Europæisk valg: Systemets krise er synlig!

Europæisk valg: Systemets krise er synlig!

Af Arbeit Zukunft

Resultatet af valget til Europa-Parlamentet i Tyskland har nådesløst afsløret krisen i det borgerligt-kapitalistiske system og dets indre modsætninger. Omkring 30 % af stemmerne til CDU/CSU bliver fejret som en “storslået sejr”, når det i virkeligheden er stagnation med minimal vækst – på trods af “stoplys”-regeringens totale manglende popularitet. Og denne manglende popularitet afspejles tydeligt i resultaterne. Med 13,9 % har SPD endnu en gang undergået sit dårligste resultat ved de foregående valg til Europa-Parlamentet. Omkring 400.000 vælgere har vendt dem ryggen. De Grønne har næsten halveret deres andel af stemmerne og mistet 3 millioner vælgere, og FDP kom ind på lige over 5 %. Folk er tydeligvis trætte af denne regering, men de vender sig heller ikke mod CDU/CSU i hobetal.

Farlig tendens til højre

Den voksende utilfredshed har dog ikke ført til, at arbejdere og dele af befolkningen i stigende grad vender sig mod venstre. Venstrefløjen er halveret i størrelse. Det er klart, at mange progressive mennesker er skuffede over dette partis faktiske politik, som i Thüringen. I praksis ser de Venstrepartiet som et parti, der tilbyder almindelig borgerlig politik garneret med venstreorienterede fraser. Det er bestemt ikke tilfældigt, at AfD (Alternative für Deutschland) er gået særligt stærkt frem i Thüringen, hvor Venstrepartiet regerer med Bodo Ramelow. Det er ingen trøst, at BSW (Sarah Wagenknecht-alliancen) fik 6,2 procent, hvilket placerer den på niveau med CSU. For dette parti er ikke venstreorienteret. Det leger med højreorienterede holdninger og venstreorienterede fraser. Det lever ikke af progressivt indhold, men af Sarah Wagenknecht.

De venstreorienterede progressive kræfters tilstand, den enorme fragmentering, den ideologiske og politiske forvirring og desorientering har givet de højreorienterede kræfter masser af plads til at præsentere sig selv som et “alternativ”, især i form af “Alternativ for Tyskland”. Det fik over 2 millioner stemmer og blev den næststørste kraft i EU-parlamentet efter CDU/CSU og foran SPD, De Grønne og FDP.

Højrefløjen er alternativet til den herskende klasse

Det er mere end indlysende, at det borgerlige kapitalistiske system ikke ønsker et skift til venstre. Det kæmper med sine kriser og har ikke længere nogen fremskridt at tilbyde arbejderklassen og det store flertal af befolkningen

Den reagerer på sine kriser med jobnedskæringer, reallønsnedskæringer, sociale nedskæringer og nu i stigende grad med oprustning og krig. Alt dette sker på bekostning af arbejderklassen og det overvældende flertal af befolkningen. “Fremskridt” findes nu kun i fraser eller splittende pseudokampe om køn og andre ting. Det er helt tydeligt, at kapitalen med sine kriser og krige ikke blot ikke ønsker, at arbejderklassen skal vende sig mod venstre eller overhovedet føre en revolutionær politik, men at den med alle midler forsøger at forhindre det. Det er her, pseudoalternativer som AfD eller BSW med en venstreorienteret fernis kommer ind i billedet. Derfor er der så meget mediepostyr om asylspørgsmålet og udbredelsen af højreorienterede holdninger. Derfor de konstante diskussioner om de “dovne” kontanthjælpsmodtagere eller de “dovne” unge eller de dyre pensioner eller jernbanearbejdernes “skandaløse” lønkrav og så videre og så videre. Del og hersk! AfD og BSW hjælper med deres agitation mod flygtninge. Og begge repræsenterer de tyske arbejderes “enhed” med den tyske kapital – mod de andre. Sådanne holdninger skader ikke den herskende kapital, de gavner den.

