For et anstændigt arbejde og liv – mod krig og folkedrab

Denne 8. marts demonstrerer vi med bevidstheden om at den kamp for alle de arbejderkvinder der kom før os for deres rettigheder, har været historiens drivkraft. I dag deltager kvinder i Ecuador i en landsdækkende strejke og aktioner for ” Et anstændigt arbejde og liv – mod krig og folkedrab”.

8. marts er en dag hvor vi husker alle de arbejdende kvinder, der gav deres liv, for at vi kunne have de rettigheder, der er opnået gennem hele historien. Det var den kommunistiske tankegang, der gav anledning til at stifte den internationale dag for kvinder. Inspireret af kvinder på tekstilfabrikker i Chicago i 1857, strejken blandt kvindelige arbejdere i New York og hundredvis af andre kampe, hvor kvinder kæmpede for at opnå  rettigheder på arbejdspladserne, stemmeret og deltagelse på arbejdsmarked. 

Clara Zetkin, kommunistisk leder i Tyskland, var initiativtageren til at Kvindernes Internationale kampdag blev stiftet på II. Internationales socialistiske kvindekongres i København 1910.

Men det var først i 1975, at FN anerkendte og institutionaliserede 8. marts som den dato, hvor kvindernes kamp bliver markeret.

Kapitalismen og borgerskabet har søgt mekanismer til at dække over og ikke løse den virkelighed med vold og udnyttelse, som arbejdende kvinder udsættes for og ændre betydningen af 8. marts og gøre den til en fest, der skjuler betydningen af kampen for politiske rettigheder og sociale spørgsmål. Det er derfor, at denne 8. marts må trække den oprindelige betydning frem, som er forsvaret af de arbejdende kvinders rettigheder og anerkendelsen af dem som en drivkraft i den revolutionære proces, såvel som i samfundets udvikling. Det er vigtigt at kvindeorganisationer fortsætter med at arbejde for et anden slags samfund, hvor vi kan få adgang til rettigheder og muligheder.

I år 2024 står kampen mod neoliberalismen, der påvirker vilkårene for kvinders liv og for den arbejdende befolkning. Momsforhøjelsen repræsenterer en alvorlig byrde på arbejdernes skuldre, især de kvindelige familieforsørgere.

Vi kræver opfyldelse af de valgløfter, som Daniel Noboa gav for at blive præsident, nemlig at sikre oprettelse og adgang til anstændigt arbejde, social sikkerhed, anstændige arbejdsforhold, rimelige lønninger og muligheder for forfremmelse uden køns- og aldersdiskrimination 

Vi kræver, at der sættes penge af til at finansiere effektive mekanismer til at reducere vold, beskytte kvinders og børns rettigheder, sikre erstatning til ofre for vold, fremme muligheder for at deltage i det offentlige liv og som grundlæggende garanterer et værdigt liv for kvinder, arbejdere og deres familier.

”Kvinder for forandring” deltager i en landsdækkende strejke den 8. marts og i de planlagte aktioner sammen med andre kvindeorganisationer og -kollektiver under banneret “For anstændigt arbejde og et anstændigt liv, mod krig og folkedrab”. Vi kræver stop for imperialismens krige, hvor de største ofre er kvinder og børn. Vi  protesterer mod folkemordet på det palæstinensiske folk, og vi står solidarisk med kampen blandt verdens folk, som rejser sig for retfærdighed og social frigørelse, frigørelse af vores folk og frigørelse af menneskeheden

Oversat fra En Marcha 8.marts 2024
Centralorgan for PCMLE, Ecuador