Hvad skete der i Sovjet med Hrustjov – en ulv i fåreklæder (II)

Anmeldelse og opfordring til at læse Enver Hoxha bog: Hrustjoviterne – erindringer i to dele. Første del af anmeldelsen blev bragt i går og kan læses her.

Hvad skete der i Sovjet med Hrustjov – en ulv i fåreklæder (del II)

Af Oscar Özgür Serin

Den første del af artiklen kan læses her

Hrustjoviterne truer Albanien

Der er ingen tvivl om, at Albanien sammenlignet med Sovjet stod langt svagere økonomisk, industrielt og militært. Albanien var en ung socialistisk stat. Sovjet havde været socialistisk siden 1917 og opbygget en solid industri og økonomi. Efter 2. Verdenskrig havde Albanien betydelige genopbygningsmæssige og økonomiske startvanskeligheder. Landet havde besejret fascisterne, men nu skulle en anden seriøs opgave løftes – opbygningen af det socialistiske system. At opbygge en sund industri, infrastruktur, veje og højne uddannelsesniveauet var ikke en nem opgave. Albanien modtog kreditter fra Sovjet, og i den indledende periode, hvor Stalin levede, berettede albanerne ikke om uvenlighed eller afpresning fra Sovjets side. Den økonomiske hjælp blev ydet på en uselvisk måde og i en internationalistisk ånd. Det ændrede sig brat, da hrustjoviterne tog magten. Under de gentagne samtaler mellem Hrustjov og Hoxha afpressede Hrustjov Albanien. Han nedværdigede dem endda. F.eks. mente hrustjoviterne ikke, at Albanien burde udvikle deres industri. De skulle bare sørge for en god citrusfrugtproduktion. Resten ville ’onkel Sovjet’ sørge for. ’Albaniens årlige hvedeforbrug svarer til det, musene spiser i Sovjet på én dag,’ sagde Hrustjov til Hoxha under et partimøde i Moskva. Hrustjov ønskede, at Albanien bare gjorde, som de sagde, med hensyn til deres indenrigspolitik, samt at de undlod at fordømme Tito, så ville Sovjets uanede resurser hagle ned over Albanien. De skulle slet ikke bekymre sig. Hrustjoviterne skruede charmen på, når de talte på denne måde. Da Albaniens Arbejdets Parti afslog dette, kom de med trusler om, at de valgte en isolationskurs, og at de ville blive opslugt af imperialisterne. Det blev ikke kun ved trusler. Sovjet lavede endda en kornembargo mod Albanien som afpresningsmiddel. Dette beskidte trick kom, da de diplomatiske stridigheder på et tidspunkt nåede et klimaks. Tænk sig at udøve afpresning, blokade og fjendtlighed mod en socialistisk stat, når man selv repræsenterer en socialistisk stat. Det er netop denne mafiametode, som imperialistmagterne bruger mod andre stater for at lægge pres på deres fjender eller opnå deres mål. Det bekræfter netop også det, som Hoxha mistænkte hrustjoviterne for at være – imperialister i socialistisk forklædning.

SUKP’s 20. kongres 1956 – det største forræderi mod socialismen og verdensproletariatet

Hrustjoviterne havde nu i flere år sået omgivelserne med deres revisionistiske ideer. De havde sået tvivl om Stalin. Rakt armen ud mod forræderen Tito. Fjernet de loyale og ægte kommunister fra de vigtige poster. De havde ved hjælp af bøllemetoder, intriger, manipulation og løgne formået at skabe forvirring og desillusionering i den socialistiske lejr. Den alvorlige situation krævede, at de ægte kommunister var vågne. Set i bakspejlets lys må vi desværre erkende, at de ægte kommunister også havde et ansvar. Mange var desværre ikke tilstrækkeligt skarpe nok til at afsløre revisionisterne. Hrustjoviterne udnyttede naturligvis også den tillid, som de havde vundet igennem årtiers partiarbejde og Den røde hærs prestige. En stor del af folket stolede på, hvad de gjorde og sagde.

