I år har mere end 170.000 migranter passeret gennem Oaxaca frem til midten af oktober, ifølge en rapport fra National Institute of Migration. Et tal, der er tredoblet fra 2020 til 2023.
Af Mexicos Kommunistiske Parti /Marxistisk-leninistisk)
Lidt efter lidt begyndte tilstedeværelsen af migranter at normalisere sig, i Valles Centrales ses de på andenklasses busstationer, de slår sig ned på pladser i Zócalo i hovedstaden i Oaxaca, parker i centrum, Periférico, om natten overnatter de i ADO-busstation. Der er blevet opstillet mobile migrantionscentrer, men langt fra nok, og statsadministrationen er blevet overvældet.
Dette sociale fænomen har provokeret reaktioner fra Oaxacans, men før vi får forkerte ideer, er der nogle ting, vi skal tage højde for:
Migration er i dette tilfælde en tvungen situation på grund af de forhold med elendighed og vold, der opleves i forskellige latinamerikanske og caribiske lande, selv fra Mexico vandrer et stort antal til USA for de samme betingelser og mål.
Migration forekommer ikke kun i Amerika, det sker i Europa og Afrika; Det er en verdenssituation, der har at gøre med selve det system, vi lever i, hvor de imperialistiske lande har stået i spidsen for at udplyndre naturressourcer, gældsætte sig og gøre livet dyrere i hvert af de lande, der er under deres politiske og økonomiske overherredømme, sådan som det er tilfældet i langt de fleste latinamerikanske lande i forhold til USA.
Det er ikke indvandrernes mål at blive i Oaxaca, men at forsøge at nå USA. Mange af dem tilhører det ruinerede småborgerskab i deres oprindelseslande og i mindre grad arbejderklassen. Af denne grund drømmer de om, at når de ankommer til USA, vil deres levevilkår forbedres, uden at tage højde for, at migranter er udsat for dobbelt eller tredobbelt udnyttelse i de imperialistiske lande på grund af deres papirløse status. En meget lille procentdel opnår at få deres ophold gjort lovligt.
En af bekymringerne er, at de må begynde med at få job ved at acceptere betalinger langt under den mindsteløn, der ellers stræbes efter. Denne situation er ikke arbejdernes skyld, arbejderne har intet hjemland. Desperate migranter accepterer enhver form for beskæftigelse, så længe de kan skaffe mad til dem selv og deres børn. Husk vores landsmænd i USA. Arbejdsgiverne udnytter denne situation til at sænke prisen på arbejdskraft. Den rigtige ting at gøre er at kæmpe, så lønningerne ikke falder, for at udvikle en fælles klassebevidsthed med migranter, uanset hvor vanskelig situationen er. Den samme mangel på klassebevidsthed gør at de ikke selv organiserer sig og kæmper for at ændre de forhold, de lever under i deres lande.
Migranter udnyttes også af kriminelle sektorer knyttet til borgerskabet.
De tvinges til at betale for at nå til den nordlige del af landet, og når de når den nordlige del af landet, udnytter man dem i en sådan grad, at de bliver tvunget til slaveri og prostitution. Den mest almindelige ting er at betale en bid til en indvandringsagent for at undgå at blive tilbageholdt, hvis du ikke har transittilladelse gennem landet.
Der er ingen grund til at falde i den modsigelse, at vi er rigtig glade for den udlænding, der kommer til Oaxaca for at “bruge” sine penge fra USA og Europa. Men når det kommer til migranter i transit, bliver vi racistiske.
Opfordringen er at være tolerant, befolkningen må vise solidaritet og finde måder at udtrykke det på: lidt vand, en tallerken mad, en vejorientering, uanset hvor lidt det kan synes, kan betyde meget i deres liv. Vi må tage hensyn til, at de er desperate mennesker, og nogle gange kan de ikke gengælde det.
Oversat fra
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
