Fremmedlegionen sættes ind i Ukraine

NATO-landet Frankrig involverer sig direkte i krigen i Ukraine og sender tropper fra Fremmedlegionen.

Af Revolusjon, Norge

Præsident Emmanuel Macron gør alvor af at sende tropper til Ukraine. Det betyder en dødsensfarlig optrapning af krigen.

I de seneste måneder har Macron forsøgt at være den hårdeste i EU-klassen. I februar »luftede« han tanken om at gribe direkte ind i Ukraine. Den officielle NATO-linje har været at holde NATO-tropper ude af landet for ikke at invitere til direkte konfrontation med Rusland.

Samtidig er det en åben hemmelighed, at hundredvis af rådgivere og specialister fra vestlige lande opererer i Ukraine sammen med et antal frivillige frontkæmpere, nogle af dem fra Norge. Efter Macrons udmelding sidste vinter holdt Jens Stoltenberg døren på klem for, at de enkelte NATO-lande kunne sende soldater, mens han afviste troppeintervention i NATO-regi.

1.500 legionærer

Frankrig sender i første omgang 100 artilleri- og efterretningsspecialister, ifølge den normalt velinformerede analytiker Stephen Bryen. Det er kun den første gruppe på 1.500 mand fra 3. regiment i den franske fremmedlegion, som er på vej til Ukraine. Macrons figenblad er, at den franske fremmedlegion består af mere eller mindre »anonyme« soldater fra andre lande. Kun officererne er franske.

Beslutningen handler næppe kun om Ukraine og forsøg på at demonstrere europæisk »selvstændighed« over for USA. Macron er også rasende over, at franske styrker, herunder Fremmedlegionen, er blevet skubbet ud af en række vestafrikanske lande. Til gengæld har den russiske imperialisme og dens lejesoldater, tidligere kendt som Wagner, rykket deres positioner frem i Mali, Burkina Faso og Niger på bekostning af den franske imperialisme.

Provokation ved fronten

Fremmedlegionærerne er efter sigende allerede blevet sendt til Slovjansk, lige op ad frontlinjen i det østlige Ukraine. I russiske øjne vil dette fremstå som en åbenlys provokation. Når Frankrig vælger at involvere sig direkte i krigen, er fremmedlegionærerne legitime mål. Det næste spørgsmål er, om et russisk angreb på legionærerne kan udløse NATO-pagtens artikel 5. Frankrig vil næppe kunne påberåbe sig dette, så længe interventionen ikke er clearet med NATO. På den anden side kan andre NATO-lande selv »vælge« at komme Frankrig til hjælp.

Det er stadig uvist, hvordan Rusland vil se på den direkte involvering af tropper fra et NATO-land i Ukraine. Andre NATO-lande vil følge udviklingen nøje. Hvis Rusland ikke reagerer beslutsomt, kan vi forvente, at Norge vil forsøge at blive involveret i denne »skæbnekamp i vor tid«, som udenrigsminister Espen Barth Eide kalder denne eskalerende imperialistiske krig om indflydelsessfærer. Hvis Norge tager et sådant skridt, vil det sandsynligvis i første omgang være i form af f.eks. et sanitetskompagni, som naturligvis vil blive præsenteret som et rent »humanitært« bidrag til den ukrainske front.

Krigens interimperialistiske karakter

Det, der i vinteren 2022 kunne beskrives som en ukrainsk forsvarskrig, har for længst ændret karakter til en imperialistisk krig mellem Rusland og den vestlige blok. Når Frankrig bliver en reel aktør i krigen i Ukraine, bør dette være rimeligt indlysende, selv for de mest naive.

Kampen mod ethvert norsk bidrag til denne reaktionære krig må intensiveres. Alternativet er, at vi går ind i det, der kan udvikle sig til en tredje verdenskrig, med vidt åbne øjne.

Oversat fra Revolusjon, Norge