I går, d. 4.juni gik 2.000 sundhedsarbejdere i fem regioner i Sverige i strejke. Kravet er kortere arbejdstid. Et helt nødvendigt krav med de arbejdsforhold der hersker, men som arbejdsgiverne ikke vil indfri.
”Vi blev hyldet under pandemien og nu er vi åbenbart intet værd” siger en sygeplejerske fra Skåne, der er en af de regioner, hvor sygeplejerskerne er i strejke.
”Vi havde tre millioner overarbejdstimer sidste år. Det svarer til 2.000 kolleger, som ikke findes, men som vi har brug for. Og når det er meningen, at arbejdsgiveren skal løse problemet og fordele arbejdet ordentligt, bliver alt sendt tilbage til os. Det er op til os at løse situationen, hvilket fremtvinger en etisk stress, som ofte fører til sygemeldinger”, fortæller en anden sygeplejeske fra Västra Göteland.
En situation der er velkendt blandt danske kollegaer.
Det konkrete krav om kortere arbejdstid er, at den sættes ned tre timer om ugen fordelt over tre år. Strejken kommer efter at arbejdsgiverne blankt har afvist kravet under de pågående overenskomstforhandlinger på området. Tværtimod har de varslet yderligere fyringer på flere hospitaler som led i besparelser. Et yderligere strejkevarsel for omkring 1.900 medlemmer fra den 11. juni er afsendt.
Hvor den danske fagforeningstop solgte arbejdstidskravet endnu engang ved overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i foråret mod at nogle grupper fik ekstra tillæg for mere overarbejde, overbelægning og arbejdspres, så har de svenske sundhedsarbejdere sagt stop for overarbejde. Siden 20. maj har kommunale sygeplejersker, radiografer, jordemødre og biomedicinske analytikere i 29 kommuner deltaget i en overtidsblokade, hvor alt overarbejde er blevet nægtet.
Det hårde arbejdspres har tvunget mange til at arbejde på ufrivillig deltid for at for hverdagen til at hænge sammen. Tre ud af ti medlemmer af fagforeningen arbejder på deltid. Så de betaler for deres egen nedsatte arbejdstid, hvilket resulterer i lavere indkomst og lavere pension. Behovet for restitution er større, end hvad der er plads til i en fuldtidsansættelse. Det er især tydeligt i kvindedominerede erhverv som sundheds- og socialsektoren, hvor kvinder bliver slidt op før tid, at der er et stort behov for kortere arbejdstid og bedre vagtplaner.
Det svenske sundhedsvæsen er presset fra årtiers nedskæringer og en systematisk og omfattende privatisering, der suger penge ud af det offentlige sundhedsvæsen. De svenske politikere og offentlige arbejdsgiver hævder der ikke er penge til at sikre de ansatte i sundhedsvæsnet og dermed patienterne og folkesundheden. Men for halvanden måned siden, i april fandt de penge til yderligere investering i militæret på 52,8 milliarder sv. kr.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
