Tale af Sevgi Kurt, SOSU-hjælper
8. marts i København
Ovenpå den flotte sygeplejerskestrejke og den omfattende solidaritetsbevægelse ved sidste overenskomst, er der fortsat blevet talt meget om sygeplejerskernes, SOSUernes og andre kvindegruppers uligeløn. Uligeløn dvs. lav løn!
Og vi taler om den ringeagtig, man på alle måder tillægger kvindefagene, ikke mindst i form af elendige arbejdsvilkår.
Regeringen og fagtoppen måtte gøre noget.
Så der har været nedsat kommissioner, 3-partsforhandlinger og nu senest overenskomstforhandlinger.
Hvad kom der ud af det:
Ja man kan sige elefanten fødte en mus.
Det første år får vi en lønstigning på 4 %. Herefter bliver lønstigningen mindre.
Men hvis du kan huske, hvad et stykke ost kostede for 3 år siden, en pose kartofler og din husleje, så er det tydeligt, at lønstigningen slet ikke hamler op med det reallønsfald, vi har haft. Og prisstigningerne er ikke slut.
Fagtoppen er meget medskyldige i, at vi ikke får gjort op med uligelønnen og de dårlige arbejdsbetingelser.
Vi kvinder må – ligesom hele arbejderklassen – kæmpe selv!
Fagtoppen kæmper kun for at beholde deres topposter og millionindtjening.
Der kom også en ældrereform her i det nye år.
Nu plejer reformer at være noget med, at der skal spares – det skal bare pakkes pænt ind.
Frit valg, privatiseringer og frivilligt arbejde var slagordene for ældrereformen.
Men der kommer ikke mere uddannet personale eller flere ansatte, som vi skriger på alle vegne.
Den ældre kan jo ikke bare undvære den mest grundlæggende hjælp og vælge den fra for at få menneskelig kontakt.
Hvorfor kan man ikke sikre, at de ældre får begge dele? Det er en falliterklæring.
Mh.til regeringens plan for at få langt flere frivillige ind og udføre en del af arbejdet:
Det er ingen hjælp. Det gør vores arbejdsdag mere besværlig, for vi får arbejdet med de frivillige oveni. Og man får den tanke at det ligner endnu en spareøvelse.
Og det er jo kvinderne, de mener – som i forvejen er hårdt spændt for med dobbeltarbejde, – som nu skal med i plejen af deres ældre. Reformen betyder ikke flere medarbejdere, men det er flere medarbejdere, der er så hårdt brug for.
For mig er der især 4 ting, der er vigtige nu
Kampen for en meget bedre sundheds- og ældrepleje med meget, meget bedre arbejdsvilkår og løn til sundhedsarbejderne.
Kampen for vores, kvindernes, rettigheder og frigørelse
Kampen mod imperialisternes krigstromme og gigantoprustning
Og kampen for et frit Palæstina – from the river to the sea
GOD 8. marts!
Se arrangementets fulde program
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