Da tiden var inde, og på den 20. kongres var tiden inde, slog de til. Hrustjoviterne rettede et frontalangreb på Stalins værk, på proletariatets diktatur og hele Lenins lære, som de udhulede, fordrejede og forvanskede. Den ’hemmelige rapport’ så dagens lys. Stalin blev beskyldt for at være en enehersker, hvis eneste formål var at likvidere modstandere. Hrustjov angreb også Stalin for persondyrkelsen. Det besynderlige er dog, at da Stalin levede, var Hrustjov en af dem, som aktivt og på eget initiativ og i bombastiske vendinger roste Stalin, som om han var en profet. For os der ved, hvad forskellen på ægte og uægte er, er det let at gennemskue en korrumperet sjæl som Hrustjov. En løgner, en beskidt snog, var han, denne Hrustjov, som talte med flere tunger og rettede det mest nederdrægtige angreb på Stalin.

Stalin forsvarede socialismen med næb og kløer. En del af de fejl, som blev begået under hans levetid, skyldtes også, at der var mange fjender af socialismen, som havde betydningsfulde positioner. De vildledte og misinformerede Stalin og den øverste ledelse. De skabte en situation, hvor forrædere pegede fingre af ærlige kommunister og andre forrædere. Et andet velkendt udsagn fra Hrustjov, som også så dagens lys, var teserne om fredelig sameksistens og fredelig overgang til socialisme. En fredselskende udenrigspolitik støttes altid af kommunisterne. Men at være fredselsker er ikke det samme som at forsøge at udhule Lenins lære. Imperialisme betyder krig, og krig kan kun udryddes, når hele verden bliver socialistisk. Så længe kapitalisme eksisterer som system, vil denne fare altid hænge over hovederne på os. Hrustjoviterne misbrugte ordene og begreberne, fordi de netop passede i hans planer om at revidere marxismen-leninismen.

Den 20. kongres sendte chokbølger igennem Sovjet og hele den socialistiske lejr. Den nåede ud til verden og blev sågar læst op i det amerikanske udenrigsministerium. Situationen udviklede sig desværre ikke sådan, at de loyale kommunister fik afsløret revisionisterne. De kontrarevolutionære kræfter overalt i den socialistiske lejr blev opmuntret og støttet, og de gennemførte nu i endnu højere tempo deres planer om at vælte socialismen.

Den første store prøvelse: Kontrarevolutionen i Ungarn 1956

Albaniens Arbejdets Parti var stærkt bekymrede over udviklingen i Sovjet og havde ved flere lejligheder tilkendegivet deres oprigtige bekymringer. De sovjetiske ledere havde hver gang responderet med, at Hoxha var hård og urimelig. Hoxha havde også gjort de sovjetiske ledere opmærksomme på, at de titoistiske revisionister havde en stor finger med i spillet omkring de begivenheder, som udspillede sig i Ungarn. I Polen rørte de kontrarevolutionære også på sig, og strejken i arbejderbyen Poznan var et tydeligt eksempel. I Tjekkoslovakiet, Bulgarien og Rumænien jublede de kontrarevolutionære forrædere over Hrustjovs anti-Stalin-politik, fredelig overgang til socialisme og fredelig sameksistens m.m. Alle sammen umarxistiske formuleringer og forvirrende begreber. Men begivenhederne i Polen og de øvrige folkedemokratier udspillede sig ikke nær så åbenlyst som i Ungarn.

Inden kontrarevolutionen brød ud i Ungarn, var det kommunisten Matyas Rakosi, som stod i spidsen for landet. Han var en dygtig kommunist, men hans parti og land havde svære betingelser. Hans parti var infiltreret med forrædere. Titos agenter opmuntrede til kontrarevolution i landet, og hrustjoviterne pressede på for at rehabilitere tidligere straffede personer og partiforrædere. Med andre ord blev opportunister, tidligere fjender og forrædere af partiet og socialismen sat på fri fod eller fik renset deres navn og på ny indsat i den politiske magtkamp. Den vigtigste blandt dem var forræderen Imre Nagy. Han var tidligere blevet ekskluderet af kommunistpartiet i Ungarn, men SUKP’s revisionistiske vinde blæste nu alle vegne, og Rakosi kom i modvind, og banditten Imre Nagy blev ministerpræsident. Rakosi ledte stadig partiet, men hans dage var talte. Han begik også den fejl, at han ikke mobiliserede folket imod den begyndende kontrarevolution. Eller også var det ikke muligt. Det er svært at sige med sikkerhed.