I en “vrede-tale” har chefen for den tyske børs, Theodor Weimer, med sjælden oprigtighed gjort den reelle magtbalance i dette samfund klar. Han citerede anerkendende amerikanske samtalepartnere: “Vi er ligeglade med, hvilken gammel mand der er præsident. Som iværksættere styrer vi landet.” Uanset om det er Biden eller Trump, der regerer, så er det faktisk kapitalen, der styrer. Det er det samme i Tyskland. Uanset om den “progressive koalition” eller CDU/CSU sidder i regering med eller uden AfD, kan kapitalen leve med begge dele og gøre sine interesser gældende.

Det er ikke tilfældigt, at de rigeste iværksættere i USA, som Elon Musk, Tesla, PayPal-medstifter Peter Thiel, mediemogulen Rupert Murdoch, Stephen A. Schwarzman, milliardær og CEO for Blackstone Group og Jamie Dimon, formand og Chief Executive Officer (CEO) for JPMorgan Chase, USA’s største bank, støtter Donald Trumps valgkampagne. De håber på skattelettelser til de rige, privatisering og massiv deregulering. De vil få det samme med Biden, men Trump er endnu mere radikal og hensynsløs. Så kapitalen har ikke noget problem med et skift til højre, tværtimod! Højrefløjens agitation mod migranter, ligestilling, frigørelse osv. tager kapitalen ud af skudlinjen. Så er det ikke den herskende klasse og dens politiske repræsentanter, der er ansvarlige for alle problemerne, men udlændingene, “befrierne” og så videre. Samtidig nyder kapitalen godt af skattelettelser, privatisering og deregulering, især under krisen. Med en uddybning af krisen og flere krige lige uden for døren har kapitalen brug for massive angreb på arbejderklassens og folkets rettigheder og for at splitte al modstand.

Kapitalens brutale kurs fremgår af udtalelserne fra Harald Marquart, chefforhandler for metalarbejdsgiverne og næstformand i Südwestmetall, som simpelthen kræver en nulrunde ved de næste lønforhandlinger. Det er allerede for meget, sagde han, og lønningerne bør faktisk reduceres. For at sikre, at en sådan kurs går igennem, skal “radikale” kræfter bekæmpes mere intensivt. Til det formål fører metalarbejdsgiverne allerede samtaler med den nye distriktschef for IG Metall Baden-Württemberg, Barbara Resch, og IG Metall-formanden, Christiane Benner. Oliver Barta, administrerende direktør for Südwestmetall: “Vi har alle den samme interesse og arbejder aktivt for at sikre, at denne radikalisering ikke spiller en rolle i overenskomstforhandlingerne.” Klassesamarbejdet kunne ikke formuleres mere åbent.

Hvad er konsekvenserne?

Borgerlige valg ændrer ikke verden. I sidste ende regerer kapitalen altid, som den gør ved valget til EU-parlamentet. Men valg er en vigtig politisk stemningsindikator. Vi er nødt til at indse, at kapitalens splittelsespropaganda også har succes i dele af arbejderklassen. Det hjælper ikke at klage. Det hjælper heller ikke at fremme splittelsen mellem højre og venstre blandt vores kolleger. Den eneste måde er at bringe kapitalismens virkelige problemer tilbage i centrum:

Tab af realløn, massive sociale nedskæringer, inflation, jobødelæggelse, uddannelsesmæssig elendighed, katastrofe i sundhedssystemet, massiv mangel på boliger til en overkommelig pris, katastrofal lokal og langdistance offentlig transport.

Arbejderklassens interesser skal være i centrum for vores arbejde – så konkret som muligt og sammen med vores kolleger. I dette arbejde bliver det klart for flere og flere mennesker, at dette system ikke længere er i stand til at gøre fremskridt, at det ikke giver nogen udsigter – bortset fra krise og krig. Det gør det også klart, at vi må kæmpe for hver eneste millimeter forandring, men samtidig må vi kæmpe for at erstatte dette system med et andet, socialistisk samfund.

Oversat fra Arbeit Zukunft:  Europa-Wahl: Die Krise des Systems ist sichtbar!

Læs også APKs udtalelse: Det er den fortsatte klassekamp der afgør forandring