Det Palæstinensiske Selvstyres regering træder tilbage

Den palæstinensiske selvstyreregering er trådt tilbage. Som stik-i rend-dreng for den zionistiske besættelsesmagt har den for længst mistet sin autoritet og tillid blandt det store flertal af palæstinensere. Den har udspillet sin rolle for imperialistmagterne, der ønsker en fornyet selvstyreregering i sin ”to-stats løsning”.

Det Palæstinensiske Selvstyres premierminister, Mohammad Shtayyeh, sagde mandag d. 26.2, at han nu officielt har indgivet sin regerings afskedsbegæring til præsident Mahmoud Abbas.

Fratrædelsen kommer, mens Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) er under stærkt pres fra USA for at reformere PA. Hvilket også er helt på linje med de planer som både EU, Kina og Rusland har lagt frem for hvad, der skal ske med de besatte palæstinensiske områder.

I december sidste år rapporterede nyhedsbureauet Reuters, at “en række amerikanske topembedsmænd” var rejst til Vestbredden “for at mødes med Mahmoud Abbas i håb om, at den 88-årige kan revidere sit upopulære Palæstinensiske Selvstyre nok til at styre Gaza efter konflikten.”

Det Palæstinensiske Selvstyre blev oprettet midt i 1990erne som en del af Oslo-aftalerne for at sikre samarbejdet med Israel og har med sin stikkervirksomhed – også kaldet sikkerhedssamarbejde fungeret som besættelsesmagtens forlængede arm. Siden Hamas vandt valget i 2006 i Gaza, har det kun fungeret på Vestbredden, hvor PA ikke har villet afholde nogen form for demokratisk valg siden da.

Præsident Abbas regering har fungeret som reservat-bestyrer  og anerkendt staten Israel uden at palæstinenserne har fået noget andet end nye bosættelser, etnisk udrensning og folkemord igen. De palæstinensiske modstandsbevægelser har gang på gang krævet stop for PAs sikkerhedssamarbejde vendt mod den palæstinensiske befolkning.

Men nu fungerer Abbas og PA ikke længere for besættelsesmagten Israel og USA. Der skal nye kræfter til, som ikke står så afsløret og kompromitteret, men som fortsat vil sikre det zionistiske apartheidregimes sikkerhed. Og nu hvor PA ikke længere slår til og er trådt tilbage taler de meget højt om nødvendigheden af enheden mellem alle palæstinensiske kræfter i den nye selvstyrestat.

Enheden blandt de palæstinensiske modstandsorganisationer er afgørende både i kampen mod besættelsesmagten og i en fremtidig overgangsregering i en selvstændig Palæstinensisk stat. Men den har PA fuldstændig modarbejdet og sat PLO (paraplyorganisation for en række palæstinensiske organisationer og modstandsgrupper) ud på et sidespor og ensidigt erstattet den med sig selv. I den forbindelse er det også værd at huske på, at Hamas oprindeligt blev oprettet og finansieret af USA-imperialismen med det formål at splitte PLO og senere blev smidt ud af Syrien, hvor de havde hovedkvarter, for at have støttet USA’s krigshandlinger der.

Selv nu hvor det er åbenlyst, at deres politik ikke bare har spillet fallit, men ledt til katastrofe, så fremhæver den afgåede statsminister Shaayyeh i sin erklæring om regeringens tilbagetræden, at det skal udvides til at gælde alle besatte områder inklusive Gaza:

“Derfor ser jeg, at den næste fase og dens udfordringer kræver nye regeringsmæssige og politiske arrangementer, der tager højde for den nye virkelighed i Gazastriben, de nationale enhedsforhandlinger og det presserende behov for en interpalæstinensisk konsensus baseret på et nationalt grundlag, bred deltagelse, enhed i rækkerne og udvidelsen af Det Palæstinensiske Selvstyres suverænitet over hele Palæstina”.

Men det eneste udgangspunkt for at kunne tale om en Palæstinensisk stat er, at Israel trækker alle sine besættelsestropper ud af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem og at alle israelske bosættelser, der i dag gør Vestbredden til et kludetæppe nedlægges, og al stjålen jord leveres tilbage til det palæstinensiske folk.

At ikke alene USA-imperialismen, men også imperialistmagter som Kina og Rusland vil kæmpe for at fastholde det aggressive Israel som deres sikre støttepunkt i Mellemøsten er der ingen tvivl om.  Og derfor indeholder støtten og solidariteten med det palæstinensiske folk også et klart anti-imperialistisk aspekt og må rette sig mod alle imperialistiske magters støtte til Israels folkemord og fortsatte besættelse.

Som marxist-leninister betragter vi den palæstinensiske nationale bevægelse fra den internationale arbejderklasses synspunkt, som har al mulig interesse i at støtte denne bevægelse, som har revolutionært potentiale og tendens til at svække imperialismen og ikke konsolidere den.

Det palæstinensiske folks modstand mod det zionistiske projekt er modstanden mod et bredt imperialistisk projekt. Den står ikke i leninistisk forstand overfor en revolution i den nuværende fase, men overfor en borgerlig demokratisk revolution knyttet til kampen for national befrielse. Det vigtigste aspekt af denne kamp i dag er palæstinensisk national enhed for at modstå zionistisk og imperialistisk aggression og forsøg på splittelse.

For at opfylde sine nationale og sociale opgaver kan den palæstinensiske befrielsesbevægelse kun udvikle sig som en kamp mod imperialismen, zionismen og den reaktionære og korrupte del af det nationale borgerskab og derefter omdannes til en socialistisk revolution med støtte fra den internationale arbejderklasse.

Det palæstinensiske folk fører en heltemodig modstandskamp under helt ufattelige lidelser. Der er i den grad brug for, at den internationale solidaritetsbevægelse optrapper sine protester nationalt og globalt for at afværge en total menneskelig katastrofe, der udspiller sig for øjnene af os. Og som bliver så omfattende, store og militante at magthaverne og landenes regeringer ikke kan sidde dem overhørig. Situationen i Palæstina forværres dag for dag og kører mod besættelsesmagtens deadline 10.marts.

Læs også

Vil du vide mere om årsagerne og baggrunden for det, der sker lige nu med Israels folkemord i Gaza og hvad vi kan gøre for at stå op imod det? Så få fat i  pjecen ”Stop Israels folkemord – for et frit Palæstina” eller læs den online på APKs hjemmeside:  Aktiv kamp – APK (apk2000.dk)