Farvel til en global seriemorder

Henry Kissinger var hovedarkitekten bag USA’s udenrigspolitik i mere end et århundrede. Hans arv er et langt spor af blod, der strækker sig fra Vietnam, Laos og Cambodja og Østtimor via Chile, Argentina og andre lande i Latinamerika – og til Iran, Mellemøsten, Grækenland, Cypern og det sydlige Afrika. Nu er denne globale seriemorder død, 100 år gammel.

Med Nelson Rockefeller som sin mentor steg Kissinger til tops i amerikansk politik i begyndelsen af 1960’erne. Som udenrigsminister for Richard Nixon udmærkede han sig ved sit diplomati og sin “hemmelige” krigsførelse i alle verdenshjørner. I praksis hjalp han sig selv til præsidentrollen i en periode, hvor Richard Nixon havde mere end nok at se til med Watergate-skandalen. Kissinger undlod blandt andet at udlevere et brev fra præsident Nixon til hans sovjetiske kollega Leonid Brezhnev under krigen i Mellemøsten i 1973. I brevet opfordrede Nixon til et langsigtet partnerskab mellem supermagterne for at stabilisere situationen i regionen, hvilket Kissinger på daværende tidspunkt fandt “uacceptabelt”.

Norsk fredspris-hyldest

Han plejede forholdet til de fleste lande og sørgede for at knytte bånd til alle de norske udenrigsministre, så snart de blev udnævnt. Så Henry Kissinger fik Nobels fredspris i 1973 efter at have efterladt Vietnam og dets naboer i ruiner. Prisen blev delt mellem ham og Vietnams udenrigsminister Le Duc Tho – sidstnævnte nægtede blankt at dele prisen med en krigsforbryder.

Tæppebombningen af Cambodja, Laos og Vietnam kostede millioner af menneskeliv

Henry Kissinger blev 100 år gammel uden nogensinde at skulle stå til ansvar for den række af krigsforbrydelser, som han bar hovedansvaret for. Den dag i dag er hans navn forhadt i Latinamerika. Hverken brasilianere, chilenere eller argentinere har glemt Kissingers aktive involvering i og støtte til de blodige militærdiktaturer i 1960’erne og 1970’erne. I det sydlige Afrika husker man også godt Kissingers aktive støtte til apartheidregimet og militære intervention i lande som Angola. Hvor mange hundredtusinder eller millioner af menneskeliv, Kissinger havde på samvittigheden, vil aldrig blive opgjort, så længe det er op til den vestlige “civilisation” at afgøre det.

Allerede i 1957 argumenterede Kissinger i sin bog Nuclear Weapons and Foreign Policy for, at USA regelmæssigt skulle bruge taktiske atomvåben for at sikre sejr i sine mange krige. Det var også de muligheder, han forestillede sig, da han sikrede USA’s stiltiende godkendelse af, at Israel udviklede sine egne atomvåben. Kissinger var direktør for Camp David-aftalen, hvor Egypten solgte ud af palæstinensernes rettigheder, en optakt til den dødbringende såkaldte “fredsproces”, hvor Norge fik en af rollerne som bedste skuespiller af USA og Israel.

Kina siger farvel til “en gammel ven”

Selv de største spindoktorer og mediehuse i Washington, som The Washington Post og Associated Press, er kritiske over for rumfærgediplomatens “mangel på moral”. Den internationale opsummering af Kissingers liv og arbejde spænder fra kritik i Vesten til fuld fordømmelse i resten af verden. Med én stor undtagelse: Kina. Kinesiske medier har udgivet lange og tårevædede nekrologer, der fremhæver Henry Kissinger som “en god og gammel ven af Kina”.

Denne skamløse kinesiske omfavnelse af Kissinger er ikke ny. Kissinger var den, der gjorde det lettere for USA at anerkende Folkerepublikken diplomatisk, og det, der skulle blive et omfattende handelsforhold. Det skete gennem et hemmeligt besøg af Kissinger i 1971, hvor han bl.a. mødte den daværende premierminister Chou En-lai. Præsident Xi Jinping kunne ikke rose Kissinger nok, da de to mødtes i sommeren 2023 på et af Kissingers mange besøg i Kina. (se videoen herunder)

Splittelsen i den internationale kommunistiske bevægelse og i den socialistiske lejr efter 1960 gav USA og en kynisk imperialistisk diplomat som Kissinger manøvrerum. Officielt stod både Sovjetunionen og Folkerepublikken Kina på vietnamesernes side lige til det sidste. Men i begyndelsen af 1970’erne var der en regulær koldfront (inklusive grænsestridigheder) mellem Kina og Sovjetunionen, og den økonomiske og militære støtte, som Beijing og Moskva gav til Nordvietnam, handlede efterhånden mere og mere om at sikre deres egen indflydelse i et befriet Vietnam.

Ti år tidligere havde revisionisterne konsolideret deres magtovertagelse i Sovjetunionen. Det kinesiske dolkestød mod det kæmpende Vietnam og omfavnelsen af Henry Kissinger var klare signaler om, at den moderne revisionisme også var i færd med at konsolidere sig i den kinesiske parti- og statsledelse.

Kissinger var til det sidste modstander af USA’s nylige sanktionspolitik og forsøg på at isolere Kina, og gennem sit eget konsulentfirma tjente han millioner af dollars som ekspertrådgiver for investorer. Som “realpolitiker” var han også kritisk over for den amerikanske krigspolitik i Ukraine. Til stor irritation for Kiev foreslog han en fredelig løsning i 2022 – for ikke at forstyrre en magtbalance, som han indså kunne arbejde imod USA.

3.december 2023

Oversat fra det norske marxist-leninistiske tidsskrift Revolusjon

Farvel til en global seriemorder – Revolusjon