Tusindvis af migranter, især fra Afrika, vil komme til at lide under de nye migrationsbetingelser, der omfatter indespærring og deportation.
Af Ecuadors Kommunistiske Parti Marxister-leninister (PCMLE)
Den Europæiske Union har netop godkendt en reform af sin migrationspolitik, som afvises af humanitære organisationer, fordi den kriminaliserer migranter, især dem, der er motiveret af deres økonomiske situation.
Selvom disse reformer først vil træde i kraft, når de er godkendt i hvert af de lande, der udgør EU, hvilket vil sige i 2026, er det klart, at retten til fri bevægelighed angiveligt respekteres på dette kontinent.
Aftalen, som ifølge embedsmænd har været undervejs i næsten et årti, foreslår de 27 medlemslande flere “solidaritetsmekanismer” til at tackle migrationsproblemet. Den første er at afhjælpe indvirkningen på de lande, hvorigennem uønsket migration kommer ind i Europa, hovedsageligt Spanien, Italien, Grækenland og Malta, som på grund af deres placering i Middelhavet udgør indgangsstederne.
Mekanismen tager form af bidrag fra de andre medlemslande med økonomiske ressourcer, der kunne være omkring 600 millioner amerikanske dollars pr. land hvert år, som de ville modtage for at løse problemet.
Den anden mekanisme er omfordelingen af migranter mellem medlemslandene, dvs. selvom Spanien f.eks. modtager dem, kan det sende dem til andre lande, hvor de vil have deres bopæl. Omfordelingen kan betyde, at omkring 30.000 mennesker om året risikerer at blive sendt til andre lande.
Ovenstående, der er blevet præsenteret som den ideelle mekanisme til at løse problemet, skjuler i virkeligheden den diskriminerende mekanisme, der består af en række “shelters”, der vil blive bygget forskellige steder i ankomstområderne, hvor migranterne vil blive “indkvarteret”, mens de afventer beslutningen om, hvorvidt de vil blive accepteret. Hvis de ikke bliver accepteret, vil de blive deporteret til deres oprindelseslande med alle de konsekvenser, det medfører.
Disse “tilflugtssteder” ville i virkeligheden være fængsler, som de allerede er i USA, hvor migranter ikke ville have bevægelsesfrihed, og endnu mindre mulighed for at få arbejde, hvilket er hovedårsagen til migration af økonomiske årsager i de fleste tilfælde.
Derudover forhandles der aftaler med forskellige lande om at yde europæisk bistand, så regeringerne i migranternes oprindelseslande træffer foranstaltninger til at forhindre det, enten ved at skabe bedre levevilkår eller øge migrationskontrollen.
Siden 2014 har 27.346 mennesker mistet livet ved at drukne i Middelhavet, hovedsageligt fra Afrika, 643 på grund af ekstreme miljøforhold som kulde, farlig transport og andre årsager.
Europa modtager især migranter fra afrikanske lande, som er det fattigste kontinent i verden. Denne situation skyldes virkningen af de fleste europæiske landes koloniale aktiviteter, som i århundreder har nydt godt af Afrikas enorme naturrigdomme, og som selv i dag, nogle af dem såsom Frankrig, opretholder kolonier, hvorfra de fortsætter med at udvinde rigdomme.
De imperialistiske og pro-imperialistiske lande har opbygget en velfærdsinfrastruktur på bekostning af udvinding af ressourcer fra afhængige lande, som de har underkastet og betinget gennem forskellige mekanismer, for derefter at forhindre den fattigdom, de skabte med disse handlinger, i at fylde deres gader.
Oversat fra En Marcha #2090 fra 17. til 23. april 2024
Centralorgan for Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