Kontrarevolutionen brød ud i efteråret 1956. I begyndelsen var Imre Nagy hrustjoviternes mand. De ønskede for alvor at stoppe den socialistiske proces. Men hvorfor greb sovjetiske tropper så ind og knuste kontrarevolutionen? Det gjorde de, fordi banditten Imre Nagy var en lige så stor slyngel som Hrustjov, og han var ikke længere lydig. Han blev for meget for de sovjetiske ledere, og derfor greb de ind. Kort fortalt blev en kontrarevolutionær opstand i Budapest knust af en anden kontrarevolutionær overmagt – Sovjetunionen med Hrustjov i spidsen. Imre Nagy flygtede først til den jugoslaviske ambassade, blev derefter narret og lovet immunitet, og senere henrettet. Rakosi blev fjernet fra sin lederpost og flygtede ud af landet. Djævlen var nu sluppet løs. Lignende begivenheder udspillede sig overalt i den socialistiske lejr, om end ikke altid så blodigt og åbenlyst.

Midlertidigt tilbagetog

I perioden efter kontrarevolutionen havde hrustjoviterne et solidt greb om det meste af den socialistiske lejr, men stadig ikke helt, som de ønskede. Der var stadig ærlige kommunister og gode folk, som stadig insisterede på at fastholde den rette kurs. De havde dog ikke helt gennemskuet hrustjoviternes langsigtede planer. Kina og Albanien stod stadig stædigt og fastholdt den marxist-leninistiske kurs. Kina ville ændre kurs, men først senere. De kinesiske revisionister havde også deres langsigtede planer. Derfor var der møder og resolutioner, som de sovjetiske ledere imod deres vilje måtte acceptere, og deres buldrende fremfærd led et midlertidigt nederlag. De fik ikke ødelagt hele den socialistiske lejr i et hug som i Ungarn. Dominobrikkerne faldt ikke, som de ønskede det.

I denne periode var der op- og nedture med Albanien. Hrustjoviterne forsøgte med deres manipulation, som ikke virkede. Månederne passerede, og langsomt forsvandt hrustjoviternes charme og venlighed over for Albanien, som de pressede til det yderste. Det kom til voldsomme verbale sammenstød på diplomatisk niveau. Trusler om invasion. Embargo. Ekskludering fra den socialistiske lejr. Hoxha vidste, hvor det ville føre hen, men han holdt fast i seriøse og professionelle møder med den sovjetiske ledelse. Kritiserede deres politik i håb om, at den var et udtryk for en midlertidig fejltagelse, men han gav ikke efter for deres kontrarevolutionære og skumle planer. Det var først år efter, at den dybere analyse kunne konkluderes og deraf fremkosten af denne bog, Hrustjoviterne.

Hoxha opsummerede post-Stalin-perioden på følgende måde:

’Der var intet principfast, intet marxistisk eller revolutionært i deres standpunkter. De blev ledt af kontrarevolutionære mål og havde tilrevet sig ledelsen af revisionismen, som er kapitalisme i en ny form, fjende af folkenes enhed, anstifter af reaktionær nationalisme og af fremstødet frem mod og oprettelsen af det mest grusomme diktatur, som end ikke tillader det mindste tegn på formelt borgerligt demokrati. Revisionismen er en ide og handling, der står i spidsen for et lands forvandling fra socialisme til kapitalisme, for et kommunistisk partis forvandling til et fascistisk parti, den opmuntrer til kaos, forvirring, korruption, repression, vilkårlighed, ustabilitet og til at sætte fædrelandet på auktion. Hrustjov og hrustjoviterne skabte denne situation, opmuntret og hjulpet af den amerikanske imperialisme og verdenskapitalismen.’

