Efter at have overtaget præsidentposten i Ecuador præsenterede Daniel Noboa udkastet til lov om økonomisk effektivitet og jobskabelse. Den indeholder en skattereform, der ifølge hans egne beregninger vil indbringe 832 millioner dollars i 2024, hvilket er et pompøst tal for de ændringer, der er i lovforslaget og som ikke engang kommer i nærheden af at løse landets virkelige problemer.
Nogle af punkterne i reformen er: Fritagelse for bøder og renter på skattegæld, hvilket allerede er blevet gjort syv gange af de sidste fire regeringer, og som gavner store skyldnere, der ikke overholder deres skatteforpligtelser til tiden.
En af de store skyldnere er netop Noboa-koncernen, så der er en klar interessekonflikt. Den nye præsident kommer fra en af landets rigeste familier, Noboa.
Et andet punkt er 7% momsrefusion til byggebranchen, men kun for dem der bygger store ejendomsprojekter, dvs. det vil kun favorisere store bygherrer, ikke den lille byggesektor.
Det vigtigste punkt i loven er genindførelsen af frihandelszoner. Frihandelszoner med en lang række fordele for store internationale private investorer, skattely for investorer. Derudover fleksibilitet på arbejdsmarkedet uden grænser for arbejdsgivere, hvilket er ensbetydende med brud på landets arbejdsmarkedslovgivning.
Denne reform indeholder ikke nogen fordele for den almindelige befolkning. Der er kun nævnt en mulig eftergivelse af gæld fra 2022 i RIMPE-regimet (skattesystemet). Det er en reform, der ikke grundlæggende løser de alvorlige problemer, der er i landet og den krise, som arbejderne står overfor.
Det er en reform, der er dedikeret til og gavner store dele af borgerskabet, men den indeholder ingen langsigtede elementer til at løse spørgsmålet om de forskellige dele af borgerskabets gæld til staten.
Nobia medlem af den herskende klasse
Noboa tilhører storborgerskabet, han er medlem af en familie, der leder en af de største monopolgrupper i landet. Han er ikke en repræsentant for den herskende klasse, han er medlem af den. Fra præsidentpaladset vil han arbejde for at bekræfte den profitrate, der gavner ham og hans kapitalgrupper, så modsætningerne med andre sektorer i oligarkiet kommer op til overfladen, især i tider som nu med kommandoskiftet af regering og præsident.
Noboas regering overtager magten efter at have indgået en aftale med de sociale kristne og Correa, der overtog flere høje poster og ledelsen af de permanente kommissioner. Da Daniel Noboa Azín blev taget i ed som republikkens præsident blev Guillermo Lassos katastrofale regeringstid afsluttet. I en meget kort tale på mindre end otte minutter definerede præsidenten sig selv som en “fri og pragmatisk mand”, kvaliteter, der ifølge ham selv kendetegner hans ungdom. Han og hans familie beskrev sig selv som forfulgt af flere præsidenter i republikken, i et forsøg på at blive et symbol på tolerance og respekt.
Den korte tale, som mange “opinionologer” har forsøgt at påpege er et udtryk for manglen på et regeringsprogram eller planlægning. Dette forværres af Noboas vanskeligheder med at samle sit kabinet. Talens varighed havde et politisk mål, nemlig ikke at gå på kompromis, at unddrage sig tilbud og skjule de interesser, han har. Det er en bevidst forsøg på at skjule, at det er fortsættelsen af forgængerens neoliberale politik. Afslutningsvis en forenklet intervention, fuld af tomme sætninger og ord, der sætter pragmatisme som hovedretning, en strøm af ord, der underordner principper eller værdier til resultater, i machiavellismens traditionelle stil: “målet retfærdiggør midlet”.
Præsidentindvielsen blev udarbejdet for at kombinere den klassiske populismes demagogiske diskurs med behovene i sociale netværk, blandet med elementer af personliggørelse og underholdningspolitik i stil med den såkaldte populisme 2.0. Gæsternes catwalk og mediedækningen af det viser begivenhedens overfladiskhed.
Den folkelige bevægelse, der er organiseret på nuværende tidspunkt, har pligt til at kræve opfyldelsen af valgkampens løfter, at konfrontere regeringen på en forenet måde og at kæmpe for, at folkets vigtigste forhåbninger bliver opfyldt.
Oversat fra En Marcha, 6.-12. december 2023
Ecuadors kommunistiske marxist-leninistiske parti, PCMLE
PCMLE er som APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
