Imperialismen forsøger at genoplive myten om ”to-stats-løsningen” som vejen til fred – men sporene skræmmer


Af Henning Paaske Jensen medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne, APK og Palæstina-solidaritets aktivist og med ved dannelsen af Boykot Israel Kampagnen i 2002

For det palæstinensiske folk skræmmer sporene omkring ”to-stats-løsningen” med Oslo aftalernes og de USA ledte ”fredsforhandlingers” indbyggede fallit – ført på skrømt af initiativtagerne, for at foregive, at palæstinensere havde nationale rettigheder.

En ”to-stats-løsning” som nu forsøges genoplivet fra de døde – reelt som forsøg på livredning til det zionistiske projekt, apartheid Israel. Et projekt der befinder sig i en slags eksistenskrise efter Israels langvarige krig og folkemord mod Gaza’s palæstinensiske befolkning. Et kæmpende folk der yder massiv modstand, mens Israel internationalt isoleres som en pariastat verden over.
 Det er derfor ikke tilfældigt at illusionen og myten om en to-stats-løsning nu hives frem fra gemmerne og forsøges genoplivet af vestlige imperialistlande med USA i spidsen, herunder Danmark og med de imperialistiske stormagter Rusland og Kina. Hvor Kina nu også forsøger sig som imperialistisk ”fredsmægler” og alternativ til USA. For alle de imperialistiske stormagter indgår Israel som et vigtigt geopolitisk knudepunkt og brik i årene fremover i kontrollen med Mellemøsten og dets ressourcer. Ikke mindst for USA i kamp for at fastholde sin indflydelse med Israel som klientstat og i kamp mod Kina i deres indbyrdes konkurrence kamp om at være den dominerende imperialistiske magt i regionen og i verden.

Sporene fra de imperialistisk ledte to-stats-løsninger og fredsprocesesser skræmmer: De har blot efterladt sig et stadig større aggressivt og ekspansivt apartheid Israel med øget etnisk udrensning af palæstinenserne. Det er sket uden at Israel er blevet udsat for nogen som helst sanktioner fra ”fredsmæglernes” eller verdenssamfundets side. Tværtimod – de vestlige imperialistmagter har højst hyklerisk udtrykt ”bekymringer for fredsprocessen”, men har reelt støttet den zionistiske ekspansion af apartheid Israel – især med amerikansk økonomisk støtte og våbenstøtte, som vi ser lige nu med våben til folkemordet i Gaza og med et EU, der har gjort apartheid Israel til særlig begunstiget samhandelspartner, hvor europæiske lande lige nu står som leverandør af materiel til folkemordet, bl.a. Tyskland og Danmark. Det er en økonomisk og militær støtte som er afgørende for det zionistiske Israel-projekt, som i forvejen er i dyb indre krise. Dog uden nævneværdig aktiv folkelig israelsk-jødisk modstand mod besættelsen eller forståelse for, at den etniske udrensning er omdrejningspunktet for en befolkning der er udsat for massiv kontrol og repressalier.

Problemet for en to-stats-løsning er at denne ”mirakelkur”, denne illusion om ”det muliges kunst” er dømt til at fejle og den kan aldrig være nogen forsoningskur for de mennesker, der bor i det historiske Palæstina.
Den baserer sig ikke på international ret og lige menneskerettigheder, 
og den baserer sig ikke på palæstiensernes ret til selvbestemmelse eller de palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden. To- stats-løsningen betyder i sin kerne en accept af zionismen og apartheid Israel som et zionistisk bosætter- og koloniserings-projekt, der bygger på undertrykkelsen af palæstienserne som andenrangs borgere i eget land.
Zionisme ved magten bygger på racisme og etnisk udrensning af palæstienserne i et apartheid regime.

Disse illusionsforhandlinger ledt af imperialister er altid gået udenom palæstinesernes umistelige  rettigheder: Mod den etniske udrensning og anerkendelse af de palæstinensiske flygtninges legitime ret til tilbagevenden.

Med op mod 800.00 fordrevne i 1948 og fortsat etnisk udrensning frem til i dag. Med store nye skridt med udvidet besættelse og etnisk udrensning, udover den daglige etniske udrensning via bl.a. den jødiske jordfond. I 1967 med besættelsen af Golan Højderne, Vestbredden, Østjerusalem og Gaza, og fulgt op med en illegal bosættelsesekspansion på Vestbredden frem til i dag med mere end 700.000 illegale bosættere på Vestbredden og med områder i Østjerusalem, hvor stadig flere bosættelser er på vej. Et apartheid Israel, der i dag kontrollerer langt mere end 80 % af det historiske Palæstina og et apartheid Israel der altid har afvist de palæstinensiske flygtninges legitime ret til tilbagevenden.

Virkeligheden har demonstreret, at det zionismen og imperialismen allerhøjest har tiltænkt palæstienserne er en fremtid som reservat bestyrere i stadig mindre områder eller et mini-bantustan som i apartheid Sydafrika  – under Israels fulde kontrol på alle områder.

En to-stats-løsning vil stadig tillade eksistensen af en racistisk stat, der bryder med international ret og med palæstiensernes ret til selvbestemmelse. En stat der i dag åbent taler om et zionistisk Israel med særrettigheder for jøder fra Jordan floden til havet. Med en Vestbred der er blevet sønderdelt af stadig mere annektering, apartheid-veje og kontrolposter og med stadig flere illegale bevæbnede jødiske bosættelser anført af ultrazionistiske, fascistiske bosætter-bander, der afbrænder palæstinensernes høst, oliventræer og huse, mens det officielle Israel ser den anden vej. Bosættelser placeret med fri adgang til Vestbreddens vandresourcer for mere end 700.000 illegale bosættere, mens palæstinensere ofte må hente vand i vanddunke. Med en annektering af stadig større dele af Øst-Jerusalem, og hvor Israel har erklæret Jerusalem for Israels jødiske hovedstad.

