”Vi bliver da nødt til at protestere 8. marts”

Vi har spurgt Karin fra Kvindeoprør i Odense og APK om hvad der er aktuelt at rejse i 2024 på Kvindernes Internationale kampdag, 8.marts og hvorfor kvinder fortsat må markere sig og protestere – også på denne dag. 

Karin Nicolaisen

– En af de ting der står i fokus på 8. marts, er den fortsatte kamp mod voksende uligeløn og lavtløn. Den er jo i høj grad stadig lig med kvindeløn. Vi har ligeløn på papiret ja, men ikke i virkeligheden. Og med forligene her ved OK24 og treparten, så bliver det jo skabt endnu mere uligeløn på alle leder og kanter.

Jeg opfordrer alle til at stemme NEJ på tværs af job, fag og overenskomst. Også dem der på papiret får lidt flere lønkroner end andre til at gøre det i solidaritet med alle dem, der stort set ikke får noget.

8,8 % kan lyde af meget, men det er jo ikke 8,8% på lønnen, det er jo hele rammen. Og selv hvis det var, så dækker det jo ikke inflationstabet, hverken bagud eller den kommende periode. Vi kan jo købe mindre for vores penge med de forlig, det indrømmer selv bankernes økonomer. Det er bare regeringen og fagtoppen der påstår det modsatte. 

Og når man så lige tænker efter. Hvad betyder det for de lavtlønnede? De får ikke ret meget, stigninger er fortsat i procenter og ingenting på grundlønnen, så de sakker endnu længere bagud. Så får de måske lidt fra små lavtlønspujler og engangsbeløb. Men det rækker hverken her eller der. 

Og al snak om ligeløn er helt forstummet. Men vi tier ikke stille. Her i Odense går vi på gaden 8. marts. 

Kan du ikke lige sige et par ord om den?

– Den foregår på pladsen foran Føtex Food i Skomagerstræde kl. 14-17 nu på fredag d. 8. marts, hvor der vil være en række forskellige kvinder, der taler. Se program
Det er Kvindeoprør i Odense der arrangerer den. Vi blev dannet omkring den store sygeplejerskestrejke i 2021, så det er nu fjerde år i træk, vi afholder Kvindernes Internationale kampdag. Og man må sige det ikke er blevet mindre aktuelt eller vigtigt.

De lønstigninger der er givet f.eks. på sundhedsområdet, kommer med en meget høj pris. 12-timers vagter, flere skæve arbejdstider på aften, nat og helligdage, hviletiden sat ned til 8 timer. Hvad betyder det? Mere stress og nedslidning – og mindre tid til børn, familie og et liv ved siden af arbejde. Det er jo præcis hvad der tidligere er blevet protesteret og strejket imod.

Så kommer de med det igen – også fagbevægelsens forhandlere – og påstår ovenikøbet, at de ekstra penge man kan få for at godtage det, vil være med til at fastholde personale. Men de tror ikke engang selv på det. Lars Løkke Rasmussen har jo lige været på shopping tur i Indien for at hente sundhedspersonale, fordi regeringen ikke vil betale nok i løn til at fastholde danske. Det er da grotesk og også harmende usolidarisk, for i lande som Indien mangler de jo selv sundhedspersonale, så det forværrer deres situation. Vi må være solidariske med kvinder og folk over hele verden. Det er også noget af det 8. marts handler om.

Ja, for I har jo også sat fokus på solidariteten med Palæstina 

– Historisk har Kvindernes Internationale kampdag jo altid været vendt mod imperialismens krige – og der jo også i dag nok at tage fat på, med alt det der foregår med forskellige krige og krigsoprustning. Men lige nu så brænder det virkelig i Gaza. Det jo ikke en ny krig, udryddelsen og fordrivelsen af palæstinenserne har varet i 75 år. Men Israels folkemord i Gaza er her og nu. Det rammer hele folket og i høj grad kvinderne, der ikke har mad og vand til deres børn, der må føde uden lægehjælp og under kejsersnit uden bedøvelse og hvor mange mødre og børn slet ikke overlever. Krig og stigende vold og overgreb mod kvinder følges også altid ad. Medierne er helt tavse om Israels plan om storoffensiv d. 10. marts. Hvis det sker, bliver det det største blodbad, for hvor skal befolkningen flygte hen eller evakueres til? Så ja, vi rejser palæstinensernes og de palæstinensiske kvinders sag – også på 8. marts.

Det er jo også en kamp mod vores egen regerings fulde støtte til Israel. De gør intet for at presse Israel til at stoppe sit folkemord, de sender tværtimod fortsat våben. Så kalder de os, der protester, for utilpassede, ballademager og terroriststøtter. Jeg kan slet ikke have det.

Nej vi skal på gaden og blive ved. Og vi skal ikke kun kræve en pause, men en varig våbenhvile, fuld nødhjælp og genopbygning og en løsning for det palæstinensiske folk. 

Vi ses den 8. marts

 PROGRAM ODENSE

 PROGRAM KØBENHAVN

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater