Hvis man følger med i mediedækningen af den kommende kamp om præsidentposten i USA, virker det direkte bizart. En aldrende, glemsom og forvirret kandidat, Biden, som gang på gang fremstilles som demokrat og en rar gammel mand, står over for en uforudsigelig, uberegnelig og reaktionær kandidat, Trump.
Trumps holdninger beskrives som ulogiske, dumme og forvirrede, som om det er den rene vilkårlighed, der hersker. I medierne (er det den gode = Biden versus den onde = Trump.
Hvem repræsenterer hvem?
Under de nuværende politiske forhold i USA kan ingen blive præsident, medmindre de har rige støtter. Valgkampagnerne bliver ført med titusindvis af millioner af dollars. Mediekampagner er dyre. Alle midler tages i brug: Opinionsforskere, der fanger folks stemninger, medieeksperter, der bruger dem til at udvikle kampagner, bureauer, der former dette til internet-, tv- og pressekampagner. Da alle valg i USA er baseret på flertalsvalg i stedet for forholdstalsvalg, vinder kandidaten med flest stemmer altid, selv om han ikke får flertallet. Det betyder ofte, at mange stemmer går tabt, hvis f.eks. 20% stemmer på en kandidat, der hverken er “republikaner” eller “demokrat”. Det betyder, at nye kandidater stort set ikke har en chance uden et stort apparat og mange penge. Det er derfor, der altid har været en duel mellem republikanere og demokrater i USA. Der er ikke noget alternativ inden for dette system. Kun dem, der har rige sponsorer, dvs. står bag kapitalens repræsentanter, har en chance.
Dw.com udtrykte det således i forbindelse med valgkampen i 2020: “Som politisk kandidat kan du ikke komme nogen vegne i USA, især ikke til Det Hvide Hus, uden millioner og atter millioner af dollars i din pengekasse.”
Der blev indsamlet omkring 3,7 milliarder dollars i donationer under præsidentvalgkampen i 2020. Over 3,1 milliarder var til Biden, omkring 600 millioner til Trump og resten til andre kandidater. Mange af donationerne blev ikke indsamlet af kandidaten eller hans parti, men af såkaldte super PAC’er. Det er organisationer, som kan indsamle donationer uden nogen begrænsninger. De er populære frontorganisationer for rige, store donorer, der ønsker at udøve politisk indflydelse i deres interesse.
Den 3. november 2020 skrev “manager magazin”: “Hundredvis af milliardærer har været involveret i baggrunden…” Omkring 150 milliardærer har doneret til Bidens valgkampagne og omkring 100 til Trump.
For eksempel har følgende doneret til Biden:
Mike Bloomberg, virksomhed inden for finansielle tjenesteydelser
Tom Steyer, iværksætter i Silicon Valley
1.Prtzker, ejer af en hotelkæde og guvernør i Illinois
Reid Hoffmann, medstifter af Linkedin
Eric Schmidt, tidligere CEO for Google (var også til stede ved sikkerhedskonferencen i München)
Jeff Skoll, medstifter af eBay
Steve Ballmer, tidligere administrerende direktør for Microsoft
Jim Simons, hedgefond
George Soros, hedgefond
Blandt andre har doneret til Trump:
Sheldon Adelson, kasinomogul
Stephen Schwarzman, leder af Blackstone
Bernie Marcus, ejer af en gør-det-selv-kæde
Kelcy Warren, olie- og gaskapitalist
Se også: Diese Milliardäre haben auf Biden gesetzt – und diese auf Trump
Valglovsekspert Richard Hasen fra UCLA University i Los Angeles sagde helt korrekt: “Fordi man ikke kan vinde et præsidentvalg uden store penge.”
Det er ganske forbløffende. Begge kandidater var og er tydeligvis repræsentanter for big business, men de er voldsomt imod hinanden og ønsker at sætte hinanden bag tremmer som kriminelle. Spørgsmålet melder sig uvilkårligt: Hvad forener dem, og hvad splitter dem på samme tid?
Hvem repræsenterer hvad?
Lad os tage vigtige politiske spørgsmål som et kriterium.
Krig og oprustning: Både Biden og Trump går ind for mere oprustning til NATO og de europæiske “partnere”. Biden gør det på en mere diplomatisk måde, Trump på en mere hård måde. Men begge repræsenterer den amerikanske imperialismes interesser. Både Biden og Trump går ind for, at USA skal sætte sig massivt op mod sine imperialistiske konkurrenter. Biden fokuserer i øjeblikket mere på Europa som en slagmark for den amerikanske imperialismes interesser, men han er også rettet mod den vigtigste konkurrent, den kinesiske imperialisme. Trump har sat sit fokus mod Kina og ønsker derfor ikke en anden front i Europa. Begge positioner er ikke positioner for fremskridt og fred, men for oprustning og krig. Begge positioner er på bekostning af arbejderklassen og befolkningerne i USA, Europa og resten af verden.
Økonomi: Både Biden og Trump går ind for storkapitalens interesser, ønsker skattelettelser, statstilskud og en styrkelse af den amerikanske kapitals internationale position. Begge er under pres fra det faktum, at USA har tabt terræn økonomisk i forhold til sine konkurrenter, især Kina. Men den amerikanske kapital mister styrke på trods af alle anstrengelser. På kort sigt har krigen i Ukraine og krigen i Palæstina svækket konkurrencen i Europa og skabt store økonomiske problemer for rivalen Rusland. Men samtidig har disse krige styrket den største konkurrent, Kina, og øget dets internationale indflydelse. Det øger den amerikanske kapitals aggressivitet, og det giver naturligvis også næring til kampen mellem forskellige fraktioner af kapitalen. Som du kan se på listen ovenfor, støttes Biden massivt af især den “moderne” internetkapital. Trump, på den anden side, har sine kapitalistiske venner blandt “gammel” kapital som olie og gas, byggeri, men også spekulanter. Den amerikanske kapitals langsomme forfald har forværret modsætningerne mellem forskellige interessegrupper. Mens det i de “gode gamle dage”, da amerikansk kapital var den ubestridte nr. 1 i verden, altid var muligt at blive enige om en deling af byttet på trods af modsætninger, ser det ikke længere ud til at være tilfældet. Men denne ekstreme skærpelse af modsætningerne inden for den amerikanske kapital fører til en yderligere svækkelse af den amerikanske imperialisme.
En sådan intensivering af modsætningerne inden for de herskende klasser kan observeres i mange lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien. De herskende klasser som helhed bevæger sig længere og længere mod højre, intensiverer undertrykkelse og udbytning, regerer med splittelse og had. Det fører dem ind i en farlig cirkel. For det er netop denne politik og skærpelsen af modsætningerne inden for de herskende klasser, der accelererer tilbagegangen og dermed forværrer modsætningerne yderligere.
Det er en meget farlig udvikling, ikke kun i USA, men også i Tyskland. For os er alternativet ikke Biden eller Trump eller, i Tyskland, kapitalens borgerligt-demokratiske partier versus AfD. Man skal bevidst få folk til at vælge mellem pest og kolera. Vi vil hverken have pest eller kolera! Vores alternativ er et andet samfund! Kapitalismen som årsag til denne udvikling skal elimineres. Kapitalismen er blevet ekstremt destruktiv på verdensplan. Hvis den fortsætter med at udvikle sig uhindret, vil den trække alle med ind i sin malstrøm af elendighed, krig, fascisme og miljøkatastrofer.
Artiklen oversat fra Arbeit Zukunft
Biden oder Trump? Was ist los in den USA?
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
