyndigheden for at gøre det definitivt umuligt for kanak-folket at få adgang til selvbestemmelse er oppe imod mobiliseringen og beslutsomheden hos kanak-folket, især deres ungdom, som har betalt en høj pris for, at Kanaky endelig kan blive fri.

I strid med aftalerne fra Matignon (1988) og Nouméa (1998), der havde til formål at etablere et “skæbnefællesskab”, ønsker den franske republiks præsident og hans regering i samarbejde med en ekstremistisk og racistisk del af Caldoches og nye immigranter at påtvinge Kanak-folket kolonial ubevægelighed, udnyttelse og foragt.

Ved at sende mere end 3.500 soldater – som støtter de racistiske militser, der ustraffet dræber kanakkerne – ved at bruge retssystemet til at gennemtvinge uretfærdigheder, har den franske præsident og hans regering valgt undertrykkelsens vej for fuldt ud at gennemføre Messmer-cirkulæret af 8. juli 1972, der havde til formål at “gennemføre en vellykket oversøisk bosættelsesoperation”. På denne måde har det franske kolonisystems repressive maskineri anvendt sine intimideringsmanøvrer og arresteret og deporteret 11 aktivister, herunder ledere af CCAT, Radio Djido og andre organisationer med tilknytning til FLNKS, med den absurde begrundelse, at de var “terrorister”!

Ligesom Toussaint LOUVERTURE – 1802, BEHANZIN – 1894 og OJAM – 1963 på Martinique, GONG – 1967 og ARC – 1987 på Guadeloupe, MOGUYDE – 1974, politiske og fagforeningsaktivister – 1974, – 1980, – 1997 i Fransk Guyana, fængsler og deporterer den franske kolonialisme kanak-aktivister langt væk fra deres land.

Otte (8) af dem blev holdt i langvarig politiforvaring og derefter varetægtsfængslet i franske fængsler: Mulhouse, Dijon, Villefranche sur Saône, Riom, Blois og Bourges. Anholdelsen og deportationen af Kanak-aktivister vil bestemt ikke standse den uundgåelige og legitime proces med Kanakys tiltrædelse af suverænitet.

De underskrivende organisationer fra Guadeloupe, Guyana og Martinique :

Udtrykker deres urokkelige solidaritet med de modige kanak-kæmpere for værdighed.

Gentager deres fulde støtte til de aktivister, der vilkårligt er blevet arresteret af den franske kolonialismes undertrykkende myndigheder. Opfordrer alle deres aktivister til at mobilisere og kræve øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle kanak-aktivister og politiske fanger.

Fordømmer den franske stats udryddelsesmetoder og folkemord på kanak-folket, som udgør en forbrydelse mod menneskeheden.

Fordømme den franske præsidents og regerings kolonialistiske handlinger og opfordre til international solidaritet.

Støt kanak-folkets kamp for deres umistelige ret til fuld suverænitet og uafhængighed.

LÆNGE LEVE DET FRIE KANAY

Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, mandag den 24. juni 2024

UNDERSKRIFTER

GUADELOUPE

ANG, COMBAT OUVRIER, CFTC, CGTG, CIPN, CIPPA, FAEN SNCL, ENKG, FO, FSU, KSG, LAKOU SANTE, LKP, MIR GUADELOUPE, MOUMAN NONM, PPDG, SOLIDAIRES GUADELOUPE, SPEG, SUD PTT GWA, SUNICAG, TRAVAYE E PEVIZAN, UGTG, UPIG

GUYANA

KOMITE DRAPO – MIDES – MIR GUYANE- PSG, PÉYI GUYANE – UTG

MARTIMIQUE

ANLOT LAREI. POU LAVI*REZSTANS, CDMT, CERCLE FRANTZ FANON, CGTM, CGTM FSM, CNCP APAL, CNR, COMBAT OUVRIER, GRS, IKIMA, K13J20, KONSYANS MAINIK, LE LAMENTIN LA RELEVE, MARTINIQUE NOUVELLE CONCEPTION, MIM, MIR, MPREOM, MODEMAS, ORGAPEYI, PADEMA, PALIMA, PCM, PKIS, UGTM

Déclaration de solidarité de 50 organisations des colonies avec le combat du peuple kanak