2023 – 70 år efter forræderiet

Revisionisme, opportunisme, liberalisme og forræderi er den gift, der stadig lever i os mennesker, om vi vil det eller ej. Hvorfor gør den det? Fordi vi dagligt bombarderes med liberalismens livsstil, propaganda, pres og manipulation. Det kræver viljestyrke, mod og en solid ideologisk skoling at modstå det pres. Det ikke nok bare at sige ’vi ønsker, at alle skal være lige’ eller ’make love not war’. Det er plat og useriøst at forfalde til følelser. Lær at se din fjende i øjnene. Kapitalismen er stadig fjenden.

I Danmark stod DKP stærkt efter 2. Verdenskrigs afslutning. Men ledende kræfter i DKP’s ledelse forrådte arbejderklassen og folket. Efter krigen vaskede de socialdemokraternes hænder rene. Senere skete det, som vi alle ved, de blev også påvirkede af revisionismen, som blæste fra Sovjet. De blev desillusionerede. Aksel Larsen dannede Socialistisk Folkeparti. SF går i dag både ind for NATO og EU. Man tror, det er løgn, men det var sådan, det udviklede sig. Når principper ikke længere er principper, og når marxisme-leninisme bliver erstattet med udhulede og overfladiske fraser. Ja, så er kapitulation uundgåeligt. Desværre er det jo sådan, at majoriteten af folkene i verden i dag tror, at eksempelvis Kina er et kommunistisk land. Det kunne ikke være mere forkert. Kina er et regime med brutal undertrykkelse af millioner af arbejdere. En imperialistisk supermagt, som verden inden længe kommer til at se folde sig ud på den militære scene med aggression mod nabolandene i kampen om verdensherredømmet. For det er eksakt, hvad imperialisme er – kampen om verdensherredømme.

Jeg tænker, at vi lever i en periode, hvor den ægte internationale kommunistiske bevægelse er ved at finde sig selv og slå nye rødder i folkenes bevidsthed og hjerter. Det kræver flid og tålmodighed. Efter Berlinmurens fald blev vi dagligt bombarderet med, at kommunismen faldt en gang for alle. ’Klassekampen er ovre,’ sagde de. ’Marx havde ikke ret.’ Nåh, men hvem vandt så? Er der overhovedet nogen, som tør og har set på Elon Musks formue? Bare for at tage et letforståeligt eksempel. Tiden har vist, at kapitalistklassen og dets mikrofonholdere ikke havde ret. Uretfærdighederne fortsætter, og krigene fortsætter. Men vi er nødt til at vide, hvordan det gik galt. Vi er nødt til at kende til hrustjoviterne, titoisterne, trotskisterne og de kinesiske revisionister. Vi er samtidig også nødt til at kende til Stalins principfasthed, og vi er nødt til at studere Enver Hoxha. Hans bøger er nok de bedste med hensyn til en indføring i revisionismen.

Jeg takker Enver Hoxha for dette kraftfulde værk og håber, at min smagsprøve på, hvad der venter i denne bog, har givet en smule indsigt i en meget kompliceret problemstilling.

Oscar Özgür Serin september 2023

Første del af anmeldelsen kan læses her: Hvad skete der i Sovjet med Hrustjov – en ulv i fåreklæder (I)

Artiklen er bragt i APK’s politiske og teoretiske magasin Enhed og Kamp 4,2023
Se abonnement for 4 numre årligt:
100 kr for online abonnement – 380 kr for online og trykt udgave

Hrustjoviterne blev oversat til dansk og udgivet i 1982 af det dengang revolutionære DKP/ML. Oversat fra engelsk »The Khrushchevites« Tirana 1980

Kan købes i Oktober bogbutikkerne eller læses her

Enver Hoxha. Hrustjoviterne (Erindringer). Dansk.

Læs også :

Imperialismen og revolutionen (PDF)

Eurokommunisme er Antikommunisme (PDF)