For en revolutionær vej ud af kapitalismens kriser! For socialisme!

Ved det nye års start står vi overfor to alternativer i klassekampen. 1) at forsætte ad den samme kapitalistiske vej, der betyder en stadig intensivering af den førte kyniske krise- og krigspolitik, øget fattigdom og militarisme, folkemord og udplyndring og ødelæggelse af jordens ressourcer. Eller 2) at følge arbejderklassens revolutionære vej ud af kriserne, der bryder med det kapitalistiske system for at opbygge socialismen.

Så enkelt kan det siges. For der er to klasser, der har helt modsatrettede og uforenelige interesser. En lille privilegeret overklasse, der ejer det meste, skraber stadig større rigdomme sammen og som ikke skyr nogen midler for at bevare og udvide sin magt. Og så en arbejderklasse, hvis arbejde skaber samfundets værdier og som presses mere og mere på sine levevilkår.

Hver klasse repræsenterer sit samfundssystem. Socialismen, hvor arbejderklassen er ved magten, hvor udbytningen er ophævet og udviklingen går mod at dele samfundets, arbejdets og jordens rigdomme, så alle mennesker kan få mad, vand, en seng at sove i og sociale rettigheder og tryghed, og hvor der kan skabes grundlag for fred og udvikling. Og så det nuværende imperialistiske – hvor en hel ny generation af verdens ungdom i disse måneder med egne øjne ser, at der ingen grænser er for imperialismens bestialske forbrydelser med Israels folkemord i Gaza og på Vestbredden, og som også ser, at uanset støtten fra de imperialistiske stormagter, fra USA, EU, NATO og den danske regering, så kan de ikke knække palæstinensernes modstand og den globale solidaritetsbevægelse og dens betydning.

Lige meget hvor mange nye tiltag det kapitalistiske samfundssystem kan udvikle, så er det ude af stand til at løse arbejderklassens, befolkningernes, fredens og miljøets store og grundlæggende problemer, fordi det altid vil bygge på profit, udbytning og menneskeforagt.

Kapitalismen er problemet – ikke løsningen. Den går fra krise til krise, hvad enten det er økonomiske, miljømæssige, sociale, energi, sundheds- eller politiske kriser. De bliver stadig dybere og stadig mere vævet ind i hinanden, påvirker og uddyber hinanden og skubber til kapitalismens almene krise. Finans-og monopolborgerskabet er tvunget til at se den kendsgerning i øjnene og imødegå den med indførelse af nye super-udbytnings metoder og yderligere reaktionære tiltag fra deres statsapparater, hvor de lader den “demokratiske” maske falde. Samtidig mødes de også med voksende modstand og protester, fra arbejderklassen, de offentlig ansatte og ungdommen, der får en stadig større bevidsthed om deres egen styrke og erfaringer med at organisere modstanden nedefra, på trods af klassesamarbejdspolitikkens snærende bånd.

Mette Frederiksens socialdemokratiske nationale samlingsregering, der blev sat i verden for lidt over et år siden for at sikre gennemførelsen af en benhård klasse- og krigspolitik, vil også fortsætte med samme politik. Den har vist sit sande ansigt som arbejdsgiverregering, hvor danske monopoler som NOVO, Vestas og Mærsk har kronede dage og rekordoverskud med store statstilskud og øget adgang til udbytning af arbejdskraften. Mens der er gennemført angreb mod arbejderklassens med forøget arbejdstid, øget fleksibilitet, uligeløn, faldende realløn.

Og den aftalte drejebog for de offentlige ansatte OK24, skal forhindre at endnu et utilfredsstillende minusoverenskomst bliver stemt ned ved hjælp af forligsmandsloven. Det sker i fælles aftale med den reformistiske fagtop, der i et uskønt paladskup fik en endnu mere villig FH-formand i spidsen. Skattereformen skulle være plasteret på såret for den faldende realløn, men de der er i arbejde får kun smuler og de lavtlønnede mindst – og de hundredetusinder udenfor arbejdsmarked får igen ingenting. Uligheden øges, store dele af befolkningens købekraft falder og skubber økonomien i recession og priserne og udbytningen stiger i en skrue uden ende.

At den nuværende SVM-regering er en krigsregering kan nok så mange blomster, lys og krokodilletårer ikke skjule. En imperialistisk krigsregering lænket til USA, NATO og EU og som styres af dansk monopolkapitalisme, som Mærsks interesser i Mellemøsten og Afrika. Krigsmilliarder postes i en krig mellem imperialistmagterne USA, EU, NATO på den ene side og det imperialistiske Rusland og Kina på den anden i en stedfortræderkrig med den ukrainske befolkning som ofre. De postes i dansk krigsindustri, der ulovligt eksporterer våben til krigsførende parter som apartheid Israel. Zionistlobbyen for lov til helt at styre den såkaldte “frie presse” med daglige misinformationer og krigspropaganda. Mens de egentlige terrorister – imperialisterne og deres håndlagere går fri.

Vi går ind i et nyt klassekampsår med den optimisme og energi, som de seneste måneders omfattende, brede og militante solidaritetsbevægelse har rejst. Som kommunister og marxist-leninister i APK og CIPOML må vi i endnu højere grad understrege  nødvendigheden af at bekæmpe al imperialisme – den amerikanske, kinesiske, russiske, EU’s og ikke mindst den danske. Understrege nødvendigheden af at afsløre og advare mod de politiske kræfter, der påstår, at der findes smarte og smertefri mellemveje mellem kapitalisme og socialisme, hvad enten de kommer fra højre eller fra venstre.

Lige så enkelt det er, at sige at der kun findes et kapitalistisk eller et revolutionært alternativ, lige så kompliceret vil en revolutionær vej blive, hvis man tager den seriøst. Arbejderklassens enhed på en klassekampslinje på alle de forskellige felter er afgørende, for at arbejderklassen kan skabe de nødvendige klassealliancer og blive en kraft i en samlet front mod den førte politik. Den må opbygges og udvikles nedefra.
Alle klassekampens erfaringer har også vist os nødvendigheden af arbejderklassens kommunistiske parti, ikke af navn, men af handling og gavn.

I 2024 afholder APK, Arbejderpartiet Kommunisterne vores 10. kongres. Vi opfordrer alle revolutionære til at deltage i den politiske proces op til kongressen med at udvikle den aktuelle konkrete revolutionære taktik og politik for i dag og at tilslutte sig det kommunistiske parti, APK.