Samtidig har Gaza i næsten to årtier været omdannet til et illegalt blokaderamt open air besættelses-fængsel med palæstinenserne spærret inde og underlagt Israels strangulerings-skrue med krav om underkastelse eller krig og ødelæggelse, hvad der har gjort livet nærmest ubærligt. Heller ikke disse krigsforbrydelser er blevet mødt med afstandstagen eller sanktioner, men retfærdiggjort af den vestlige imperialisme som en del af ”Israels ret til at forsvare sig”. Det samme sker lige nu under det igangværende israelske folkmord. Det støttes af de vestlige imperialistmagter, herunder Danmark, hvad der gør den danske regering medansvarlig under dække af ”Israels ret til at forsvare sig”.

Den anerkendte israelske professor og historiker Ilan Pappe, har i sit værk ”Den etniske udrensning af Palæstina” påvist hvordan den etniske udrensning i hemmelighed har været sat i system ud fra en manual fra dag ét med zionistlederen Ben Gurion, Israels første premierminister fra 1948, som hovedarkitekt for masterplanen: Det zionistiske Storisrael  – med fortsat zionistisk ekspansion, hvor zionisterne altid sikrer sig mindst 80 % jøder i de områder de behersker – hvilket betyder sikring af etnisk udrensning overalt, trin for trin. 
Når Israel oprettede apartheid muren til den besatte Vestbred var det for at den palæstinensiske befolkning ikke måtte udgøre en større del i sammenhæng med palæstinenserne i selve Israel. I realiteten en fordrivelses- og apartheid-mur som Israel påstod var en ”sikkerhedsmur”.

Det der derimod skulle indlemmes i det israelske apartheid projekt var de stadig flere israelske illegale bosættelser, forbundet med apartheid veje til apartheid Israel, og hvor den etniske udrensning kunne fortsætte ufortrødent i projektet for et zionistisk Storisrael.  ”Sikkerhed” har altid været Israels figenblad som dække over planmæssig Israelsk zionistisk ekspansion og forbrydelser med et zionistisk Stor-Israel som mål.

Ikke underligt at flere og flere almindelige mennesker tager afstand og reagerer ved at mene, at 7. oktober hændelserne må ses og forstås i en større sammenhæng med den etniske besættelse og fordrivelse af palæstinenserne fra 1948 og frem til i dag.

Det palæstinensiske folk har ikke tænkt sig at underlægge sig denne besættelse og etniske udrensning, men yder modstand, også massiv væbnet modstand, som er en legitim ret for et besat folk. En modstand som af zionismen og imperialismen fordømmes som terrorisme, hvor også de der støtter palæstinensernes legitime kamp bliver kaldt støtter af terrorister.

Det er som om vi har hørt det før. Også de danske modstandsfolk blev hængt ud som terrorister i kampen mod den tyske besættelse. Det samme skete for ANC, modstandsbevægelsen i Apartheid Sydafrika og dennes leder Mandela, der blev benævnt leder af en terror organisation i kampen mod apartheid i Sydafrika.

En væbnet palæstinensisk modstand udviklede sig på Vestbredden imod annekteringen af stadig mere af Vestbredden og efter hændelserne den 7. oktober, hvor modstandsfolk sprængte hegnet til Israel og hvor palæstinenserne har kæmpet heltemodigt og vedvarende imod Israels krig mod Gazas befolkning og igangværende folkemord. Det er en Israelsk krig i Gaza, der nu har varet i 8 måneder og mødt vedholdende og væbnet modstandskamp, der har stoppet Israel i at nå sit mål om underkastelse og kapitulation. Tværtimod har en øget modstand mod Israels krigsforbrydelser udviklet sig, og sammen med den globale solidaritet har bragt apartheid Israel på panikkens rand.

Et Israel, der er ansvarlig for ufattelige lidelser og forbrydelser mod det palæstinensiske folk, forbrydelser som i dag virker som en fremkalder-væske verden over til forståelse af Nakba, terror-fordrivelsen i 1948 og udviklingen frem til i dag.

Virkeligheden afdækker, at der ikke findes nogen sikre zoner sålænge der eksisterer en zionistisk apartheid stat. En fælles fremtid i det historiske Palæstina må bygge på at apartheid Israel stopper sin krig og sin besættelse. Israels apartheid-styre, baseret på racisme og bosætter-kolonialisme må ophøre, så der kan dannes en sekulær stat – fra floden til havet – med lige og fulde rettigheder for alle indbyggere, uanset folkeslag eller religion og som de fordrevne palæstinensere kan vende tilbage til.

En sådan fremtid må tilkæmpes på trods af zionismens og imperialismen, men den bærer historiens og folkenes rettigheder med sig. Tilkæmpet af det palæstinensiske folk med global støtte fra verdens befolkninger, der i deres egne lande kæmper for at stoppe deres regeringers imperialistiske involvering og støtte til det zionistiske projekt.

Zionisme og imperialisme, er en praksis der har historien mod sig og som møder modstand.

Stop Israels folkemord  – Stop krigen, besættelsen og blokaden af Gaza

Stop Israels besættelse og bosætterkolonialisme

Stop Israels apartheidpolitik


Boykot Israel 

For et Frit Palæstina – Fra Floden til Havet 


Litteratur henvisning: Den etniske udrensning af Palæstina. Af Ilan Pappe